ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. juni 2014
Besvarelse af spørgsmål 338 alm. del stillet af udvalget den 7. maj
2014 efter ønske fra Brian Mikkelsen (K).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere den vurdering af danskernes økonomi, som
fremgår af artiklen "Something rotten" i tidsskriftet Economist den 19.
april 2014.
Svar:
Artiklen
”Something rotten”
i The Economist tegner et fordrejet billede af
dansk økonomi og husholdningernes økonomiske situation. Jeg vil i det
følgende forholde mig til tre centrale påstande i artiklen:
1. Danske husholdningers gæld, herunder lån med afdragsfrihed, er
for høj,
2. Andelen af rentetilpasningslån er for høj,
3. Nationalbanken kan få problemer med at forsvare kronens faste
kurs over for euroen, da det kan bringe mange husholdninger med
variabelt forrentede lån i økonomiske problemer.
Ad 1.
Der ytres i artiklen en bekymring for, at danske husholdninger internatio-
nalt set har den højeste bruttogæld i forhold til disponibel indkomst (om-
kring 300 pct.), og at der ikke betales afdrag på en stor del af gælden. The
Economist mener, at der er risiko for, at et stort antal boliger vil blive sat
til salg samtidigt, når et stort antal husholdningers afdragsfrihed udløber.
Det kan sætte gang i en uheldig kædereaktion. Logikken er, at et stort
antal boliger udbudt til salg vil få boligpriserne til at falde, hvilket vil
smitte af på forbrug, vækst og beskæftigelse. Det vil yderligere smitte
negativt af på boligpriserne.
I forhold til husholdningernes bruttogæld er det afgørende at understrege,
at denne modsvares af store formuer i husholdningerne. Husholdninger-
nes samlede nettoformue, inklusive værdien af ejerboliger og pensioner
(korrigeret for udskudt skat), er i Finansredegørelse 2014 anslået til godt
400 pct. af disponibel indkomst, jf. figur 1.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk