Besvarelse af spørgsmål 303 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 2. april 2014.

Spørgsmål:

I hvilket omfang finder ministeren, at pengeinstitutter, NETS m.fl.kan/bør tilgodese det frie foreningsliv og de mange frivillige, der er enga-geret heri, i spørgsmålet om efterlevelse af hvidvaskningslovens krav omdokumentation m.m.?

Svar:

Indledningsvist kan jeg henvise til min besvarelse af ERU spm. 276 vedr.oplysningskrav samt ERU spm. 301.Efter lov om hvidvask og elektroniske penge (hvidvaskloven) er det etgrundlæggende krav, at virksomheden skal have kendskab til sine kunder(det såkaldte ”kend-din-kunde-princip”). Dette krav skal såvel pengeinsti-tutter, Nets og alle andre virksomheder, som er omfattet af hvidvasklo-vens regler, selvsagt efterleve.Hvidvasklovens formål er at bekæmpe kriminalitet, herunder hvidvask ogterrorisme, og stiller på den baggrund en række nødvendige krav til legi-timationen af kunderne med henblik på, at virksomhederne kender sinekunder, således at kriminelle kan gemme sig bag komplicerede virksom-hedskonstruktioner eller foreninger m.v.I henhold til hvidvasklovens regler for identifikation af kunder skal legi-timationen af fysiske kunder omfatte navn, adresse og CPR-nr. ellerandenlignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et sådant nummer.Dette kan f.eks. være oplysning om fødselsdato og fødested.For virksomhedskunder, herunder foreninger og organisationer, som ud-gør selvstændige juridiske personer, skal legitimationen omfattenavn,adresse og CVR-nr. eller anden lignende identifikation, hvis virksomheds-kunden ikke har et sådant nummer.Foreninger eller almennyttige organisationer uden et CVR-nr. kan identifice-res ved foreningens stiftelsesdokument og vedtægter suppleret med oplys-ninger om de personer, som kan handle på vegne af foreningen.Hvidvaskloven stiller således tilsvarende krav til fysiske personer som tilforeninger. Loven giver dog tillige mulighed for, at virksomhederne, herun-

der Nets, kan foretage legitimationsproceduren ud fra en risikovurdering afden enkelte kunde, herunder forening. Dette indebærer, at der i lavrisiko-situationer kan stilles lempeligere krav til omfanget af den dokumentation,som normalt kræves, når kundens identitet verificeres. En risikovurderingkan dog aldrig føre til, at der ikke foretages legitimationshandling.Det er den enkelte virksomhed, der foretager risikovurderingen, og virksom-heden skal kunne godtgøre over for den tilsynsførende myndighed, at under-søgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terror-finansiering.