PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt

9. september 2014

J.nr. 14-3920230

Til Folketinget – Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 378 af 24. juni 2014 (alm. del).

Benny Engelbrecht

/ Søren Schou

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for statskassens provenutab (inkl. tilbageløb og adfærd), så-

fremt iværksættere og andre selvstændige erhvervsdrivende fritages fra at betale arbejds-

markedsbidrag.

Svar

Indledningsvist skal det bemærkes, at det er vanskeligt at foretage en præcis afgrænsning

af iværksættere samt selvstændige erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende kan drive virk-

somheden som personligt ejet virksomhed eller i selskabsform.

Indkomst fra en personlig ejet virksomhed udgøres dels af overskud, dels af kapitalafkast.

Der betales arbejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, der udgøres af virksomhe-

dens overskud.

En erhvervsdrivende, der har valgt at drive virksomheden i selskabsform, har indkomst

bestående af henholdsvis løn og/eller af aktieindkomst fra selskabet. Der betales ar-

bejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten, men ikke af aktieindkomsten. En skattemæssig

afgrænsning af ’selvstændige og iværksættere’, der har valgt selskabsformen, vurderes

umiddelbart at kræve en række komplicerede regler – bl.a. om det er ejeren eller den, der

driver virksomheden, der skal fritages for arbejdsmarkedsbidrag, og om medarbejdere,

der også er medejere, skal omfattes. Endvidere skal det sikres, at lempelsen er i overens-

stemmelse med EU’s statsstøtteregler og ikke er konkurrenceforvridende.

På den baggrund vedrører beregningerne nedenfor alene personligt ejede virksomheder.

Det skønnes, at arbejdsmarkedsbidraget af indtægt fra personligt ejede virksomheder

udgør ca. 5,0 mia. kr. En fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag vil således medføre en re-

duktion af provenuet fra arbejdsmarkedsbidraget på ca. 5,0 mia. kr. Da arbejdsmarkeds-

bidraget fradrages i grundlaget for de øvrige personlige indkomstskatter, vil reduktionen

af arbejdsmarkedsbidraget medføre en forøgelse af indkomstskatterne med ca. 2,2 mia.

kr. Netto vil det umiddelbare mindreprovenu dermed udgøre ca. 2,8 mia. kr. og ca. 2,1

mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Det er ikke umiddelbart muligt at give et pålideligt skøn

over de provenumæssige konsekvenser inklusiv adfærd.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser

Mia. kr. (2014-niveau)

Nedgang i arbejdsmarkedsbidrag

Stigning i øvrig indkomstskat

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

Årligt

-5,0

2,2

-2,8

-2,1

Anm: Der er medtaget arbejdsmarkedsbidrag af indkomst fra personligt ejet virksomhed i virksomhedsordningen, kapitalaf-

kastordningen samt virksomhed uden for ordning. Endvidere er arbejdsmarkedsbidrag af indkomst fra medarbejdende

ægtefæller medregnet.

Kilde: Skatteministeriet, Lovmodelberegninger

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skattesystemet er i det store hele robust over for valg af virksomhedsform (personlig ejet

virksomhed eller selskab). Indkomst fra personlig ejet virksomhed beskattes med op til

56,2 pct. Selskabers overskud beskattes først med selskabsskatten på 24,5 pct. og dernæst

med op til 42 pct. i aktieindkomstskat af resten, hvilket ligeledes giver en marginalbeskat-

ning på ca. 56,2 pct.

Hvis indkomst fra personlig ejet virksomhed fritages for arbejds-

markedsbidrag, svækkes denne sammenhæng, idet den højeste marginalskat reduceres fra

56,2 til 52,4 pct. for de berørte skatteydere. Samtidig skabes en asymmetri i beskatningen

af arbejdsindkomst, da den højeste marginalskat for personer med lønindkomst fortsat

udgør 56,2 pct. Asymmetrien vil skabe et incitament til at omlægge indkomst fra løn til

(lavere beskattet) indkomst fra selvstændig virksomhed.

Selskabsskattesatsen reduceres gradvist til 22 pct., så den samlede højeste beskatning af aktieindkomst udgør ca. 54,8 pct.

fra og med 2016.

Side 3 af 3