ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. juni 2014
Besvarelse af spørgsmål 340 alm. del stillet af udvalget den 7. maj
2014 efter ønske fra Brian Mikkelsen (K).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at disse analyser viser, at danskernes brug af
afdragsfrie lån ikke udgør noget generelt problem for samfundsøkonomi-
en?
Svar:
Det forudsættes i svaret, at der spørges til afdragsfrie realkreditlån.
De afdragsfrie realkreditlån blev indført i 2003 blandt andet af hensyn til
øget fleksibilitet for låntager og til udligning af konkurrencevilkår mellem
pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Aktuelt udgør afdragsfrie lån 56
pct. af realkreditinstitutternes udlån til ejerboliger og fritidshuse.
Afdragsfrie lån er forbundet med betydelige fordele blandt andet i form af
velfærdsgevinster som følge af øget fleksibilitet for låntagere til at udjæv-
ne forbrug over et livsforløb. Med obligatoriske pensionsordninger er
husholdningers behov for at spare op i egen bolig desuden stærkt reduce-
ret. Derudover giver afdragsfrihed på realkreditlånet mulighed for at ned-
bringe anden og dyrere gæld hurtigere end ellers. Det vil typisk være re-
levant for førstegangskøbere uden større formue.
Afdragsfrie lån øger dog realkreditinstitutternes risici i form af en øget
kreditrisiko og en øget likviditetsrisiko.
Kreditrisikoen er større på afdragsfrie lån end på lån med afdrag, da belå-
ningsgraden ikke løbende nedbringes, medmindre boligpriserne stiger.
Hvis boligpriserne falder, øges belåningsgraden. Det øger risikoen for tab
i realkreditinstitutterne ved kraftige tilbageslag i økonomien, især hvis
investorernes tillid til dansk økonomi forsvinder, og renterne derfor stiger
markant samtidigt med, at ledigheden stiger. I dette scenarie vil risikoen
for tab i realkreditinstitutterne være større, jo højere belåningsgraderne er.
Den øgede likviditetsrisiko ved afdragsfrie lån skyldes, at institutterne
løbende skal finansiere den supplerende sikkerhed, der skal stilles, når
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk