Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1374726_0001.png
Skriftlig forelæggelse for Folketingets Erhvervs-, Vækst-,
Eksportudvalg forud for møde i Folketingets Europaudvalg
den 28. maj 2014 vedrørende rådsmøde (telekommunikation
og transport) den 5. - 6. juni 2014.
Kun det talte ord gælder.
1. Et indre marked for elektronisk kommunikation
Den første sag, jeg vil nævne, er forslaget til forordning om et indre
marked for elektronisk kommunikation. Eller i daglig tale: ”tele-
kompakken”. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet til
frem-
skridtsrapport.
Fra regeringens side bakker vi op om forslaget, som vi mener, er et
godt skridt på vejen til at skabe et reelt indre marked for telekom-
munikation. Men vi ser også en del muligheder for forbedringer.
Regeringens overordnede prioriteter handler om 1) roaming 2) for-
brugerbeskyttelse 3) netneutralitet og 4) frekvenser.
[Roaming]
I forhold til
roaming
støtter regeringen arbejdet med at nedbringe
roamingpriserne. Kommissionens forslag om såkaldte ”roamingaf-
taler” vurderes dog primært at gavne store operatører med mobilnet
i flere EU-lande på bekostning af mindre selskaber. Da roamingaf-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/8
talerne er frivillige, er det usikkert, hvor effektivt forslaget vil være
med hensyn til at nedbringe roamingpriserne for alle forbrugere.
Regeringen støtter derfor, at man i stedet indfører en såkaldt
”roam-like-at-home-model” for alle teleudbydere i EU – på linje
med det forslag der er fremlagt af Europa-Parlamentet. Hvis en så-
dan model indføres, vil det betyde, at taleopkald, sms og brug af
data skal koste det samme, uanset om man opholder sig i et andet
EU-land eller hjemme.
For at undgå at mobilselskaberne taber penge på salg af roaming-
tjenester, vil regeringen arbejde for, at der gennemføres en væsent-
lig sænkning af engrospriserne for roaming. Af samme årsag støtter
regeringen, at mobilselskaberne får mulighed for at fastsætte en
”fair use” grænse.
Det er vigtigt, at 1) en sådan grænse ikke hindrer et rimeligt for-
brug i EU, 2) at kriterierne for ”fair use” bliver enkle og klare, og
3) at forbrugerne løbende bliver oplyst om deres forbrug i forhold
til grænsen.
[Forbrugerbeskyttelse]
Forbrugerbeskyttelse
er et andet vigtigt element i forslaget. Kom-
missionen lægger op til fælles regler for bl.a. bindingsperioder.
Det er vigtigt, at vi giver de europæiske forbrugere et højt, ensartet
beskyttelsesniveau. Det vil både styrke forbrugerbeskyttelsen og
konkurrencen på telemarkedet på tværs af landene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/8
Regeringen lægger dog vægt på, at det danske forbrugerbeskyttel-
sesniveau efter en samlet vurdering ikke forringes med forslaget.
Regeringen lægger også vægt på, at Danmark kan fastholde de kor-
te bindingsperioder for mobilabonnenter. Regeringen vil med andre
ord arbejde for at bevare de nuværende danske regler for forbru-
gerbeskyttelse, herunder ikke mindst hvad angår bindingsperioden.
[Netneutralitet]
Netneutralitet
er også en del af forslaget, der har fået stor opmærk-
somhed. Regeringen finder overordnet, at det er positivt, at Kom-
missionen har fokus på netneutralitet.
Forslaget lægger op til at forpligte internetudbydere til at tilbyde
brugerne uhindret adgang til alle former for lovligt indhold og tje-
nester. Forslaget lægger også op til, at det skal være muligt, at ind-
gå aftaler med internetudbydere om levering af specialtjenester
med en forbedret tjenestekvalitet. Et eksempel på dette kunne være
digitale sundhedstjenester, hvor det er centralt, at man er sikret en
hurtig og stabil forbindelse.
Regeringen er positiv over for, at udbydere får mulighed for at til-
byde specialtjenester med en forbedret tjenestekvalitet, forudsat at
det ikke medfører en generel forringelse af kvaliteten af almindeli-
ge internetadgangstjenester.
Regeringen lægger vægt på, at internetudbydernes mulighed for at
prioritere og styre trafik er begrænset til helt ekstraordinære og af-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/8
grænsede tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende trafiksty-
ringsmekanismer af hensyn til at sikre tjenestekvaliteten i nettet. Et
eksempel på dette kunne være i tilfælde af overbelastning i nettet,
f.eks. i forbindelse med en softwareopdatering, som alle ønsker at
downloade samtidig.
[Frekvenser]
I forhold til bestemmelserne om
frekvenser
lægger regeringen vægt
på, at vi også fremover, når vi i Danmark holder frekvensauktioner,
kan varetage politiske hensyn som for eksempel dækning med tråd-
løst bredbånd i udkantsområder.
I Danmark har vi tidligere benyttet os af at fastsætte dækningskrav
til vinderne af frekvensauktioner, og vi mener, at dette fortsat skal
være en mulighed.
Det kan give god mening med øget koordinering på frekvensområ-
det, men der er i den eksisterende EU-lovgivning allerede bestem-
melser om tilrettelæggelse af auktioner, frister for tildeling af tilla-
delser og udformning af tilladelsesvilkår. Så i stedet for forord-
ningsforslagets bestemmelser om, at Kommissionen kan harmoni-
sere for eksempel auktionsdesign og tilladelsesvilkår, bør mulighe-
derne i den eksisterende EU-lovgivning udnyttes fuldt ud.
Regeringen kan derfor støtte, at de artikler, der omhandler fre-
kvensreguleringen, udgår af forordningen.
Forslaget indeholder også nogle mere tekniske forslag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5/8
[En fælles EU-tilladelse]
Fx foreslår Kommissionen, at der indføres en fælles EU-tilladelse
for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Regeringen
arbejder for gensidig anerkendelse af autorisationer og forenkling
af notifikationsproceduren for udbydere af elektronisk kommunika-
tion. Reglerne på området skal være så simple som muligt.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om en fælles EU-
tilladelse, men kan samtidig også støtte en forenkling heraf.
[Opkald og SMS til andre EU-lande]
Kommissionen foreslår også, at der lægges lofter over takster for
opkald og SMS fra hjemlandet til andre EU-lande. Regeringen fin-
der ikke, at der er behov for denne regulering, da der allerede er til-
strækkelig konkurrence på dette område. Regeringen støtter derfor,
at dette udgår af forslaget.
[Engrosprodukter]
Kommissionen foreslår også, at man harmoniserer regler om en-
grosprodukter. Det drejer sig om såkaldte
virtuelle adgangsproduk-
ter
og
konnektivitetsprodukter med sikret kvalitet.
Regeringen støtter, at begge bestemmelser udgår, og at man i stedet
fastholder et set up på linje med det nuværende, vi har i Danmark.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374726_0006.png
6/8
[Sammenslutningen af uafhængige europæiske telemyndighe-
der, BEREC]
Regeringen støtter desuden, at sammenslutningen af uafhængige
europæiske tilsynsmyndigheder skal have mulighed for at spille en
strategisk rolle. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at
sammenslutningen og dens formand fortsat er uafhængige – i tråd
med sådan som det er i dag i Danmark.
Endelig vil regeringen arbejde for, at de administrative byrder, der
følger af forslaget, bliver proportionale og så små som muligt.
---o---
2. Net- og informationssikkerhedsdirektivet
Den næste sag, som jeg vil nævne, er net- og informationssikker-
hedsdirektivet. I daglig tale kaldet NIS-direktivet. Sagen er på
dagsordenen for rådsmødet til
fremskridtsrapport.
Formålet med forslaget er at sikre et ensartet og højt niveau af
net- og informationssikkerhed på tværs af medlemslandene.
De centrale elementer i forslaget er:
At der i hvert medlemsland skal udpeges en national kom-
petent myndighed samt etableres en national IT-
beredskabsenhed (CERT).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/8
At der skal etableres et samarbejdsnetværk for alle de
kompetente myndigheder EU.
At der stilles en række krav til offentlige myndigheder og
særligt samfundsvigtige virksomheder (markedsoperatører)
vedrørende sikkerhed og anmeldelsespligt ved brud på in-
formationssikkerheden.
Siden jeg sidste gang forelagde denne sag for udvalget har Euro-
pa-Parlamentet færdiggjort deres førstebehandling af direktivet.
Men status er, at sagen fortsat drøftes på arbejdsgruppeniveau i
Rådet, og en egentlig kompromistekst er endnu ikke udarbejdet.
De øvrige medlemslande er generelt positive, men forhandlinger-
ne har vist, at der fortsat er en række forhold, der skal afklares
nærmere.
Regeringen støtter overordnet set Kommissionens forslag, og
man skal ikke være blind for, at internettet er grænseoverskriden-
de af karakter og brud på sikkerheden i andre medlemslande også
kan ramme os.
Regeringen har i arbejdet med direktivet også fokus på, at vi ikke
får skabt unødvendige administrative byrder for de udpegede
markedsoperatører. Definitionen af de særligt samfundsvigtige
virksomheder er derfor vigtig. Regeringen ønsker her, at gruppen
af markedsoperatører afgrænses ved en udtømmende og klart de-
fineret liste, der primært fokuserer på de særligt samfundskritiske
infrastrukturer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374726_0008.png
8/8
I forlængelse af forelæggelsen af NIS-direktivet, er det værd at
bemærke, at regeringen allerede har taget initiativ til at udarbejde
en national strategi for net- og informationssikkerhed. Den for-
ventes færdiggjort i 2014. På IT-sikkerhedsområdet er også taget
en række andre tiltag i Danmark, herunder er der igangsat under-
søgelser som følge af Se og Hør-skandalen, men jeg vil gerne un-
derstrege, at disse sager og NIS-direktivet ikke er relateret.
---o---
3. Rådskonklusioner søfart
Udover de sager jeg lige har nævnt, er der også et enkelt
søfartspunkt på dagsordenen til transportrådsmødet d. 5. juni:
rådskonklusioner om søfart.
Formålet med rådskonklusionerne er at bidrage til midtvejsevalue-
ringen af EU’s strategi for søtransportpolitik 2010-2018.
Konklusionerne refererer til den erklæring, som medlemslandene
drøftede på et uformelt rådsmøde i Athen den 7. maj. I teksten fo-
kuserer medlemslandene på at sikre rammerne for bæredygtig kva-
litetsskibsfart, øget vækst og beskæftigelse og på at fastholde Euro-
pas konkurrenceevne på det globale marked for søfart.
Rådskonklusionerne er på linje med regeringens generelle holdning
på søfartsområdet. Regeringen kan derfor tilslutte sig forslaget
rådskonklusionerne.