1.1. HovedindholdMed lovforslaget foreslås at indføre to nye former for UCITS, selskaber for investering medkapital der er variabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde. Begge former kan administreres af så-vel danske investeringsforvaltningsselskaber som administrationsselskaber med hjemsted i etandet EU-land eller et EØS-land.Betegnelsen UCITS er en forkortelse for den engelske betegnelse for kollektive ordninger medhenblik på investering i værdipapirer, Undertakings for Collective Investments in TransferableSecurities. Den form for UCITS, der i direktivet betegnes som »investeringsselskab«, betegnesi lovforslaget »selskab for investering med kapital der er variabel«, der forkortes »SIKAV«. Be-tegnelsen er anvendt, fordi den minder om den tilsvarende form for UCITS, der i Luxemburgog Frankrig betegnes som »SICAV«. I den under punkt 2 nævnte rapport, er denne form forselskab benævnt »investeringsselskab med variabel kapital«. Den anden form for UCITS, somforeslås indført med nærværende lovforslag, betegnes i direktivet som »investeringsfond«.Det foreslås at betegne den danske udgave af en investeringsfond som »værdipapirfond«.Internationalt er investeringsfonde og selskaber med variabel kapital meget kendte og an-vendte som kollektive investeringsordninger. For at øge konkurrencen til gavn for danske in-

1.2. BaggrundLov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og admi-nistrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-ringsinstitutter) (herefter benævnt UCITS-direktivet) og indebærer samtidig en generel revisi-on af lovgivningen om kollektive investeringsordninger. Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.Danmark har hidtil valgt at gennemføre UCITS-direktivet således, at danske UCITS skal orga-niseres i foreningsform, dvs. som investeringsforeninger. Det er Danmarks fortolkning, at dan-ske investeringsforeninger konceptuelt ligger inden for rammerne af begrebet »investerings-selskab«, som er anvendt i direktivet. Direktivets adgang til at gøre brug af investeringssel-skaber som sådan, investeringsfonde eller unit trusts er således ikke mulig her i landet.

2. Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-områdetInvesteringsForeningsRådet og Finansrådet fremsatte i forbindelse med forberedelsen af lovnr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. ønske om andre former for UCITS endinvesteringsforeninger. Finanstilsynet nedsatte på baggrund heraf en arbejdsgruppe med detformål at se på mulighederne for at forbedre de danske konkurrencevilkår i et liberaliseret eu-ropæisk marked. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra Danmarks Nationalbank, DanskAktionærforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen), Finansrådet, For-brugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet(nu Erhvervs- og Vækstministeriet) og Finanstilsynet.Den af arbejdsgruppen udarbejdede rapport, »Rapport om fordele og ulemper ved at indførealternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området, Investeringsfunde og investeringssel-skaber«, der blev offentliggjort den 19. maj 2011, beskriver, hvordan de to af UCITS-direktivets tre modeller, nemlig investeringsselskaber og investeringsfonde, vil kunne indføresi lov om investeringsforeninger m.v. i form af selskaber for investering med kapital der er va-riabel (SIKAV’er) og investeringsfunde. I lovforslaget og i det følgende betegnes »investe-ringsfunde« som »værdipapirfonde«. Efter UCITS-direktivet har de to modeller den samme in-vestorbeskyttelse som f.eks. investeringsforeninger, der også er investeringsselskaber i direk-tivets forstand. Den tredje model »unit trusts« er ikke interessant i en dansk sammenhæng,idet formen adskiller sig væsentligt fra strukturer kendt i dansk retstradition, og idet unittrusts primært er medtaget i UCITS-direktivet for at sikre, at den angelsaksiske model for kol-lektive investeringsordninger kan fortsætte med hjemmel i direktivet.Arbejdsgruppen har ikke udarbejdet lovforslaget.

ger. Det vil give branchen mulighed for at etablere UCITS i Danmark i stedet for at etablereog administrere dem i andre EU-lande, særligt i Luxembourg og Irland. Grundlaget for de nyetyper UCITS er UCITS-direktivets regler, herunder de nye investorbeskyttelsesregler.Rapportens kapitel 4 beskriver UCITS-direktivets tre modeller for UCITS. Direktivet skelnermellem investeringsfonde, der er en slags puljer, investeringsselskaber med variabel kapital ogunit trusts. Unit trusts er ikke interessante i en dansk sammenhæng, blandt andet fordi for-men adskiller sig væsentligt fra strukturer kendt i dansk retstradition.I rapportens kapitel 5 beskrives en model for værdipapirfonde. Værdipapirfonde er ikke juridi-ske personer, afholder ikke generalforsamling og har ikke deres egen ledelse. I overensstem-melse med UCITS-direktivet beskriver rapporten en model for værdipapirfonde, der ikke skalhave en minimumskapital eller -formue. Det er investeringsforvaltningsselskabernes bestyrelseog direktion, der træffer ledelsesmæssige beslutninger vedrørende værdipapirfonde. Det erbestyrelsen, der træffer beslutning om ændring af værdipapirfondens fondsbestemmelser.Ændringer skal godkendes af Finanstilsynet.Rapportens kapitel 6 beskriver en model for et investeringsselskab med variabel kapital. Sel-skabet ligner »SICAV’s«, der er den model for UCITS, der benyttes i blandt andet Luxembourgog Frankrig. Investeringsselskabet skal have en bestyrelse, der udpeger et investeringsforvalt-ningsselskab, som får flere opgaver, end investeringsforvaltningsselskaber har i forhold til in-vesteringsforeninger i dag. I overensstemmelse med UCITS-direktivet indeholder rapporten ik-ke bemærkninger om, at investeringsselskaber skal have en minimumskapital. Kapitlet beskri-ver også registreringen i Erhvervsstyrelsen.I kapitel 7 beskriver rapporten investorbeskyttelsesreglerne i UCITS-direktivet og de relevanteregler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder forfinansielle instrumenter (MiFID-direktivet), herunder– central investorinformation,– god forretningsskik og klageadgang,– branchens egne standarder i form af Fond Governance-regler,– transparens,– prissammenligning på baggrund af branchens officielle afkaststatistikker,– oplysning om omkostninger i form af det fælleseuropæiske TER (total expense ratio) ogdet danske ÅOP (årlige omkostninger i procent),– investorbeskyttelsesregler ved pengeinstitutternes formidling af andele, herunder inve-steringsrådgivning og egnethedsvurdering, hensigtsmæssighedstest, execution only ogbest execution og– håndtering af interessekonflikter, herunder generelt om håndtering af interessekonflikteri den finansielle sektor, håndtering af interessekonflikter i UCITS I og III-direktiverne,fremtidig håndtering af interessekonflikter i UCITS IV-direktivet (det nuværende UCITS-direktiv) og den generelle imødegåelse og håndtering af interessekonflikter.Rapportens kapitel 8 beskriver, hvordan rammevilkårene for administration af investeringssel-skaber med variabel kapital kan være, når selskabets bestyrelse udpeger et investeringsfor-valtningsselskab til at varetage ledelsen efter UCITS-direktivets model i modsætning til inve-steringsforeninger, hvis bestyrelse delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-selskab og selv bevarer en væsentlig del af ledelsen. Efter lovforslaget får investeringsforvalt-ningsselskabet flere beføjelser i forhold til deres administration af investeringsselskaber, endinvesteringsforvaltningsselskaberne har i dag i forhold til deres administration af investerings-foreninger. Et investeringsselskabs bestyrelse vil ikke have den samme indflydelse på dendaglige administration af et investeringsselskab, som en investeringsforenings bestyrelse harpå den daglige administration af en investeringsforening.Rapportens kapitel 9 beskriver, hvordan værdipapirfonde og investeringsselskaber med varia-bel kapital og deres investorer bliver behandlet efter de gældende skatteregler.

2.2. Rapportens sammenfatning med særligt fokus på forbrugerpolitiske synsvink-ler i forhold til danske investorer

I dag har flere end 800.000 danskere placeret væsentlige dele af deres opsparing i

investeringsforeninger ledet af foreningernes generalforsamlingsvalgte bestyrelse.

Med lovforslaget vil der som et alternativ til de nuværende investeringsforeninger

blive skabt mulighed for, at den fremtidige opsparing kan blive placeret i værdipa-

pirfonde og investeringsselskaber med variabel kapital.

InvesteringsForeningsRådets vurdering er, at investeringsforeninger er vel indar-

bejdede på det danske marked, hvilket giver dem en fordel. Ideen med alternativer

til investeringsforeninger er et ønske om at have alle muligheder for at kunne til-

byde den type UCITS, som er mest konkurrencedygtige i relation til investorerne

på et givet marked, og som investorerne foretrækker. Det gælder således også i

Danmark.

Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet er åbne over for etablering af UCITS

som værdipapirfonde og investeringsselskaber i Danmark, men det må ikke ske på

bekostning af forbrugerbeskyttelsen. Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet

lægger vægt på, at de nye UCITS-modeller får den samme åbenhed omkring for-

andringer i rammerne for den enkelte værdipapirfond eller det enkelte investe-

ringsselskab med variabel kapital, som man kender i dag, hvor forslag skal frem på

en investeringsforenings generalforsamling. Endvidere er det Dansk Aktionærfor-

enings og Forbrugerrådets vurdering, at de private investorers fordele ved de fore-

slåede ændringer vil være betingede af, at ændringerne fører til en mere fri og

stærkere konkurrence, der ikke blot vil føre til større indtjening i de finansielle

virksomheder, men også til at forbrugerne får et friere valg mellem bedre produk-

ter med lavere omkostninger og skarpere handelskurser.

InvesteringsForeningsRådet lægger ligesom Forbrugerrådet og Dansk Aktionær-

forening vægt på, at alternativerne til investeringsforeninger skal kunne tilbyde

investorerne den samme forbrugerbeskyttelse og den samme åbenhed, som inve-

steringsforeningerne har. Disse hensyn er indbygget i UCITS-direktivet, og direkti-

vets formål er i øvrigt at skabe mere konkurrence.

Ifølge rapporten ville InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet i samarbejde

med Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening og Finanstilsynet undersøge mulig-

hederne for at udarbejde ét formuevægtet, samlet omkostningsnøgletal ved indi-

viduelt udarbejdede investeringsanbefalinger vedrørende UCITS. Nøgletallet vil

kunne indgå aktivt i rådgivningen.

Der var enighed i arbejdsgruppen om, at det er vigtigt, at der skabes gennemsig-

tighed omkring omkostningsstrukturen. Derfor ville branchen overveje, hvordan

omkostningsnøgletal kan anvendes for at sikre større og mere ensartet prisgen-

nemsigtighed for de forskellige produkter.

Branchen ville endvidere i samarbejde med Forbrugerrådet, Dansk Aktionærfor-

ening og Finanstilsynet undersøge mulighederne for at udarbejde ét formuevægtet

samlet omkostningsnøgletal for standardiserede porteføljeplejeprodukter, som ba-

serer sig på en kurv af danske og/eller udenlandske UCITS.

Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Finansrådet har nu indgået en aftale,

som er beskrevet under pkt. 3.2.2.2.

Samlet set vurderes det i arbejdsgrupperapporten, at der ved at åbne for muligheden for al-ternative strukturer skabes mere lige konkurrence.På den baggrund er det hensigtsmæssigt at foreslå tilsvarende investeringsordninger i Dan-mark i form af værdipapirfonde og SIKAV’er, der begge er UCITS ligesom investeringsforenin-ger. Det giver mulighed for at øge konkurrencen til gavn for danske investorer og investe-

3. Lovforslagets indhold3.1. Lov om investeringsforeninger m.v.3.1.1. GenereltUCITS er en lovreguleret opsparingsform baseret på regler om investorbeskyttelse. Reglerneer defineret i UCITS-direktivet, der i sin første udgave trådte i kraft i 1985. UCITS er kollektiveinvesteringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds af investorer eller offentlighe-den. Midlerne skal under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirereller i andre likvide finansielle instrumenter. UCITS er i Danmark kendt som investeringsfor-eninger, der er »investeringsselskaber« i UCITS-direktivets forstand. Ifølge direktivet kanUCITS etableres som investeringsselskaber, der er særskilte juridiske enheder, som investe-ringsfonde, der er selvstændige økonomiske og regnskabsmæssige enheder, eller som unittrusts. Direktivet stiller en række fælles krav til alle tre typer UCITS, og niveauet for investor-beskyttelse er det samme for alle tre typer.Lovforslagets væsentligste indhold er at indføre to nye former for UCITS, hvilke er SIKAV’er ogværdipapirfonde. Dette sker for at sikre danske udbydere af UCITS mulighed for at udbyde deto typer UCITS i Danmark og andre EU- og EØS-lande på lige fod med udbydere af UCITS iandre EU- og EØS-lande. Med lovforslaget vil de danske regler åbne mulighed for, at der kanudbydes UCITS i form af andele i SIKAV’er og værdipapirfonde. Forslaget ændrer ikke på ad-gangen til at udbyde andele i investeringsforeninger.»SIKAV« er en forkortelse af »selskab for investering med kapital der er variabel«. En SIKAVskal opdeles i afdelinger. SIKAV’er er ligesom investeringsforeninger juridiske personer og hø-rer til den type UCITS, der er investeringsselskaber. De ligner i høj grad investeringsforeningerog skal også investere efter et princip om risikospredning. SIKAV’ers andele er også »investe-ringsprodukter«, som investorer kan erhverve, ligesom de kan købe værdipapirer. SIKAV’erhar en kapital, der er variabel, idet de kan udstede andele og indløse dem, når investorerneønsker at afhænde deres andele. SIKAV’er har en generalforsamling, der kan ændre vedtæg-terne og vælge bestyrelsen. Bestyrelsen skal efter forslaget vælge et investeringsforvaltnings-selskab eller et administrationsselskab, som skal udføre alle opgaver i forbindelse med dendaglige drift. Lovforslaget kræver ikke, at SIKAV’ens bestyrelse har indflydelse på hvilke virk-somheder, investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet eventuelt delegereropgaver til, men bestyrelsen i en SIKAV kan stille krav til investeringsforvaltningsselskabet om,at det vælger en bestemt investeringsrådgiver. Det er ikke SIKAV’ens bestyrelse, der skal føl-ge op på den delegation, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabethar foretaget. Imidlertid skal SIKAV’ens bestyrelse følge op på, at investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet leverer de ydelser, som selskabet skal efter administrati-onsaftalen, og at det overholder bestyrelsens retningslinjer.Værdipapirfonde er UCITS ligesom investeringsforeninger og SIKAV’er. De skal opdeles i afde-linger. I UCITS-direktivets forstand er de »investeringsfonde«, som ikke er selvstændige juri-diske personer, hvorfor de ikke har en bestyrelse. Værdipapirfonde etableres af det investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer dem. Det er såledesselskabets bestyrelse, der fastsætter fondsbestemmelser og selskaberne og eventuelt deresbestyrelse og direktion, der træffer beslutning om værdipapirfondene. De skal ligesom inve-steringsforeninger og SIKAV’er investere efter et princip om risikospredning. Værdipapirfondesandele er også »investeringsprodukter«, som investorer kan erhverve, ligesom de kan købeværdipapirer. Værdipapirfonde har en formue, der er variabel, idet de kan udstede andele ogindløse dem, når investorerne ønsker at afhænde deres andele. Det er investeringsforvalt-ningsselskabet, der træffer beslutning om delegation af opgaver, og som skal følge op på de-legationen.Enkelte af lovforslagets bestemmelser indeholder ændringer i de gældende regler for investe-ringsforeninger således, at disse ligestilles med SIKAV’er og værdipapirfonde.

3.1.2. Gældende retEfter lov om investeringsforeninger m.v. kan der her i landet etableres UCITS, der er investe-ringsselskaber, i form af investeringsforeninger. Det er ikke muligt at etablere andre formerfor UCITS.Investeringsforeninger har rødder tilbage til 1928, men foreningsformen blev først taget i brugi 1956. Investeringsforeninger har deres udspring i den danske tradition med brug af forenin-ger i mange forskellige forhold, f.eks. brugsforeninger, andelsforeninger osv. Baggrunden for,at man i Danmark valgte foreningsformen, var således, at denne form for kollektive investe-ringer allerede blev benyttet, da det første UCITS-direktiv blev vedtaget. Det var naturligt atvælge foreninger som juridisk form til UCITS, idet der var tale om en kendt form, hvortil dervar knyttet visse økonomiske fordele. I 1985, da det første UCITS-direktiv skulle implemente-res, valgte man at holde fast i den eksisterende foreningsmodel. Danmark benyttede såledesikke muligheden for at indføre de andre former for UCITS, som UCITS-direktivet også på da-værende tidspunkt gav mulighed for. Det seneste UCITS-direktiv (UCITS IV-direktivet), derkonsoliderer de hidtil gældende UCITS regler i ét direktiv, og som endvidere indeholder nyeregler, er gennemført ved lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v.

3.1.3. Baggrunden for forslagetUCITS har som kollektiv, lovreguleret investeringsform rettet mod navnlig private investorervundet betydelig udbredelse i Europa. Ved gennemførelsen af UCITS-direktivet har de enkelteEU-lande i varierende omfang tilladt forskellige former for UCITS. Danmark har hidtil alene til-ladt investeringsforeninger, idet der ikke har været interesse for de andre former for UCITS.I de fleste andre EU-lande er der indført regler for både investeringsselskaber og investerings-fonde, og kun i et mindretal af landene kan investorerne ikke investere i mere end én typeUCITS. Investorernes behov og præferencer afgør hvilken type UCITS, der anvendes på deforskellige markeder. I nogle lande er private investorer vant til at blive præsenteret for fonde,mens investorerne i andre lande typisk bliver præsenteret for investeringsselskaber. Endviderekan der være forskelle mellem institutionelle og private investorers præferencer.Hensigten med de seneste ændringer af UCITS-direktivet er at fjerne barrierer for konkurren-ce mellem EU-landene. Direktivet skal sikre et reelt indre marked på området, og i den forbin-delse introducerer det en række supplerende regler for at forbedre beskyttelsen af investorer-ne. Direktivet skaber herudover bedre muligheder for, at UCITS i ét EU-land kan markedsførederes andele i andre EU-lande. Danmark kan ikke afskære udenlandske UCITS fra at markeds-føre andele i investeringsselskaber eller investeringsfonde her i landet med henvisning til, atdisse former for UCITS ikke kan administreres af danske investeringsforvaltningsselskaber. Si-den den danske implementering af de seneste ændringer af UCITS-direktivet er trådt i kraftden 1. juli 2011 ved lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., har et danskinvesteringsforvaltningsselskab kunnet administrere både investeringsselskaber, investerings-fonde og unit trusts, der er etableret i andre EU-lande.Den liberalisering af markedet i form af grænseoverskridende administration af UCITS medhjemsted i et andet EU-land, som følger i kølvandet på de seneste direktivændringer øger så-ledes behovet for lige konkurrencevilkår i alle EU-medlemsstater, herunder Danmark. Det erhensigtsmæssigt, at danske udbydere af UCITS får mulighed for at tilbyde investorerne desamme typer UCITS, som udbydere af UCITS i andre lande har mulighed for at udbyde. Hertilkommer, at branchen har udtrykt ønske om, at der her i landet etableres retlige rammer forudbud af andre former for UCITS end investeringsforeninger. Samtidig får danske investorerde samme muligheder for at vælge mellem flere former for UCITS som investorer i andre lan-de.

de lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Endvidere foreslås der en række konse-kvensændringer, hvor fx »foreninger« ændres til »danske UCITS, specialforeninger og hedge-foreninger«. Endelig er der bestemmelser, der omfatter de nye UCITS, selvom det ikke frem-går udtrykkeligt af bestemmelsen. Det følger af § 1, stk. 2, der fastsætter hvilke kapitler, dan-ske UCITS er omfattet af. Det har været væsentligt ved udformningen af forslaget, at UCITS-direktivets investorbeskyttelsesniveau sikres implementeret i de nye former for UCITS. Lov-forslaget åbner på denne baggrund mulighed for at udbyde andele i UCITS i form af andele iSIKAV’er og værdipapirfonde.For begge de nye former for UCITS foreslås i overensstemmelse med UCITS-direktivet reglerom bl.a. investorbeskyttelse, herunder oplysningskrav, bestemmelser om håndtering af inte-ressekonflikter, årsrapport og revision, emission og indløsning af andele, afvikling samt fusionog spaltning. I lighed med hvad der gælder for investeringsforeninger, skal Finanstilsynet giveSIKAV’er og værdipapirfonde tilladelse, ligesom bl.a. vedtægtsændringer og ændringer ifondsbestemmelser kræver tilsynets godkendelse. Disse regler svarer i vidt omfang til de reg-ler, der gælder vedrørende investeringsforeninger. Værdipapirfonde er ikke juridiske personermen økonomiske enheder, og de har ikke en bestyrelse. Finanstilsynet vil derfor sende tilladel-sen til det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der har søgt om tilla-delse til værdipapirfonden. Forslaget sidestiller SIKAV’er og værdipapirfonde med investerings-foreninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed. De forskellige juridiske for-mer og disses karakteristika har imidlertid gjort det nødvendigt at foreslå tilpasninger i regel-grundlaget. For værdipapirfonde gælder der det særlige, at de er økonomiske enheder.

3.1.4.1. Indførelse af regler om selskaber for investering med kapital der er variabel(SIKAV’er)Da der ikke i dag er nationale regler, der regulerer selskaber med variabel kapital, er der be-hov for at indføre regler om denne selskabsform i lov om investeringsforeninger m.v. Det fo-reslås derfor med lovforslaget, at der indføres regler, der regulerer selskaber for investeringmed kapital, der er variabel (SIKAV’er), dvs. selskaber med en selskabskapital, der løbendekan forhøjes og nedsættes i forbindelse med emission og indløsning. Med forslaget er der ikkefastsat regler for selskaber med variabel kapital i almindelighed, men alene for de selskabermed variabel kapital, der er omfattet af UCITS-direktivet, og som er omfattet af dette lovfors-lag. Investorerne hæfter alene med den eller de andele, som investoren ejer af en afdelingsformue. Selskabets bestyrelse skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab til at varetage administrationen. Investorernes beslutninger vedrørende selskabettræffes på selskabets generalforsamling. Er der tale om beslutninger, der kun vedrører en af-deling eller en andelsklasse, gælder der også for SIKAV’er og værdipapirfonde særlige reglersvarende til, hvad der gælder for foreningers afdelinger.Det foreslås med lovforslaget at fastsætte visse grundlæggende krav til SIKAV’er, herunder atde har en kapital, der varierer afhængigt af de emissioner og indløsninger af andele, der gen-nemføres. Eftersom investeringsselskabet efter forslaget skal vælge et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen, stilles der ikke kravom, at SIKAV’en skal have en minimum selskabskapital. Investeringsforvaltningsselskabet ersom finansiel virksomhed undergivet kravene i lov om finansiel virksomhed. Selskabet organi-seres med en eller flere afdelinger, idet hver afdeling som udgangspunkt kun hæfter for sineegne forpligtelser og for sin andel af fællesomkostningerne. Investorernes beslutninger vedrø-rende selskabet træffes på generalforsamlingen.

3.1.4.3. Foreningers pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af foreningenEfter den gældende § 200 i lov om investeringsforeninger m.v. kan erhvervs- og vækstmini-steren fastsætte regler om foreningers pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynetsvurdering af foreningen. Med lovforslaget foreslås det at udvide bemyndigelsen i § 200 i lovom investeringsforeninger m.v. således, at reglen om offentliggørelse af Finanstilsynets vurde-ring af en forening tillige finder anvendelse på SIKAV’er og værdipapirfonde. Herefter kan derudstedes regler om foreningers, SIKAV’ers og værdipapirfondes pligt til at offentliggøre oplys-ninger om Finanstilsynets vurdering af disse.Det foreslås endvidere at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til i særlige tilfælde at of-fentliggøre oplysningerne om Finanstilsynets vurdering af foreninger, SIKAV’er og værdipapir-fonde før de pågældende selv offentliggør oplysningerne. Denne mulighed kan kun benyttes ide situationer, hvor en forening, SIKAV eller værdipapirfond enten har rent tekniske ellerpraktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offent-liggørelse er begrundet i, at foreningen, SIKAV’en eller værdipapirfonden ikke – uden en reelbegrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Det bemærkes, at bestemmelsen ved denforeslåede ændring bringes i overensstemmelse med § 347 a i lov om finansiel virksomhed,som omfatter finansielle virksomheder. Bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om fi-nansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsy-nets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. er udstedt med hjemmel i §347 a i lov om finansiel virksomhed og § 200 i lov om investeringsforeninger m.v.

3.1.4.4. Uvildige undersøgelser3.1.4.4.1. Gældende ret og baggrunden for forslagetEfter den gældende § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet påbyde enforening at afholde udgifterne til, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse af et eller fle-re forhold i foreningen, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning fortilsynet med foreningen, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommendeundersøgelse. I henhold til stk. 2 skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller fleresagkyndige personer, eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgivere medsagkundskab inden for det pågældende område, som indstilles af foreningen. Finanstilsynetudpeger de indstillede personer, hvis de vurderes egnede og uvildige. Såfremt de indstilledesagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege andre sagkyndigepersoner. Foreningen afholder udgifterne til den uvildige undersøgelse. Foreningen skal givede sagkyndige personer de oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af den uvildi-ge undersøgelse, og den uvildige undersøgelses resultater skal munde ud i en skriftlig rapporttil Finanstilsynet, jf. stk. 3 og 4. I henhold til stk. 5 skal de sagkyndige personer straks give Fi-nanstilsynet oplysninger om forhold, som de bliver opmærksomme på i forbindelse med un-dersøgelsen, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig såle-des, at foreningen vil miste sin tilladelse. § 347 b i lov om finansiel virksomhed indeholder entilsvarende bestemmelse for finansielle virksomheder.Den praktiske anvendelse af den gældende § 347 b i lov om finansiel virksomhed har givet er-faringer, der viser et behov for en ændring af § 347 b i lov om finansiel virksomhed og § 201 ilov om investeringsforeninger m.v. således, at disse bringes i overensstemmelse med de i øv-rigt på det finansielle område gældende offentliggørelsesregler og i øvrigt affattes på en må-de, der i højere grad end den nuværende sikrer hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.

3.1.4.4.1.1. Reglerne for udbud og annonceringEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning affremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydel-seskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (udbudsdirektivet) gælder for alle of-fentlige myndigheder og offentligretlige organer. Direktivet fastsætter procedureregler, derskal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Direktivet fast-sætter blandt andet regler for udvælgelse af leverandører, tilbudsvurdering og kontrakttilde-ling. Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 347 b i lov om finansiel virksomhed og §201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan, afhængig af karakteren af undersøgelsen, væreomfattet af direktivets bilag II A, hvorefter kontrakten skal i EU-udbud, eller direktivets bilag IIB, herunder blandt andet kategori 27 om »andre tjenesteydelser«, hvorefter kontrakten aleneer delvist omfattet af udbudsdirektivets anvendelsesområde, og som følge heraf ikke skal ifuldt EU-udbud.Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven)gælder for bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer og tjenesteydelser. Efter § 15 a,stk. 1, nr. 3, i tilbudsloven finder afsnit II om vare- og tjenesteydelseskontrakter blandt andetanvendelse for »indhentning af tilbud og tildeling af ordrer på [. . . ] offentlige tjenesteydel-seskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II A og bilag II B [. . . ], hvis værdi oversti-ger 500.000 kr.«. I de tilfælde hvor Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 201 i lovom investeringsforeninger m.v. efter en konkret og individuel vurdering er omfattet af ud-budsdirektivets bilag II A og bilag II B, vil kontrakten om ekspertundersøgelser dermed skulleannonceres efter tilbudslovens regler, hvis værdien af undersøgelsen overstiger 500.000 kr.Det vurderes, at den overvejende del af undersøgelserne vil overstige den nævnte beløbs-grænse. Ved anvendelsen af § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet så-ledes være forpligtet til at gennemføre annoncering efter tilbudslovens regler.En kontrakt kan endvidere have en klar grænseoverskridende interesse og dermed være rele-vant for sagkyndige i de øvrige EU-lande. I disse tilfælde skal EU-Traktatens regler om fri be-vægelighed for blandt andet tjenesteydelser samt grundlæggende principper om gennemsig-tighed og ligebehandling iagttages. Ifølge praksis fra EU-Domstolen indebærer princippet omgennemsigtighed en forpligtelse til at sikre en passende grad af offentlighed til fordel for en-hver potentiel tilbudsgiver, der gør det muligt at åbne markedet for konkurrence. Kommissio-nen har ved fortolkningsmeddelelse om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelin-gen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne (2006/C179/02) fastlagt faktorer for, hvornår der kan foreligge en klar grænseoverskridende interes-se. Det fremgår heraf, at dette skal afgøres på grundlag af en evaluering af de omstændighe-der, der gør sig gældende i det enkelte tilfælde, som f.eks. kontraktens genstand og anslåedeværdi, de særlige forhold der kendetegner den berørte sektor (markedets størrelse og struk-tur, handelspraksis osv.) samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres. Idet EU-Traktatens regler skal iagttages i de tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering foreligger enklar grænseoverskridende interesse, er det ikke muligt generelt at undtage kontrakter i med-før af § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. fra offentliggørelse alene ved at undtage dis-se fra tilbudslovens regler. Det er samtidig ikke entydigt, at denne type kontrakter kan undta-ges efter reglerne i udbudsdirektivet eller EU-Traktatens regler eller principper i øvrigt. Dettebetyder, at i de tilfælde, hvor kontrakten efter en konkret vurdering er underlagt kravet om enpassende grad af offentlighed, skal kontrakten om en sagkyndig undersøgelse annonceres så-ledes, at en virksomhed i en anden medlemsstat kan få adgang til de nødvendige oplysningerom kontrakten, før den tildeles, således at virksomheden, hvis den ønsker det, vil være i standtil at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af kontrakten. Dette indebærer offentliggø-relse af oplysninger om virksomheden, beskrivelsen af de forhold som skal undersøges m.v.

nes kunder. Tavshedspligten er indført for at beskytte de tilsynsbelagte virksomheders forret-ningsmæssige forhold, så oplysningerne herom ikke kan misbruges i konkurrencemæssigsammenhæng og for at sikre, at oplysninger om tilsynsbelagte kunder ikke spredes i en viderekreds. Endelig har den til formål at sikre den tilsynsmæssige effektivitet, fordi de tilsynsbelag-te virksomheder kan føle sig trygge ved at udlevere alle oplysninger, som Finanstilsynet måttehave behov for, for at føre et effektivt tilsyn.Finanstilsynet kan bringe § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. i anvendelse på alle sta-dier i sin tilsynsvirksomhed. Offentliggørelse af oplysninger om virksomheden – herunder of-fentliggørelse af hvilke forhold der skal undersøges i en uvildig undersøgelse – på et tidspunkthvor der ikke foreligger en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen,men alene en afgørelse om indledning af en undersøgelse, er ikke i overensstemmelse med deøvrige offentliggørelsesregler på tilsynsområdet. Dette er særligt uhensigtsmæssigt i sager,som viser sig ikke at indeholde en overtrædelse af de regler, som Finanstilsynet fører tilsynmed. Det synes således dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet er un-derlagt i tilsvarende sager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt i de af§ 201 omfattede tilfælde. Herudover medfører kravet om offentliggørelse, at processen, indtilundersøgelsen kan igangsættes, forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt pået tidspunkt, hvor Finanstilsynet af hensyn til tilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitetønsker en effektiv undersøgelse igangsat straks.Den foreslåede ændring er således begrundet i hensynet til at sikre en hurtig og effektiv til-synsvirksomhed og hensynet til at bringe reglen i overensstemmelse med de øvrige offentlig-gørelsesregler på området og dermed sikre en ensartet behandling af sagerne.

3.1.4.4.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. udformes således, at det er dendanske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen og fåmandsforeningen, som Finanstilsynetkan påbyde at få foretaget en undersøgelse, der kontraherer med de sagkyndige personer.Dette medfører, at Finanstilsynet ikke er aftalepart. Herved skal de sagkyndige undersøgelserikke i udbud eller annonceres.Den danske UCITS og foreningen udpeger den eller de sagkyndige personer, som skal foreta-ge den uvildige undersøgelse. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige perso-ner. Finanstilsynet bestemmer, hvilke forhold de sagkyndige personer skal undersøge, oghvordan undersøgelsen skal gennemføres. De sagkyndige personer, der skal foretage under-søgelsen, pålægges desuden en pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold, de bliver op-mærksomme på, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sigsåledes, at virksomheden vil miste sin tilladelse.En afgørelse om at påbyde en danske UCITS eller forening at lade foretage en uvildig under-søgelse skal som hidtil træffes af det Finansielle Virksomhedsråd. Rådsafgørelsen offentliggø-res ikke, og undersøgelsen kan derfor gennemføres uden offentlighedens kendskab, hvilketogså gælder for tilsynets øvrige undersøgelser. Den danske UCITS og foreningen kan påklageafgørelsen om, at den skal lade foretage en uvildig undersøgelse, til Erhvervsankenævnet.Det bemærkes, at den foreslåede danske bestemmelse om uvildige undersøgelser er i over-ensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i engelsk ret, idet det engelske finanstilsyn,Financial Services Authority, har en tilsvarende ret til at kræve, at der udarbejdes en rapportaf sagkyndige personer med henblik på at vurdere, identificere og/eller forebygge visse risici ien given finansiel virksomhed. Aftalen indgås i disse tilfælde direkte mellem den finansiellevirksomhed og de sagkyndige personer. Omkostningerne til udarbejdelsen af undersøgelsendækkes af den finansielle virksomhed.Ved den foreslåede ændring vil § 201 komme til at svare til den ændrede affattelse af § 347 bi lov om finansiel virksomhed, som blev vedtaget ved lov nr. 155 af 28. februar 2012.Herudover foreslås det at udvide den kreds, som bestemmelsen tidligere fandt anvendelse på,således, at også SIKAV’er og værdipapirfonde omfattes af den foreslåede § 201.

3.1.4.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med krisehåndtering3.1.4.5.1. Gældende retFinanstilsynets skærpede tavshedspligt følger af § 210 i lov om investeringsforeninger m.v. §210, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en række undtagelser til Finanstil-synets skærpede tavshedspligt. Efter § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeningerm.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til interessenter, herunder myndighe-der, involveret i et forsøg på at redde en kriseramt investeringsforening, specialforening,hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf underforudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor. Baggrunden for bestem-melsen er, at der i forbindelse med krisehåndtering er et behov for at kunne videregive fortro-lige oplysninger om en nødlidende investeringsforening, specialforening, hedgeforening, pro-fessionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf til blandt andet en potentielovertagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og myndigheder m.v.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 456 af 18. maj 2011, hvor § 210, stk. 6, nr. 10, ilov om investeringsforeninger m.v. blev vedtaget, at der ved »krise« forstås en situation, hvoren investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt få-mandsforening eller afdeling heraf ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve optil, de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen, hvis den ikkehurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed eller for professi-onelle foreningers vedkommende at være registreret i henhold til lov om investeringsforenin-ger m.v. Det er således et krav, at Finanstilsynet skønner, at der foreligger uomgængelighed,før Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger efter den gældende bestemmelse.

3.1.4.5.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er at give Finanstilsynet de samme muligheder for at videregive op-lysninger om danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger,godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf, som Finanstilsynet har fået ved ændringenaf § 354, stk. 6, nr. 10, ved lov nr. 273 af 27. marts 2012. Det er dog således, at der ikke erkapitalkrav til de nye former for UCITS, SIKAV’er og værdipapirfonde, ligesom professionelleforeninger er registreret i Finanstilsynet, men ikke er under tilsyn, da investorerne er professi-onelle og sædvanligvis selv er under tilsyn fx som pensionskasser og forsikringsselskaber.Krisehåndtering, hvor Finanstilsynet er behjælpelig med at finde en løsning på en krise i ennødlidende investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening, god-kendt fåmandsforening eller afdeling heraf, er en opgave, som ligger uden for sædvanlig til-synsvirksomhed. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en forening kan komme i problemer i forholdtil opfyldelse af kravene til formuens størrelse eller andre bestemmelser, som vil kunne medfø-re, at Finanstilsynet inddrager foreningens tilladelse eller for de professionelle foreningersvedkommende registreringen, kan der være behov for, at Finanstilsynet igangsætter forskelli-ge drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på at finde en løs-ning. Erhvervs- og vækstministeren har i de sager en instruktionsbeføjelse i forhold til Finans-tilsynet. Finanstilsynet indhenter et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, forinden Finans-tilsynet deltager i håndtering af en nødlidende forening eller afdeling heraf. Mandatet indhen-tes på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet vurderer, at en forening er i økonomiske vanskelighe-der.Som anført ovenfor, kan Finanstilsynet efter § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsfor-eninger m.v. alene videregive fortrolige oplysninger, når Finanstilsynet skønner, at foreningenikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af lovom investeringsforeninger m.v., og hvor foreningen, hvis den ikke hurtigt retter op på forhol-dene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed eller for professionelle foreninger til at væ-re registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. Dette medfører, at Finanstilsynetførst på et relativt sent tidspunkt i processen kan videregive fortrolige oplysninger til den i be-stemmelsen nævnte personkreds, herunder potentielle overtagende virksomheder. Det kanimidlertid være en længerevarende proces for en potentielt overtagende virksomhed at få dennødvendige indsigt i og overblik over den nødlidende forenings investeringer, særligt hvis derer tale om en kompliceret hedgeforening, hvorfor det vil være at foretrække at få de nødven-dige oplysninger på et tidligt tidspunkt i processen.

3.2.2. Ændret affattelse af § 98 om valg af en investorrepræsentant til bestyrelsen i et inve-steringsforvaltningsselskab3.2.2.1. Gældende retDen gældende bestemmelse i § 98 i lov om finansiel virksomhed blev indsat ved lov nr. 1169af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v., som led i, at depotselskaber fik adgang til at eje investeringsfor-valtningsselskaber.Ifølge bestemmelsen i § 98 må flertallet af bestyrelsens medlemmer i et investeringsforvalt-ningsselskab hverken være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i et depotselskab eller iet andet selskab, som en forening, der administreres af det pågældende investeringsforvalt-ningsselskab, har indgået en væsentlig aftale med, eller i andre selskaber, som er koncernfor-bundne med disse selskaber.Det var formålet med § 98 at imødegå de interessekonflikter, der måtte opstå i et investe-ringsforvaltningsselskab, der både skal varetage sine aktionærers og de administrerede inve-steringsforeningers og deres investorers interesser.

3.2.2.2. Baggrunden for forslaget og lovforslagets indhold

Forslaget til nyaffattelse af bestemmelsen i § 98 i lov om finansiel virksomhed skal

ses på baggrund af, at Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Finansrådet har

aftalt yderligere forbedringer af gennemsigtigheden, kombineret med et forslag

om at ophæve den nuværende regel i § 98 i lov om finansiel virksomhed. Aftalen

indebærer, at den årlige gebyroversigt eller depotoversigt, der udsendes til detail-

kunder, udbygges med en angivelse af ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) for

danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde) og danske

non-UCITS (specialforeninger og hedgeforeninger). Beregningen skal tage ud-

gangspunkt i kundens beholdning pr. 31. december. Oplysninger om ÅOP skal sup-

pleres med en markering af de UCITS, hvor pengeinstituttet har indgået en distri-

butionsaftale og med angivelse af formidlingsprovisionen og eventuelt andre for-

mer for betaling for distribution eller rådgivning angivet i procent. Den mulige inci-

tamentsstruktur vises således for investor. Ved »detailkunde« forstås detailkunde

som defineret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Op-

lysningerne skal fremgå af den årlige oversigt første gang for kalenderåret 2012.

Desuden har parterne aftalt, at detailkunden forud for en investeringsbeslutning

og dermed i forbindelse med rådgivning om køb af andele i danske UCITS og dan-

ske non-UCITS rettet mod detailinvestorer altid skal oplyses om ÅOP. Denne op-

lysning skal suppleres med oplysninger om, at pengeinstituttet har en distributi-

onsaftale og modtager formidlingsprovision samt eventuel anden form for betaling

for distribution eller rådgivning med angivelse af den konkrete procentsats. Den

mulige incitamentsstruktur skal således vises for investor forud for en eventuel in-

vesteringsbeslutning. Oplysningen skal gives skriftligt i forbindelse med rådgiv-

ningen, eventuelt på en skriftlig investeringsanbefaling. Oplysninger skal ligeledes

vises i netbanken og dermed være tilgængelige forud for en handel gennem net-

banken.

Som en yderligere investorbeskyttelse foreslås, at investorerne i de UCITS samt

specialforeninger og hedgeforeninger, som et investeringsforvaltningsselskab ad-

ministrerer, skal have mulighed for i form af et investorforum – der kan etableres

enten fysisk eller elektronisk – at vælge en investorrepræsentant til investerings-

forvaltningsselskabets bestyrelse. Lignende modeller er kendt fra bl.a. Norge og

Finland. Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening m.v. kan over for sådanne in-

vestorfora foreslå bestyrelseskandidater. De bestyrelsesmedlemmer, som investo-

rerne vælger, skal opfylde kravene til at kunne indgå i bestyrelsen, herunder op-

fylde kravene om erfaring og hæderlighed.

Investeringsforvaltningsselskabets vedtægter skal fastsætte, om investorernes

repræsentant skal vælges på et møde eller ved elektronisk valg, samt om investo-

rerne kan stemme i forhold til deres relative andel af den formue, som investe-

ringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITS og non-UCITS, eller om hver

investor har én stemme uanset det investerede beløb.

Investeringsprodukter fra værdipapirfonde er i forhold til forbrugerbeskyttelsesni-

veauet at betragte som et værdipapir, og dermed omfattet af forbrugerbeskyttel-

sesreglerne i bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel på li-

ge fod med andre investeringsprodukter fra fx investeringsforeninger.

Forslaget om at ophæve den gældende § 98 skal også ses på baggrund af, at reglerne omimødegåelse af interessekonflikter i henholdsvis UCITS-direktivet og Kommissionens direktiv2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, ri-sikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, er gen-nemført i lov om investeringsforeninger m.v. og bekendtgørelse om ledelse og styring af inve-steringsforeninger m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2011. Herved er der indført krav om eneffektiv og skriftlig politik for interessekonflikter også set i forhold til den koncern, som inve-steringsforvaltningsselskabet indgår i samt krav om en uafhængig styring af interessekonflik-ter.