Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1383537_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
24. juni 2014
Besvarelse af spørgsmål 362 alm. del stillet af udvalget den 27. maj
2014 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for den lovmæssige baggrund for realkreditin-
stitutternes såkaldte ”kursskæring”, størrelsen af udgiften, hvad udgiften
dækker over set med forbrugerens øjne, samt hvorledes forbrugeren har
mulighed for at kontrollere de kurser, som eksempelvis en indfriende lån-
tager stilles overfor i forbindelse med låneindfrielser og omprioriteringer.
Er der som for aktier et sædvanligt velfungerende børsmarked, der løben-
de stiller priser mellem købere og sælgere?
Svar:
Kursskæring er et gebyr, der beregnes som en reduktion i obligationskur-
sen i forbindelse med en obligationshandel, og skal bl.a. dække realkredit-
institutternes omkostninger i forbindelse med refinansiering af rentetil-
pasningslån og give institutterne en betaling for den risiko, instituttet har
på denne type lån. Kursskæringen varierer med de forskellige lånetyper,
men pålægges især kortere rentetilpasningslån. Ifølge realkreditinstitut-
ternes hjemmesider er gebyret mellem 0,1 og 0,3 kurspoint.
Adgangen til at opkræve kursskæring skal ifølge almindelige aftaleretlige
principper fremgå af den låneaftale, som låntageren har indgået med real-
kreditinstituttet. Størrelsen på kursskæringen vil typisk fremgå af den
prisoversigt, som realkreditinstitutterne har på deres hjemmeside. Herved
får forbrugeren adgang til oplysninger om størrelsen af kursskæringen.
Endvidere gælder ifølge kreditaftaleloven, at låntageren, senest når lånet
er hjemtaget, skal have oplyst lånets årlige omkostninger i procent (ÅOP),
hvori omkostning ved kursskæring er indberegnet.
Endelig gælder ifølge bekendtgørelse om investorbeskyttelse, at låntage-
ren i forbindelse med et obligationssalg skal modtage en afregningsnota.
Denne indeholder oplysninger om handelsomkostningerne, herunder
eventuelle tillæg til eller fradrag i handelskursen. Omkostningerne skal
fremgå som et samlet beløb, ligesom de enkelte omkostningselementer på
låntagerens anmodning skal oplyses.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Såfremt et realkreditinstitut ikke i udgangspunktet opkræver kursskæring
eller ønsker at ændre størrelsen på kursskæringen, skal instituttet i låneaf-
talen forbeholde sig adgang til at indføre eller ændre størrelsen på kurs-
skæringen og anføre betingelserne herfor. Det følger af god skik bekendt-
gørelsen, at en finansiel virksomheds vilkår ikke må give en vilkårlig ad-
gang til at foretage ændringer.
I regi af Erhvervs- og Vækstministeriet er nedsat en arbejdsgruppe om
konkurrence på realkreditmarkedet, som har til opgave at kigge på barrie-
rer for forbrugernes mobilitet på realkreditmarkedet. I dette arbejde er
regler for oplysning og varsling af gebyrændringer, herunder kursskæ-
ring, blevet berørt. Arbejdsgruppen forventes at komme med forslag til
justeringer af reglerne på dette område. Jeg vil forholde mig til behovet
for eventuelle justeringer af lovgivningen, når arbejdsgruppens rapport
foreligger. Arbejdsgruppen forventer at aflægge rapport i sommeren
2014.
Såfremt en realkreditobligation handles på NASDAQ OMX København
(Københavns Fondsbørs), skal handelskurserne offentliggøres her. Hand-
les en realkreditobligation uden for en børs under tilsyn, påhviler pligten
til offentliggørelse af handlen værdipapirhandleren. Offentliggørelsen
sker typisk ved indberetning af handlen til NASDAQ OMX København.
Det vil sige, at handelskurserne offentliggøres uanset, hvordan obligatio-
nerne sælges. Finanstilsynet har ikke oplysninger om i hvilket omfang,
obligationerne handles henholdsvis inden for og uden for NASDAQ
OMX København, men det synes at være opfattelsen i branchen, at langt
størstedelen af handlerne offentliggøres via NASDAQ OMX København.
Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandleren handler redeligt i
forbindelse med handler. Det er et krav, at kunden i forbindelse med en
værdipapirhandel skal sikres den efter omstændighederne bedste pris samt
betingelser i øvrigt.