Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1385503_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
1. juli 2014
Endelig besvarelse af spørgsmål 342 alm. del stillet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2014 efter ønske fra Brian
Mikkelsen (KF).
Spørgsmål:
Hvis svaret på spørgsmål 341 er ”ja”, bedes ministeren oplyse omfanget
af boliglån med variabel rente i de pågældende lande ved udgangen af
2013. Ved omfang forstås mængden af boliglån med variabel rente op-
gjort i euro eller national valuta set i forhold til den samlede udestående
mængde af boliglån.
Svar:
For så vidt angår Sverige, oplyses omfanget af rentetilpasningslån ultimo
2013 til 55 pct. af det samlede udlån. I svaret gøres der opmærksom på, at
rentetilpasningslån dækker over lån, hvor rentefastsættelsen er op til og
med 3 måneder. Lån med rentefastsættelsesperioder udover 3 måneder
rubriceres som fastrentelån. Lån kan endvidere være udformet med skif-
tende perioder af henholdsvis fast eller variabel rente. Der gøres i svaret
også opmærksom på, at der ikke findes en specifik opgørelse for boliglån,
og at det anførte omfang dækker andelen af det samlede udlånsomfang.
For så vidt angår, Norge oplyses et tal på 91 pct. Endvidere oplyses, at
dette dækker andelen af rentetilpasningslån i forhold til det samlede udlån
til private, og at lån til boligformål dækker omkring 92 pct. af det samle-
de udlån til private. Der er tale om en skønnet størrelse.
For så vidt angår Frankrig, oplyses det, at rentetilpasningslån ultimo 2013
udgjorde 14,1 pct. af det samlede omfang af lån til boligformål. Endvide-
re oplyses, at 66,6 pct. af disse 14,1 pct. er lån med renteloft.
For så vidt angår UK, er der svaret med en henvisning til data for det en-
gelske marked. Det fremgår heraf, at omfanget af lån med variabel rente
ultimo 2013 var på 66,6 pct. af det samlede udlånsvolumen til private
husholdninger sikret ved pant i fast ejendom.
Tyskland har oplyst, at som følge af den konservative tyske praksis for
boliglån, ydes lån med variabel rente alene i et meget begrænset omfang.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk