Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 20. maj 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 353 alm. del, stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V), som jeg hermed
skal besvare.
Ministeren
11. juni 2014
J nr. 2014-1481
Spørgsmål 353
Vil ministeren oplyse, om det er rimeligt, at en tømrer skal tegne
byggeskadeforsikring på omkring 56.000 kr. for at bygge 7 ungdomsboliger til brug
for udleje
–
når boligerne bygges til tømreren selv
–
og hvad er begrundelsen for at
skulle tegne byggeskadeforsikring til sig selv?
Svar
Reglerne om byggeskadeforsikringen blev indført i 2008 dels med henblik på at sikre,
at forbrugere, som flytter ind i et nyt beboelsesbyggeri, skal have en nem adgang til
at få udbedret væsentlige fejl og mangler, der eventuelt måtte være at finde i
byggeriet, dels at højne kvaliteten i nybyggeriet. Indtil ordningen blev indført, måtte
købere af en ny opført beboelsesejendom, der var behæftet med væsentlige fejl og
mangler, selv forsøge at få byggevirksomheden til at udbedre manglerne evt. ved at
rejse en sag ved domstolene.
Byggeskadeforsikringen skal tegnes af den part, ofte den professionelle bygherre,
der opfører beboelsesejendommen, til fordel for køber. Hvis køber konstaterer
væsentlige fejl og mangler ved det nye hus, sørger forsikringsselskabet for
udbedringen ved enten at få bygherren til at udbedre skaden eller ved at udbetale
erstatning til forbrugeren, hvis bygherren er gået konkurs.
Forbrugere, der selv skal bo i det hus, de opfører, er undtaget for ordningen, og har
derfor ikke pligt til at tegne en byggeskadeforsikring. En privat person eller
virksomhed, der selv opfører et hus med henblik på videresalg, er derimod omfattet
af reglerne, da der i dette tilfælde er behov for at beskytte den køber, som
efterfølgende køber huset.
I den situation hvor en bygherre opfører et hus, som skal udlejes, vil den, der tegner
forsikringen, også være den dækningsberettigede part, da bygherren fortsat er ejer af
bygningen. Den part, der tegner forsikringen, og den part, der er tilgodeset ved
forsikringen, er i dette tilfælde den samme. Hvis boligen sælges videre indenfor de 10
år, forsikringen dækker, vil den nye køber være dækket af forsikringen. Reglerne skal