PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt

18. september 2014

Skriftlig forelæggelse for Folketingets Erhvervs-, Vækst-, Eksportud-

valg forud for møde i Folketingets Europaudvalg den 19. september

2014 vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september

2014

Kun det talte ord gælder.

[Indledning]

Jeg vil i dag orientere udvalget om dagsordenen for det

kommende rådsmøde for konkurrenceevne den 25. september

2014.

-O-

[1. Varemærkereformen]

Den første sag,, jeg vil nævne, er varemærkereformen.

Jeg har to gange tidligere orienteret Europaudvalget om denne

sag, senest i maj 2014, og har i den forbindelse noteret mig

udvalgets bemærkninger. Nu er forhandlingerne nået et skridt

længere, og vi har en kompromistekst, som kan danne baggrund

for de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Varemærkereformen indeholder to elementer:

- et revideret direktiv om harmonisering af landenes

lovgivning om varemærker, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/13

en ændring af forordningen vedrørende EU-varemærker.

Målet med de to forslag er at modernisere og opdatere

varemærkesystemerne i hele EU. Desuden harmoniseres reglerne

for nationale varemærker med reglerne for EU-varemærket

yderligere. Det er regeringen positiv overfor.

[Piratkopiering og varemærkeforfalskning]

Kommissionens forslag indeholder bl.a. nye bestemmelser, der

har

til

formål

bekæmpe

piratkopiering

varemærkeforfalskning.

Forslagene indebærer fx, at varer, der transporteres igennem EU,

kan tilbageholdes og destrueres, hvis de krænker et varemærke

her. I dag skal indehaveren af varemærket bevise eller

sandsynliggøre, at varerne skal sælges i EU.

Regeringen

støtter

bekæmpelsen

piratkopiering

varemærkeforfalskning, men arbejder samtidig for, at den lovlige

handel ikke bliver unødigt påvirket.

Her kan jeg fx nævne handelen med generisk medicin, der er

købt uden for EU, og som skal anvendes i fx Afrika. Hvis denne

medicin er i transit i EU på vej mod den endelige destination,

mener regeringen ikke, at sådan medicin skal kunne destrueres,

selvom den krænker et varemærke i EU.

Den seneste kompromistekst medfører, at retten til at stoppe og

destruere varerne bortfalder, hvis ejeren af varerne i transit kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/13

bevise, at indehaveren af varemærket ikke kan forbyde

markedsføringen af varerne i destinationslandet. Fx hvis

varemærket ikke gælder på destinationen. Det er regeringen

tilfreds med, da det vil beskytte erhvervsdrivende, der handler

lovligt, fra at få destrueret deres varer.

Ændringerne findes både i direktivet og forordning, da direktivet

regulerer de nationale varemærker og forordningen regulerer

EU-varemærket.

[Gebyrer]

En virksomhed kan ansøge om et EU-varemærke og forny det

mod betaling af gebyrer. Regeringen er positiv overfor, at geby-

rerne i den seneste kompromistekst fastsættes direkte i forord-

ningen og ikke som foreslået af Kommissionen i en delegeret

retsakt.

Regeringen mener, at gebyrerne for EU-varemærker skal afspejle

størrelsen af det territorium, der gives en eneret til. Det er derfor

naturligt, at et europæisk varemærke skal koste mere end et

dansk varemærke.

Der skal således være incitament for virksomhederne til kun at

søge beskyttelse på de markeder, som de reelt er interesserede i.

På den måde bliver EU-varemærkeregistret ikke fyldt med vare-

mærker, der ikke bruges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/13

Der er fx ikke grund til, at den lokale bagers varemærke er be-

skyttet i Spanien og Grækenland, eller at en rumænsk frisør har

beskyttet sit varemærke i Danmark.

Regeringen mener derfor ikke, at der bør ske yderligere nedsæt-

telser af ansøgningsgebyret for et EU-varemærke, som der ellers

har været lagt op til. Regeringen er positiv over for den seneste

kompromistekst, der bibeholder ansøgningsgebyret samtidig

med, at fx gebyret for indsigelse, ophævelse og appel sænkes.

[Brug af pengene fra gebyrer]

Det er vigtigt, at de gebyrer, som brugerne - virksomhederne -

betaler til det europæiske varemærkekontor i forbindelse med

ansøgning om EU-varemærker, først og fremmest kommer

selvsamme brugere til gavn. Fx i form af forbedringer af vare-

mærkesystemet eller kvaliteten af sagsbehandlingen.

Derudover er regeringen opmærksom på, at landene får dækket

de udgifter, der udspringer af EU-varemærkesystemet.

Regeringen er af den opfattelse, at overskud fra det europæiske

varemærkekontor som udgangspunkt skal overføres til EU’s

budget, så det kan modregnes i medlemslandenes bidrag til EU-

budgettet. Dette fremgår også af den seneste kompromistekst til

forordningen, som regeringen derfor kan støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/13

[Samarbejdet]

Der foregår allerede i dag et omfattende samarbejde mellem det

europæiske varemærkekontor og medlemslandene.

Regeringen støtter, at rammerne for samarbejdet reguleres i for-

ordningen, og lægger vægt på, at medlemslandenes udgifter til

deltagelse i EU-projekter dækkes af det europæiske varemærke-

kontor. Desuden bør det fremgå, at der er tale om et frivilligt

samarbejde

[Delegerede retsakter]

I Kommissionens oprindelige forslag til forordningen blev

Kommissionen bemyndiget til at vedtage delegerede retsakter på

en lang række områder.

I den seneste kompromistekst er der ingen delegerede retsakter

tilbage, hvilket regeringen er meget tilfreds med. Nu reguleres

væsentlige emner som fx gebyrerne direkte i forordningen.

Visse emner såsom indholdet af en ansøgning om EU-

varemærker samt detaljerne vedrørende indleveringen af

ansøgninger er ændret til gennemførselsretsakter.

udarbejdes

reglerne

komitéer

med

deltagelse

Her

medlemslandene, sådan som det også sker i dag.

På andre områder såsom fx fornyelse af EU-varemærker og

ophævelse af EU-varemærker er der indsat rammer i selve

forordningen,

mens

detaljerne

fastsættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/13

gennemførelsesretsakt. Det vil sige, at en større del af

reguleringen sker i selve forordningen, end det er tilfældet i dag,

hvor der er gennemførelsesbestemmelser på området.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne fastsættes ved

gennemførselsretsakter i tilfælde, hvor det er vigtigt for

virksomhederne, at der er ensartede regler på tværs af EU. Det

gælder fx procedurer i forbindelse med indsigelser imod EU-

varemærker

ophævelser,

som

både

findes

EU-

varemærkesystemet og i nationale varemærkesystemer.

Samlet set er regeringen derfor tilfreds, da der ikke længere er

delegerede retsakter tilbage i kompromisteksten, og da de

tilbageværende gennemførelsesretsakter er relevante for at skabe

ensartede regler på tværs af EU.

[Søgninger]

Med henblik på at effektivisere varemærkesystemet foreslås en

række mere tekniske ændringer i forordning og direktiv.

Når man ansøger om et EU-varemærke i dag, foretager det

europæiske varemærkekontor søgninger for eksisterende EU-

mærker, der ligner det, der ansøges om. Formålet er at give

virksomheden et billede af, hvad de er oppe imod.

Regeringen kan støtte, at det fremgår af forordningen, at disse

søgninger fortsat foretages med mulighed for, at virksomhederne

kan vælge, om de ønsker at modtage resultatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/13

Regeringen arbejder for, at søgningerne kommer til at omfatte

både EU- og nationale varemærker. Det vil give virksomhederne

det mest retvisende billede af de varemærker, der allerede findes

på markedet.

