Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1379572_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
Sagsnr.
2014 - 16397
Doknr.
146468
Dato
11-06-2014
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg har d. 22. maj 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 359 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 359:
”Vil ministeren sikre, at der ikke udsendes
unødvendige statistikskemaer, som bela-
ster danske virksomheders økonomi
da de skal anvende både tid og penge for at
klare opgaven med at sikre at kunne afgive oplysningerne?”
Svar:
Danske virksomheder skal ikke udsættes for unødvendige administrative byrder. Der-
for skal administrative registre anvendes til statistikproduktion, når det er muligt.
Inden Danmarks Statistik udsender lovpligtige spørgeskemaer til erhvervsvirksomhe-
der skal det godkendes af Danmarks Statistiks Styrelse. I Styrelsens behandling af
forslag til nye indberetninger indgår en række faktorer (f.eks. EU-krav, behov for at
belyse særlige samfundsmæssige spørgsmål, muligheder for at indhente oplysninger
fra alternative administrative kilder, størrelsen af virksomhedernes administrative byr-
de samt høring af indberetterudvalg).
Det er afgørende, at der ikke sker en uforholdsmæssig påvirkning af den administrati-
ve byrde, hvilket indebærer, at Danmarks Statistik i videst muligt omfang genanvender
oplysninger fra andre offentlige registre og optimerer stikprøver, så kun et begrænset
antal virksomheder skal svare, og at de kun skal svare på de spørgsmål, der ikke kan
besvares ad anden vej. På den baggrund må det vurderes, at der allerede i dag eksi-
sterer procedurer, der sikrer, at der ikke udsendes unødvendige spørgeskemaer til
virksomhederne.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager