Samråd i ERU den 10. april 2014 – Spørgsmål Æ stillet efter

ønske fra Hans Chr. Schmidt (V).

Tak for invitationen til at komme herover i udvalget.Udvalget har stillet mig et spørgsmål, der vedrører penge-institutters og realkreditinstitutters begrænsninger og mu-ligheder med eksisterende og planlagte tilsynsdiamanter iforhold til fleksible lån til særligt yderområderne.

Ad spørgsmål Æ:

Vil ministeren redegøre for, hvilke begrænsninger og muligheder pengein-stitutter og realkreditinstitutter har med eksisterende og planlagte tilsynsdi-amanter i forhold til fleksible lån – herunder særligt mulighederne for at ta-ge hensyn til særlige forhold i yderområderne?

Om udlån i yderområder genereltNår vi hører, at boligmarkedet har det bedre – at priserneog aktiviteten stiger – er det korrekt for nogle områder. Forandre områder forholder det sig lige omvendt: Priserne ogaktiviteten falder.Lad mig gentage, hvad jeg har sagt flere gange i forskelli-ge sammenhænge: Jeg forventer, at realkredit- og pengein-stitutter laver en reel vurdering i hver enkelt sag. Det gårikke, hvis potentielle boligkøbere afvises per automatik,

hvis de ønsker at låne til en bolig uden for de større byer.Det er ødelæggende for lokalsamfundet.Jeg har forstået på realkredit- og pengeinstitutsektoren, atder lånes ud i alle egne af landet og vigtigst, at der ikkediskrimineres efter postnummer. Det går jeg ud fra er kor-rekt.Når det er sagt, anerkender jeg, at det er sværere at låne udtil en bolig i områder, hvor der er større usikkerhed ompantets værdi.Grundlaget for, at der kan lånes ud, er at beskæftigelsenøges, og at erhvervsudviklingen forbedres. Det vender jegtilbage til.

Tilsynsdiamant genereltJeg kan generelt oplyse, at en tilsynsdiamant består af enrække pejlemærker for, hvad der som udgangspunkt måanses for at være et kreditinstitut med forhøjet risiko.Udvalget har spurgt ind til den eksisterende tilsynsdiaman-te for pengeinstitutter og den kommende tilsynsdiamant forrealkreditinstitutter.Formålet med en tilsynsdiamant er at fokusere på holdbar-heden af de finansielle virksomheders forretningsmodellerog at fremme den finansielle stabilitet.

Dette gøres ved, at der i tilsynsdiamanten fastlægges nogleoverordnede grænseværdier, der på den ene side skal søgeat modvirke overdreven risikotagning og på den anden sideskal gøre det muligt for sunde institutter at drive en renta-bel virksomhed og samtidig yde lån til virksomheders oghusholdningers kreditværdige projekter.Når tilsynsdiamantens grænseværdier overskrides, vil Fi-nanstilsynet påbegynde en dialog med instituttet herom ogforetage eventuelle tilsynsreaktioner. I første omgang vilder, afhængigt af overskridelsens omfang og karakter, væ-re tale om en skærpet overvågning. I sidste ende, fx vedgentagne overskridelser, kan der blive tale om, at et kredit-institut underlægges et påbud fra Finanstilsynet.En tilsynsdiamant er således et generelt instrument, dermed overordnede pejlemærker sigter mod at reducere insti-tutternes risici. En tilsynsdiamant er ikke egnet til at adres-sere særlige forhold, der gør sig gældende i dele af landet.

Tilsynsdiamant for pengeinstitutterI dag har vi en eksisterende tilsynsdiamant for pengeinsti-tutter.Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter fastlægger somnævnt på en række udvalgte særlige risikoområder noglegrænseværdier, som det enkelte institut bør ligge inden for.

Det drejer sig om et mål for store engagementer, der til-sammen højest må udgøre 125 pct. af basiskapitalen. Etmål for udlånsvækst, der skal holdes under 20 pct. fra år tilår. Et mål for fundingstruktur, der foreskriver, at den stabi-le funding skal være større end udlånet. Et mål for ekspo-nering på ejendomsengagementer, der betyder, at ejen-domsudlån som andel af samlet udlån skal holdes under 25pct. Og endelig er der et mål for likviditetsoverdækning,der skal være større end 50 pct.Ingen af disse målepunkter vedrører særligt udlån i yder-områder eller har oplagt betydning for de grundlæggendeudfordringer i yderområderne.

Tilsynsdiamant for realkreditinstitutterI forlængelse af en anbefaling fra Rangvid-udvalget arbej-der Finanstilsynet endvidere på at formulere en tilsynsdia-mant for realkreditinstitutter.Da arbejdet med tilsynsdiamanten fortsat pågår, har jegendnu ikke kendskab til den konkrete udformning af en til-synsdiamant for realkreditinstitutterne.De særlige problemstillinger i yderområderne forekommerikke naturligt relateret til en særlig udformning af et til-synsværktøj som tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter,der skal begrænse overdreven risikotagning.

AfslutningSom sagt er jeg helt opmærksom på, at boligmarkedet inogle områder af landet har det skidt. At priserne falder,og omsætningen er lav.Jeg anerkender, at det er vanskeligere for realkreditinstitut-terne at låne ud i disse områder. Det er det fordi, der erstørre usikkerhed om pantets værdi.Det er imidlertid helt centralt, at vi ikke risikerer at under-grave tilliden til realkreditsystemet. Et system, der gennemmere end 200 år har tjent os godt, netop fordi der har væretstor tillid til de udstedte obligationer.Vi arbejder løbende på at bevare tilliden til vores realkre-ditsystem. Vi har blandt andet gennemført lovgivning medet bredt flertal i Folketinget, der håndterer realkreditinsti-tutternes refinansieringsrisiko. Loven er blevet godt mod-taget af blandt andre ratingbureauer. Moody’s har som di-rekte konsekvens af loven sænket sine krav til NordeaKredit.Jeg vil ikke være med til at slække på regler i det finansiel-le tilsyn eller den finansielle regulering. Det vil svækkemarkedsaktørernes og ratingbureauernes tillid til realkre-ditsystemet. Det vil blot resultere i højere renter for lånta-gerne.

Overordnet set er jeg af den opfattelse, at strukturelle pro-blemstillinger i yderområderne skal håndteres ved politisketiltag, der forbedrer erhvervsudviklingen og øger beskæfti-gelsen.Regeringen arbejder på at styrke væksten herhjemme.De seneste år er konkurrenceevnen styrket. Regeringen harsænket skatten på arbejde og sænket produktionsrelateredeafgifter og selskabsskattesatsen gradvist til niveauet i Sve-rige.Og i den kommende tid vil der blive taget yderligere skridtfor at forbedre erhvervslivets forhold og styrke væksten iDanmark, når det kommende vækstudspil og strategien forDanmark som produktionsland præsenteres.Det kommer til at bygge ovenpå de vækstplaner, regerin-gen allerede har præsenteret - senest vækstplanen for føde-varer, som vi fik en bred politisk aftale på plads om for enuge siden. Den vil bidrage til at udvikle og styrke voresdygtige fødevareerhverv. Det er vigtigt for den økonomi-ske udvikling i Danmark, ikke mindst i yderområderne.

Regeringen har med den politiske aftale om vækstplan forfødevarer sikret bedre muligheder for nye investeringer ilandbruget, således at erhvervet kan arbejde sig ud af denfastlåste situation, det befinder sig i dag.Det gør vi bl.a. ved, at vi afvikler landbrugslovens ejer-skabsbarrierer for at tiltrække nye investorer og indfører enmere målrettet miljøregulering.En stor andel af fødevareerhvervet er beskæftiget i land-og yderkommuner. Her er det ikke mindst de mindre føde-vareproducenter, der med deres lokale forankring kan bi-drage til at skabe vækst, fornyelse og arbejdspladser. Medvækstplanen skaber regeringen bedre muligheder for at nyesuccesfulde fødevarevirksomheder kommer ind i solidevækstforløb.Jeg vil også fremhæve muligheden for at bruge et helårs-hus som flexbolig. I dag er det sådan, at en boligs statussom flexbolig følger ejeren. Ministeren for by, bolig oglanddistrikter ser nærmere på muligheden for, at en statussom flexbolig kan følge boligen. Det kan være med til atøge interessen for og omsætteligheden af boliger i yderom-råder.Så regeringen har altså stærkt fokus på at understøtte ud-viklingen i yderområderne.Tak for ordet.