ERU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om ministeren vil redegøre for de dagsordenspunkter på Ecofin-rådsmødet 11. marts 2013, som er relevante for udvalget, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 26. februar 2014 stillet føl-gende spørgsmål nr. 264 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares.Spørgsmål nr. 264:Ministeren bedes redegøre for de sager på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødetden 11. marts 2014, som er relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.Svar:På dagsordenen for ECOFIN d. 11. marts 2014 harto punkter relevans for Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalget: den fælles bankafviklingsmekanisme (SRM) samt forbe-redelsen af Det Europæiske Råd d. 20.-21. marts.Den fælles bankafviklingsmekanisme (SRM)ECOFIN’s kompromis om afviklingsmekanismen er fortsat genstand for forhandlingermed Europa-Parlamentet mhp. en aftale inden EP-valget i maj. Formandskabet sigterefter en endelig aftale på det kommende ECOFIN, men der foreligger endnu ikke etsamlet kompromisforslag.Der er fortsat et par centrale punkter, hvor Rådet og Europa-Parlamentet ser forskel-ligt på sagen:Det drejer sig bl.a. om Rådets beslutning om at flytte den fælles sektorfinansieredefond ud af EU-forordningen og over i en mellemstatslig aftale. Det er Europa-Parlamentet imod.Det gælder også Rådets indsigelsesmuligheder i konkrete afviklingsbeslutninger, somEuropa-Parlamentet ikke støtter.Desuden drejer det sig om de interne beslutningsprocesser i Afviklingsinstansen, hvorEuropa-Parlamentet ønsker at ændre balancen mellem eksekutivformatet, hvor kunde implicerede nationale afviklingsmyndigheder sidder med, og plenarformatet, hvoralle deltagende landes afviklingsmyndigheder sidder med. Europa-Parlamentet ønskergenerelt ikke, at plenarformatet skal kunne blokere beslutninger, der involverer en visbrug af fonden, som i Rådets kompromis.Endelig støtter Europa-Parlamentet ikke Rådets foreslåede arbejdsdeling, hvor natio-nale afviklingsmyndigheder bevarer ansvaret for håndtering af små og ikke-grænseoverskridende institutter.Der arbejdes på kompromismodeller, som ikke ændrer den grundlæggende struktur iRådets kompromis på disse punkter.

Landene forhandler også fortsat om den mellemstatslige aftale. Målet er at lande enpolitisk aftale på ministerniveau i forbindelse med det kommende ECOFIN, men atholde døren åben for, at der kan være behov for justeringer af aftalen, når der er ind-gået en aftale i trialogen med Europa-Parlamentet om forordningen.De centrale udeståender er nu bl.a. under hvilke betingelser, der kan blive tale om lånaf tilbageværende midler mellem de nationale afdelinger i fonden, som led i krisehånd-tering, og kriterierne for, at de enkelte deltagerlande evt. kan afslå sådanne anmod-ninger.Det udestår også, hvorvidt fonden derudover skal have mulighed for at optage lån påmarkedet.Desuden diskuteres i hvilken grad bail-in-reglerne fastlagt i SRM-forordningen kan ogskal kopieres ind i den mellemstatslige aftale.Der er også fortsat nogle lande, der ønsker, at indfasningen af ”mutualiseringen” af denationale afdelinger skal ske hurtigere. Dvs. at forslaget om, at man i løbet af 10 årgradvist skal kunne trække mere og mere fælles finansiering til krisehåndtering ”påtværs” af de nationale afdelinger, skal ændres, så mutualiseringen skal ske alleredeover fx 8 år. For nogle lande hænger spørgsmålet sammen med indbetalingerne tilfonde, således at hurtigere mutualisering forudsætter hurtigere opbygning af fondenmed tilsvarende højere årlige indbetalinger.Mht. de dele af aftalen, der særligt er målrettet rammerne for ikke-eurolandenes even-tuelle deltagelse i den fælles afviklingsfond, lægges der isoleret set op til en rimeligbalance mellem på den ene side at sikre fair vilkår for indtræden og udtræden og påden anden side, at ikke-eurolande ikke skal kunne spekulere i eller få en uberettigetøkonomisk gevinst ved at tænke i timingen for indtræden eller udtræden. F.eks. kan etikke-euroland på basis af nogle kriterier få nogle eller alle de penge tilbage som lan-dets banker har betalt til den fælles fond i tilfælde at landet udtræder af fonden.Der foreligger imidlertid ikke et samlet kompromis nu, og de mulige elementer i enendelig aftale vil nok først blive afklaret på selve ministermødet.Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) den 20.-21. marts 2014 – økonomiskeaspekter af EU’s klima- og energipolitik 2030ECOFIN skal drøfte økonomiske aspekter af Kommissionens nye meddelelse om enfremtidig ramme for EU’s energi- og klimapolitik. Meddelelsen gør status over opfyl-delsen af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og opstiller nye målfrem til 2030.Kommissionen lægger op til, at der på DER den 20.-21. marts opnås enighed omoverordnede mål for EU’s klima- og energipolitik. ECOFIN-formanden ventes at sendeet brev om vores drøftelse som input til DER.ECOFIN ventes særligt at drøfte betydningen af EU’s klima- og energipolitikker forvækst og beskæftigelse, energipriserne, virksomhedernes konkurrenceevne og deoffentlige finanser. Mange ventes at understrege behovet for at sikre omkostningsef-fektive klima- og energipolitikker både i EU og på nationalt plan og på at sikre konkur-rencedygtige europæiske energimarkeder.Regeringen lægger også vægt på, at klima- og energipolitikken er så omkostningsef-fektiv som muligt, og at de store potentialer for fortsat energieffektivisering udnyttes.Regeringen arbejder for, at der fastsættes ambitiøse mål for drivhusgasreduktion ogvedvarende energi i EU frem mod 2030, ligesom regeringen støtter arbejdet med atforbedre konkurrence og integration af de europæiske energimarkeder, herunder gen-nem en hurtig og effektiv færdiggørelse af EU’s indre energimarked.