ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. juli 2014
Besvarelse af spørgsmål 383 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 11. juli 2014 efter ønske fra Hans Christian
Schmidt (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes bekræfte, at stormflodsordningen selvfølgelig dækker
udskiftning af kobber- og jernrør, når disse har været i direkte kontakt
med saltvand efter stormfloden ”Bodil” den 6. dec. 2013?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Stormrådets sekretariat, som har oplyst
følgende, hvilket jeg i det hele kan henholde mig til:
”Stormflodsordningen dækker kobber- og jernrør, hvis de er blevet ska-
det, som en direkte følge af stormfloden.
Stormflodsordningen yder således erstatning for umiddelbare indtrådte
skader forårsaget af stormflod, jf. lov om stormflod og stormfald § 4, stk.
1. Dette indebærer, at skaden skal være en direkte følge af oversvømmel-
serne og indtræde på selve stormflodstidspunktet.
Der ydes således ikke erstatning for indirekte skader, der opstår efterføl-
gende, jf. lov om stormflod og stormfald § 4, stk. 2. Det kunne f.eks. væ-
re skader, der skyldes tæring pga. påvirkning af salt.
Der kan dog i særlige tilfælde gives erstatning for skader på genstande,
som efterfølgende udvikler rust. Stormrådet har således i 2007, på bag-
grund af en konkret sag, truffet afgørelse om, at der kan gives erstatning
for skader på genstande, som efterfølgende udvikler en rustskade. Storm-
rådet lagde vægt på, at rustdannelsen begyndte umiddelbart efter storm-
floden indtrådte.
Det er dog vigtigt at understrege, at det altid beror på en konkret vurde-
ring i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der kan gives erstatning for rustska-
der efter en stormflod.”
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk