Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1299333_0001.png
1299333_0002.png
1299333_0003.png
1299333_0004.png
1299333_0005.png
1299333_0006.png
1299333_0007.png
1299333_0008.png
A1
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælder

Anledning:

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgetden 7. 11.

2013

Tid og sted: Kl. 13.15. ERU’s mødelokale 2-145

Indledning

Jeg vil i min forelæggelse her i udvalget fokusere på følgende sa-ger:Fælles bankafvikling (SRM)Øvrige spørgsmål vedr. fælles tilsyn og afviklingÆndring af hvidvaskreglerneDe to sager vedr. fælles bankafvikling og hvidvask vil jeg forelæg-ge til forhandlingsoplæg i Europaudvalget ( i morgen den 8. no-vember).

3: Fælles bankafvikling (SRM)

[for lukkede døre]

ECOFIN vil drøfte forslaget om en fælles afviklingsmekanisme(SRM). Sagen er forhandlet teknisk siden juli, men der er endnuikke enighed. Målet er enighed i ECOFIN i år.
Forslaget etablerer en fælles mekanisme for alle kreditinstitutter ide lande, der deltager i det fælles tilsyn, inkl. ikke-eurolande, somvælger at deltage. Mekanismen skal håndtere nødlidende institut-ter, dvs. en slags udvidet ”Finansiel Stabilitet A/S” på EU-plan.
Den fælles afviklingsmekanisme skal generelt råde over sammeværktøjer som nationale afviklingsmyndigheder gives underEU28-direktivet om bankafvikling (BRRD), der nu forhandles medEuropa-Parlamentet. Mekanismen skal bl.a. godkende institutterskrisehåndteringsplaner og træffe egentlige krisehåndteringsbe-slutninger. Der skal fx kunne gennemtvinges frasalg af hele ellerdele af instituttet på markedet eller til et overgangsinstitut samtudskilning af aktiver. Der skal også kunne gennemføres nedskriv-ning af aktiekapital, samt nedskrivning eller konvertering af andenansvarlig kapital eller usikrede kreditorer (såkaldt ”bail-in”) for atgenoprette instituttets solvens. Det svarer generelt til bankpakke3. Bail-in gælder dog først fuldt ud fra 2018 (som i BRRD).
Der etableres en fælles Afviklingsinstans med repræsentanter fraKommissionen, ECB og hver af deltagerlandenes nationale afvik-lingsmyndigheder. Afviklingsinstansen vil have en fuldtidsformandudpeget af Rådet. Forslaget lægger op til, at afviklingsinstansenforbereder krisehåndteringsbeslutninger, mens Kommissionentræffer de egentlige beslutninger uden at være bundet af Afvik-lingsinstansens anbefaling. De nationale myndigheder står forgennemførelse af beslutningerne over for institutterne.
2
Forslaget indebærer også en fælles Afviklingsfond finansieret afsektoren selv, som fuldt indfaset råder over ca. 40-50 mia. euro(hvis der alene ses på eurolandene). Den fælles fond erstatter del-tagerlandenes nationale fonde, som skal etableres ifølge BRRD,og skal kunne bruges på samme måde. Dvs. yde garantier og li-kviditet som led i krisehåndtering, samt – under forudsætning omet vist niveau af bail-in – gennemføre rekapitaliseringer.
Der er fortsat en række centrale udeståender i forslaget. Enkeltelande stiller grundlæggende spørgsmål ved forslagets præmisser.Det gælder f.eks. om der er hjemmel i traktaten til centraltat træffekrisehåndteringsbeslutninger og at etablere en fælles fond.
Forhandlingerne fokuserer dog primært på løsningerindenforrammerneiKommissionensforslag.Detgælder
f.eks.beslutningsprocessen i Afviklingsinstansen, herunder hvilkemedlemmer, der skal være med til at træffe hvilke beslutninger, oghvilke stemmeregler, der skal gælde hvornår.
Et andet udestående erarbejdsdelingen mellem Afviklingsinstan-sen og Kommissionen i konkrete beslutninger. Der er juridiskegrænser for, hvor brede beføjelser Afviklingsinstansen kan få,men omvendt ønsker de fleste lande en bedre balance mellemKommissionens og Afviklingsinstansens indflydelse på afviklings-beslutninger. Rådet vil muligvis kunne få en rolle i at godkendeeller afvise visse beslutninger.
Et tredje tema er sammenhængen mellem adgang til den fællesafviklingsfond og hvornår bail-in skal træde i kraft samt spørgsmå-let om en såkaldt backstop til afviklingsfonden.
3
Fra dansk side indgår vi konstruktivt og aktivt i forhandlingerne forat sikre en sund og effektiv afviklingsmekanisme. Det er vigtigt forøkonomisk og finansiel stabilitet i EU og Danmark, uanset danskdeltagelse.Forhandlingsmandatet,som jeg vil tage i Europaudval-get i morgen (den 8. november) vedrører derfor alene danskehensyn i forhold til SRM-forslaget, der er vigtige, uanset danskdeltagelse. Forhandlingsmandatet vedrørerikkespørgsmålet omdansk deltagelse.Vi arbejder for at sikre, at ikke-eurolande kan deltage på lige vilkårmed eurolandene: Der skal være lige konkurrencevilkår mellemalle kreditinstitutter inden for og uden for banksamarbejdet. Det erderfor vigtigt at sikre, at reglerne i EU28-direktivet (BRRD) og iSRM reelt er de samme. Der skal også gælde samme statsstøtte-regler for den fælles Afviklingsfond, som for nationale krisehåndte-ringsfonde uden for SRM. Det er vurderingen, at forhandlingernebevæger sig i den rigtige retning.
Danmark har siden Bankpakke 3 fra 2010 generelt arbejdet for atfremme bail-in i EU-reglerne. Vi lægger derfor fortsat vægt på det-te i forhandlingerne (både SRM og BRRD), og arbejder derfor forat fremskynde brug af bail-in fra 2018 til 2015. Enkelte andre lan-de støtter os, men det er ikke sikkert, vi får held med dette.
Endelig vil regeringen lægge stor vægt på, at der i tilstrækkeligtomfang kan tages hensyn til dansk realkredit i SRM. Det gældersærligt Afviklingsmyndighedens fastsættelse af krav vedr. bail-in-relevant kapital og gæld (det såkaldte MREL-krav).
4
Når Afviklingsinstansen fastsætter det konkrete krav til de enkelterealkreditinstitutter, bør der således eksplicit tages hensyn til detdanske realkreditsystems egenskaber. Det gælder også fastsæt-telsen af realkreditinstitutternes bidrag til den fælles fond.Som nævnt er der også et vigtigt spørgsmål om en eventuel fæl-les offentlig backstopfor den fælles afviklingsmekanisme. Dvs. enform for fælles offentlig sikkerhedsnet, som i sidste ende kan ydegarantier, midlertidige lån eller lignende, fx hvis den fælles sektor-finansierede fond ikke har tilstrækkelige midler, og ikke umiddel-bart kan optage lån på markedet (uden at det dog er afklaret,præcist hvornår der i givet fald kan trækkes på en sådanbackstop).
SRM-forslaget indeholder ingen backstop, men eurolandene harallerede via ESM nogle fælles instrumenter, som i praksis kan væ-re backstops for eurolandene. Hvis der reelt skal være lige vilkårfor euro- og ikke-eurolande og samme troværdighed i det styrkedebanksamarbejde for alle deltagerlande, bør man derfor finde mo-deller, hvor alle lande kan deltage i en fælles backstop. Det er minvurdering, at der er bred forståelse for den pointe, og det overve-jes hvordan rammerne for en sådan backstop i givet fald kan seud.
5

5: Spørgsmål vedr. fælles tilsyn og afvikling

[for lukkede døre]

ECOFIN skal drøfte en kommunikationslinje vedr. backstops. Bå-de backstops inden for det styrkede banksamarbejde, ogbackstops på kort sigt vedr. den kommende vurdering af de stør-ste bankers sundhedstilstand (balancer samt stresstest)inden detfælles tilsyn træder i kraft.
Mht. backstop i det styrkede banksamarbejde arbejder vi for atafklare mulige modeller, som sikrer ligeværdige vilkår for eurolan-de og deltagende ikke-eurolande, som jeg nævnte under det forri-ge punkt. Kommunikationslinjen ventes at afspejle dette ønske.
Mht. backstop for vurderingen af de største banker skal det påforhånd kommunikeres, at landene vil tage de nødvendige skridtfor at håndtere banker, som øvelsen viser måttehave vanskelig-heder med at opfylde de lovgivningsmæssige krav til kapital mv.Det handler mest omnationalebackstops,hvis institutterne ikkeselv kan skaffe kapital, som er udgangspunktet.
For banker som kommer under det fælles tilsyn (indtil videre kuneurolandene), gennemfører ECB øvelsen sammen med eurolan-denes nationale tilsyn. For øvrige lande står de nationale tilsyn forøvelsen efter metoder koordineret ved den Europæiske Bank-myndighed (EBA). Øvelsen ventes at svare til dansk tilsynsprak-sis, og vise, at de danske institutter, der indgår i øvelsen er velka-pitaliserede.
Det forventes altså at være meget lidt sandsynligt, at et af de storedanske institutter viser sig at have et kapitalbehov, som det ikkeselv kan adressere.
6

7: Ændring af hvidvaskdirektivet

På ECOFIN skal vi drøfte forslaget om styrkelse af de gældenderegler om bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering.Forslaget består af et direktiv om forebyggende tiltag mod misbrugaf det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering afterrorisme og af en forordning om oplysninger, der skal medsen-des ved overførsler af penge.
Direktivforslaget udvider anvendelsesområdet til at omfatte helespillesektoren, fx online spiludbydere. I dag er kun kasinoer omfat-tet. Disse udbydere vil nu fx blive omfattet af krav om legitimationaf kunder.
Der foreslås en mere målrettet såkaldt ”risikobaseret” tilgang tilbekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Myndigheder skalsom noget nyt konkret udarbejde nationale risikovurderinger, somidentificerer risikoen for, at staten, virksomheder og borgere i etland, bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Der stillesogså krav om, at fx finansielle virksomheder skal udarbejde risiko-vurderinger af egen virksomhed.
Derudover stilles der krav om, at bl.a. alle selskaber skal havekendskab til hvem der ejer virksomheden, og at oplysninger her-om skal være tilgængelige for f.eks. myndighederne.
Der foreslås en udvidelse af begrebet ”politisk udsatte personer”,der nu også vil omfatte nationalt bosatte politisk udsatte personerog ledere af internationale organisationer. Her tænkes der f.eks.på medlemmer af de nationale parlamenter. Bl.a. stilles der krav tilskærpet overvågning af disse personers kundeforhold i banker ogandre finansielle institutioner.
7
Begrundelsen for den skærpede opmærksomhed er hensynet til atbekæmpe korruption i EU-landene. I dag gælder der kun skærpe-de regler for politisk udsatte personer bosat i udlandet, fx et par-lamentsmedlem, der er bosat uden for Danmark og er kunde i endansk bank.
Desuden stiller forslaget krav til internationalt samarbejde på allemyndighedsniveauer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-ring. Derudover foreslås regler om anvendelsen af administrativtudstedte sanktioner for overtrædelser, som er omfattet af forsla-get, fx overtrædelser af kundelegitimationskrav.
Forordningsforslagets væsentligste ændring er, at overførsler afpenge over 1.000 euro nu også skal indeholde oplysninger ombetalingsmodtager, ud over oplysninger om afsender.
Forslaget vil indebære en skærpelse af de gældende danske reg-ler som følge af blandt andet den mere risikobaserede tilgang tilbekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Regeringen kan generelt støtte forslaget. Regeringen støtter for-slaget om, at alle selskaber og andre juridiske personer skal havekendskab til sine reelle ejere, og at oplysninger herom skal væretilgængelige for myndighederne. Regeringen støtter desuden, atalle udbydere af alle spiltjenester omfattes af reglerne. Regerin-gen vil desuden have valgfrihed mellem administrative og straffe-retlige sanktioner, når det gælder opfyldelse af reglerne om admi-nistrative sanktioner.
Jeg vil bede Europaudvalget om tilslutning til, at vi fra dansk sidekan tilslutte os et kompromis under hensyntagen til de nævnte pri-oriteter.
8