[Det europæiske varemærkekontors struktur]

I Kommissionens forslag til forordningen indgår også en række

ændringer

det

europæiske

varemærkekontors

organisationsstruktur for at tilpasse den til andre EU-agenturer.

Det er regeringens opfattelse, at man ikke blot skal ændre for

ændringens skyld. Regeringen kan på den baggrund støtte den

seneste kompromistekst, som opretholder den nuværende

struktur af det europæiske varemærkekontor. En struktur, som

har vist sig at være velfungerende.

[Nationale varemærkedomstole]

I Kommissionens forslag til ændring af forordningen lægges der

desuden op til, at de nationalt udpegede varemærkedomstole –

som i Danmark er Sø- og Handelsretten – skal stille deres sag i

bero,

hvis

der

verserer

sag

ved

det

europæiske

varemærkekontor.

Regeringen mener, at domstolsprocesser generelt bør forsinkes

mindst muligt. Med forslaget kan en mulig krænker, som er

indstævnet ved domstolene, forsinke domstolsprocessen ved at

anlægge sag hos det europæiske varemærkekontor. Dette mener

regeringen ikke er hensigtsmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/13

Regeringen kan derfor støtte den seneste kompromistekst, hvor

det bl.a. tydeliggøres, at domstolene kun skal sætte deres sag i

bero, hvis der allerede verserer en sag ved det europæiske

varemærkekontor på det tidspunkt, hvor der anlægges sag ved de

nationale domstole.

[Afrunding]

På langt de fleste områder er medlemslandenes og også

Danmarks

ønsker

blevet

imødekommet

løbet

forhandlingerne af varemærkereformen, hvilket afspejles i den

seneste kompromistekst. Det gælder reglerne for varer, der

transporteres igennem EU, gebyrerne og hvordan indtægterne

herfra bruges, delegerede retsakter generelt og strukturen af det

europæiske varemærkekontor.

Regeringen

kan

derfor

samlet

set

støtte

den

seneste

kompromistekst, som vil udgøre Rådets udspil i forhandlingerne

med Europa-Parlamentet.

-O-

[2. Rådskonklusioner vedr. industriel konkurrenceevne]

Den næste sag, jeg vil nævne, er rådskonklusionerne vedrørende

industriel konkurrenceevne.

Sagen er på dagsorden for rådsmødet til vedtagelse og politisk

drøftelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/13

[Formål og baggrund]

Rådskonklusionerne skal fungere som indspil til Kommissionens

kommende køreplan for at fremme industriel konkurrenceevne i

Europa, som Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til

at udarbejde i maj 2014.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på tre

overordnede emner, henholdsvis:

1. Industriens generelle konkurrenceevne,

2. integrering af industripolitiske hensyn på andre politikområ-

der. Det kaldes også ”mainstreaming”. Og,

3. styrkelse af Rådet for konkurrenceevne og Højniveaugrup-

pen for konkurrenceevne og vækst.

[Industriens generelle konkurrenceevne]

Kommissionen har i sin seneste meddelelse om industripolitik

fra januar 2014 fremlagt en målsætning om, at industrien skal

udgøre 20 pct. af EU’s BNP i 2020.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner opfordrer til, at Det

Europæiske Råd bakker op om Kommissionens målsætning om

de 20 pct. og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan

målsætningen kan indgå i Europa 2020-strategien.

I forbindelse med forhandlingerne af rådskonklusionerne har en

række medlemslande inklusiv Danmark udtrykt modstand mod

at fastsætte et mål for industriens andel af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/13

Det forventes på den baggrund, at de endelige rådskonklusioner

blot vil henvise til de 20 pct. uden at der bliver tale om et bin-

dende mål. Det er regeringen meget tilfreds med.

Regeringen lægger vægt på, at der sættes fokus på at styrke

Europas industrielle konkurrenceevne. Det er derfor vigtigt at

der igangsættes initiativer med henblik herpå også på europæ-

isk plan, På nationalt plan har regeringen fremlagt en strategi

for Danmark som produktionsland, som fokuserer på, hvordan

Danmark kan fastholde og udvikle arbejdspladser i Danmark

ved hjælp af bl.a. avanceret produktion.

Når regeringen ikke støtter Kommissionens 20 pct, målsætning

er baggrunden således ikke, at vi er uenige i intentionerne, men

at denne type mål er svære at gøre operationelle i virkelighe-

den, blandt andet fordi grænsen mellem fremstilling og service

ikke er skarp. Regeringen arbejder derfor for, at målsætningen

om, at industrien skal udgøre 20 pct. af BNP ikke bliver en

formel målsætning, men at der i stedet satses på at løfte den

samlede vækst og beskæftigelse.

[Integrering af industripolitiske hensyn på andre politikområder]

Rådskonklusionerne opfordrer derudover til, at EU’s institutioner

og medlemsstater forbedrer koordinationen vedrørende industri-

politik og skaber øget synergi mellem de enkelte politikområder.

Regeringen er enig i, at der er behov for at integrere konkur-

renceevne i andre politikområder, men lægger vægt på, at kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/13

kurrenceevnehensyn integreres på lige fod med andre politik-

områder.

[Styrkelse af Rådet (konkurrenceevne) og Højniveaugruppen for kon-

kurrenceevne og vækst]

Endelig opfordrer rådskonklusionerne til at styrke Rådet for

konkurrenceevne og Højniveaugruppen for konkurrenceevne ved

mere systematisk at drøfte forslag, der har stor betydning for

konkurrenceevnen samt ved at etablere en fast formand for Høj-

niveaugruppen, der kan udarbejde et mere langsigtet arbejdspro-

gram.

Det er regeringens opfattelse, at dette vil være til gavn for in-

dustrien generelt.

På den baggrund kan regeringen støtte rådskonklusionerne.

-O-

[3. Midtvejsevaluering af EU2020-strategien]

Den sidste sag, jeg vil nævne, er midtvejsevalueringen af Eu-

ropa2020-strategien.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til politisk drøftelse.

[Formål og baggrund]

Der lægges op til, at konkurrenceevnerådet skal drøfte midt-

vejsevalueringen af Europa 2020-strategien. En lignende drøf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/13

telse af midtvejsevalueringen forventes i de øvrige rådsforma-

tioner i løbet af efteråret 2014.

Europa 2020-strategien er EU’s langsigtede vækststrategi, der

løber fra 2010 til 2020. Europa-Kommissionen præsenterede i

marts 2014 en meddelelse om status for Europa 2020-strategien

og har i maj 2014 iværksat en offentlig høring, der skal danne

baggrund for midtvejsevalueringen af strategien i 2015.

I statusmeddelelsen vurderer Europa-Kommissionen, at Europa

2020-strategien stadig er lige så relevant i dag som i 2010, her-

under at de fleste af de langsigtede udfordringer grundlæggen-

de er de samme. Det drejer sig bl.a. om lav produktivitets-

vækst, manglende udnyttelse af digitale muligheder og ineffek-

tiv anvendelse af ressourcer.

Det italienske formandskab lægger op til, at drøftelsen i kon-

kurrenceevnerådet skal omhandle, hvordan strategien mere ef-

fektivt kan fremme vækst og beskæftigelse.

[Regeringens holdning]

Regeringen er enig i, at de overordnede prioriteter og mål i Eu-

ropa 2020-strategien fortsat er relevante og velbegrundede.

På nationalt niveau har vi med bl.a. Vækstplan DK og Vækst-

pakke 2014 igangsat en række initiativer, der skal sætte skub i

væksten og øge produktiviteten nu og her og frem mod 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/13

Som en lille åben økonomi er Danmark dog afhængig af, at

også EU er i vækst.

Regeringen støtter derfor et øget fokus på, hvordan man kon-

kret kan styrke EU’s vækstpotentiale, f.eks. gennem videreud-

vikling af det indre marked, herunder det digitale indre marked.