Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1373167_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
23. maj 2014
Besvarelse af spørgsmål 347 alm. del stillet af udvalget den 7. maj
2014 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at der er tale om tekniske handelshindringer, når for-
skellige EU-lande efter sigende opererer med nationale regler på området
for sikkerhedsgodkendelse/certificering af udstyr som eksempelvis nøgle-
bokse - og i givet fald, hvilke initiativer har ministeren tænkt at tage i den
forbindelse?
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af spm. 346 har jeg ikke kendskab til natio-
nale godkendelsesordninger for den type sikringsprodukter, spørgeren
hentyder til. Der findes dog branchespecifikke godkendelsesordninger i
flere medlemslande, men da disse ikke bygger på national lovgivning, er
der ikke tale om tekniske handelshindringer i EU-retlig forstand.
Nationale godkendelsesordninger baseret på national lovgivning er tekni-
ske handelshindringer. For at være lovlige skal de opfylde EU-rettens
kriterier om at være ikke-diskriminerende, nødvendige og proportionale
samt begrundet i et beskyttelsesværdigt hensyn (”Princippet om gensidig
anerkendelse af varer”).
I de tilfælde, hvor medlemslandene har indført nationale regler og krav til
specifikke produkter, hvor der ikke findes EU-harmoniseret lovgivning,
er der tale om lovlige
I praksis er der dog tale om forhindringer for virksomhedernes mulighed
for at sælge til andre EU-lande. Derfor arbejder regeringen for, at krav og
regler for produkter så vidt muligt skal baseres på fælles europæiske stan-
darder. I den forbindelse er det vigtigt, at branchen tilkendegiver et ønske
om, at der udvikles standarder på området og bidrager til dette arbejde.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk