Besvarelse af spørgsmål 39 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 20. november 2013 efter ønske fra Thomas Da-

nielsen (V).

Spørgsmål:

Mener ministeren, at stormskader på skrænter og i nærheden deraf langskyststrækninger bør kunne dækkes via Stormrådets forsikringsordning?

Svar:

Stormflodsordningen er karakteriseret ved at blive anvendt i katastrofe-lignende situationer, dvs. situationer, hvor skader ikke med rimelighedhar kunnet forudses eller forhindres. Dette har været et bærende principsiden ordningens etablering tilbage i 1991 for at fastholde at incitamentetfor borgerne til at tegne forsikring og generelt selv sikre sig mod skaderpå deres ejendele.At der er tale om en katastrofeordninger udmønter sig bl.a. ved, at lovenkun dækker situationer, der statistisk set forekommer sjældnere end hverttyvende år. Derudover findes der, den såkaldte ”negativliste”, der angiveren række specifikke steder og ting, som ikke er omfattet af lovens dæk-ning. Her findes bl.a. diger og andre værn mod vandet. Disse områder erkarakteriseret dels ved at være under konstant påvirkning fra havet, ogdels ved at skader på disse steder og ting ikke alene skyldes en naturkata-strofe, men også det almindelige slid, som ejeren må kunne forudse ogselv sikre sig imod.Ved ændringen af loven i 2010 blev negativlisten, på baggrund af et ud-valgsarbejde, udvidet med bl.a. diger og andet værn mod vandet for netopat understrege lovens katastrofetilgang. Hvis lovens dækningsområdeudvides, med fx skrænter ud mod havet, udvandes katastrofeelementet,og incitamentet til selv at foretage den naturlige og nødvendige vedlige-holdelse af omgivelserne forsvinder. På den baggrund er det ikke hen-sigtsmæssigt at udvide loven dækningsområde til stormskader på skræn-ter og i nærheden deraf langs kyststrækninger.