Endelig besvarelse af spørgsmål 26stilletaf Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 31. oktober 2013 efter ønske fra Christian

Juhl (EL).

Spørgsmål 26:

Hvilken lære kan drages for at forebygge lignende lange gidseltagningeri fremtiden?

Svar:

I lyset af den forøgede risiko for piratangreb i Adenbugten og det IndiskeOcean besluttede Justitsministeriet i marts 2011 at give rederierne mulig-hed for efter ansøgning at få våbentilladelse til brug af civile, bevæbnedevagter om bord på danske handelsskibe, hvis det på baggrund af den gene-relle trusselsvurdering for området måtte anses for påkrævet, og sagensoplysninger i øvrigt ikke talte imod.Denne tilladelsesordning viste sig imidlertid at være meget vanskelig atforene med det behov, som rederierne af hensyn til navnlig besætningenssikkerhed ofte har for meget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkretvåbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter.På den baggrund blev der ved lov nr. 564 af 18. juni 2012 indsat en nybestemmelse (§ 4 c) i våbenloven, som indebærer, at rederiernekan få engenerel våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord pådanske lastskibe i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede over-fald på skibe.De nærmere regler om vilkår og betingelser for de generelle tilladelser tilrederierne er med hjemmel i våbenlovens § 4 c, stk. 2, fastsat i bekendtgø-relse nr. 698 af 27. juni 2012 om brug af civile, bevæbnede vagter på dan-ske lastskibe.Udenrigsministeriet har oplyst, at den bedste måde at forebygge lignendelængere gidseltagninger er at søge at komme pirateriet som sådan til livs.Det kan konstateres, at pirateriet omkring Afrikas Horn er faldet markant,men de underliggende sociale, økonomiske og politiske omstændigheder,der driver pirateriet, er forsat tilstede. Pirateribekæmpelse er således ensærdeles kompleks opgave. Den danske indsats mod pirateri er derfor ogsåmangestrenget og omfatter militære, udviklingsmæssige og juridiske ind-satser. Dertil kommer skibsfartsindustriens egne indsatser for at imødegåkapringer og gidseltagninger til søs.Den sømilitære indsats er et væsentligt element i pirateribekæmpelsen.Danmark har haft flådefartøjer udsendt til NATO’s Operation Ocean

Shield i perioderne oktober 2012 til maj 2013 samt oktober 2013 til ud-gangen af året. Desuden er der udsendt et maritimt overvågningsfly fraseptember 2013 til november 2013. Fra december 2013 og tre månederfrem leder Danmark igen Task Force 151, der er en af de internationaleflådeoperationer rettet mod pirateri i området.Men de underliggende årsager til pirateriet skal primært søges på land.Derfor har regeringen fordoblet den danske indsats i Somalia til 200 mio.kr. om året for perioden 2012-14. Der er desuden afsat 300 mio. kr. påfinansloven for indsatsen i 2015-17 med forbehold for Folketingets god-kendelse. Indsatsen omfatter alle niveauer og fokuserer på: 1) Sikkerhed tillands og til vands; 2) God regeringsførelse herunder opbygningen af etretsvæsen, der sikrer, at tilfangetagne pirater kan få en retfærdig retssag; 3)Vækst og beskæftigelse, herunder støtte til eksport af kvæg samt udviklingaf fiskeriet; samt 4) Forbedrede levevilkårog styrket modstandskraft forden konfliktplagede befolkning. På en konference i Bryssel den 16. sep-tember 2013 gav det internationale samfund tilsagn til at støtte genopbyg-ningen af Somalia med i alt 1,8 mia. euro. Tilsagnet gives på basis af enomfattende landeaftale, der blandt andet indeholder udviklingen af en ma-ritim sikkerhedsstrategi.Danmark har siden 2009 haft formandskabet for den juridiske arbejds-gruppe under Den Internationale Kontaktgruppe om Pirateri ud for Soma-lias Kyst. Kontaktgruppen blev oprettet i 2009 på anmodning af FN’s Sik-kerhedsråd med henblik på at varetage koordinationen af det internationalesamfunds indsats mod pirateri ud for Somalias kyst. Danmark har gennemdette formandskab arbejdet aktivt for at finde praktiske løsninger på dejuridiske udfordringer, som pirateribekæmpelse indebærer.