Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1381534_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Sagsnr.
-
Doknr.
-
Dato
17-06-2014
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg har d. 2. juni 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 364 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Andersen (V).
Spørgsmål nr. 356:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 2. juni 2014 fra JPH Energi A/S om ind-
beretning af udenrigshandel, jf. ERU alm. del
bilag 280?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Statistik, som har oplyst følgende:
”Udgangspunktet er, at indberetninger til Danmarks Statistik er af en sådan art,
at alle
virksomheder skal kunne foretage disse uden at have behov for ekstern assistance.
Derfor bør indberetningerne være så simple som muligt, og de bør have forklaringer
tilknyttet. I praksis kan skemaerne dog blive komplicerede. Det skyldes blandt andet,
at det ikke alene er op til Danmarks Statistik at udforme indberetningsskemaerne.
Danmarks Statistik er både internationalt og nationalt forpligtet til at levere retvisende
statistik om udviklingen i samfundet. Det indebærer, at det er nødvendigt at spørge et
repræsentativt udsnit af virksomheder om deres aktivitet på en række områder. Dan-
marks Statistik spørger kun om oplysninger, der ikke kan indhentes via administrative
kilder (fx momsoplysninger), og søger at sprede indberetningsbyrden. Det indebærer
blandt andet, at mindre virksomheder med under 10 ansatte maksimalt pålægges
indberetning til tre statistikker pr. år.
Statistikken om Udenrigshandel er en undersøgelse, som kortlægger omfanget af
dansk erhvervslivs køb og salg af tjenesteydelser i udlandet, hvilket er en forudsæt-
ning for en korrekt belysning af Danmarks samlede transaktioner med udlandet i beta-
lingsbalanceopgørelsen.
Danmarks Statistik er bekendt med, at der er omkostninger forbundet med indberet-
ningen og stiller derfor en række brugervenlige indberetningsløsninger til rådighed.
Løsningerne indeholder såvel vejledning som en række sandsynlighedstest, der under
indtastningen kan pege på mulige fejl. Hermed reduceres risikoen for, at det er nød-
vendigt at genkontakte virksomheden. Hvis der er spørgsmål, som er særligt vanskeli-
ge at udfylde, eller hvis oplysningerne ikke er direkte tilgængelige i virksomheden, er
det muligt for virksomheden at give et kvalificeret bud på de pågældende oplysninger.
Danmarks Statistik håber på den måde, at alle virksomheder har mulighed for at be-
svare spørgeskemaet uden at indhente ekstern bistand.
Virksomheden er meget velkommen til at tage kontakt til Danmarks Statistik, hvis der
er spørgsmål til indberetningen eller behov for længere tid til at indberette.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381534_0002.png
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
2