Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1385540_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
1. juli 2014
Endelig besvarelse af spørgsmål 343 alm. del stillet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2014 efter ønske fra Brian
Mikkelsen (KF).
Spørgsmål:
Hvis svaret på spørgsmål 341 er ”ja”, bedes ministeren oplyse omfanget
af boliglån med afdragsfrihed i de pågældende lande ved udgangen af
2013. Ved omfang forstås mængden af boliglån med afdragsfrihed op-
gjort i euro eller national valuta set i forhold til den samlede udestående
mængde af boliglån.
Svar:
For så vidt angår Sverige, oplyses det, at der ultimo september 2013 var
ydet lån med afdragsfrihed svarende til et omfang af 43,4 pct. af det sam-
lede udlån. Det oplyses i denne forbindelse, at der ikke findes statistik
herpå, og at det anførte omfang stammer fra det svenske tilsyns årlige
”mortgage survey” per ultimo september 2013,
og er opgjort på totalt
udlån og ikke udlån til husholdninger.
Det kan supplerende oplyses, at den svenske bankforening i marts 2014
har skærpet sin anbefaling til bankerne, hvorefter der bør afdrages på den
del af boliglån, der ligger udover 70 pct. af ejendommens værdi.
For så vidt angår Norge oplyses omfanget til 39 pct. pr. 30. juni 2013.
Det kan supplerende oplyses, at der efter det norske finanstilsyns ret-
ningslinjer ikke bør ydes afdragsfrihed på belåning udover 70 pct. af
ejendommens værdi.
For så vidt angår Frankrig, oplyses det, at lån med afdragsfrihed udgjorde
0,33 pct. af alle nye boliglån i 2013.
For så vidt angår UK, er der henvist til data, hvoraf fremgår en udlånsan-
del med ”interest only” ultimo 2013 af det samlede udlån til ”individuals
(regulated and non-regulated)”
på 38,49 pct.
Tyskland har oplyst, at lån med afdragsfrihed ydes i et meget begrænset
omfang som følge af den konservative tyske praksis for boliglån.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk