Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1387449_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11484
10. juli 2014
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 20. juni 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 371 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 371 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det kan lade sig gøre at forenkle kravene
til kosmetikvirksomheders indberetning som følge af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009, herunder hvorvidt det er muligt at
forbedre og gøre softwaren mere brugervenlig?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket
jeg henholder mig til:
”Kravene til virksomhedernes indberetning er fastlagt i kosmetikforordningen,
som blev forhandlet i 2008/2009. En ændring af disse krav vil forudsætte en
ændring af forordningsteksten.
Oplysningerne fra indberetningerne gives til en central database i EU (CPNP), som
Kommissionen har ansvaret for og den daglige support af. EU-Kommissionen er
opmærksom på udfordringerne med softwaren, og har løbende fokus på at
forbedre og udvikle CPNP.
Miljøstyrelsen har netop i juni måned deltaget i et møde i Bruxelles, hvor
Kommissionen præsenterede de seneste tiltag for at optimere brugervenligheden
af CPNP. Kommissionen er blandt andet i gang med at oversætte ”ofte stillede
spørgsmål” og arbejder samtidig på, at få systemet til at arbejde hurtigere end det
nuværende. I slutningen af 2014 offentliggøres den reviderede udgave af CPNP
(Udgave 1,5).
Kommissionen opfordrede på samme møde til, at man indberetter eventuelle
vanskeligheder ved CPNP til Kommissionen, så der kan blive taget hånd om disse.
Dette kan gøres direkte til Kommissionen på denne mailadresse: SANCO-
[email protected]”.
Kirsten Brosbøl
/
Henrik Søren Larsen