Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. marts 2014
Besvarelse af spørgsmål131 (alm.del)stillet af udvalget den5. februarefter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål131:Ministeren bedes kommentere indlæg: ”Åbent brev til Helle Thorning-Schmidt” af MEP Morten Messerschmidt i Jyllandsposten den 13. de-cember 2013.Svar:Jeg er glad for at få muligheden for at kommentere på ovennævnte indlægfra Morten Messerschmidt, da det giver mulighed for at udrede nogle afde misforståelser, som præger brevetsamt andredele af den offentlige de-bat.Patentreformen har været mange år undervejs, og under det danske EU-formandskab i 2012 lykkedes det endeligt at indgå en aftale, som formeltblev underskrevet i februar 2013. Forud for dette var sagen blevet fore-lagt Folketingets Europaudvalg, hvor et flertal af Folketingets partier –herunder også Dansk Folkeparti – gav mandat til, at regeringen støttedeetableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem med udgangs-punkt i det udkast til aftalekompleks, der blev forelagt ved samme lejlig-hed.Dansk tilslutning til patentreformen eller ejDanske virksomheder vil kunne søge om et enhedspatent, uanset omDanmark er med i patentreformen eller ej.Morten Messerschmidt fremfører imidlertid i sit brev, at danske patent-havere vil stå bedre ved at have et selvstændigt patent for Danmark side-løbende med et enhedspatent.Vi kan på baggrund af høringssvarene til lovforslaget konstatere, at detikke er det, som danske virksomheder efterspørger.
2/6
Dansk erhvervsliv og fagbevægelsen har et meget klart ønske om, atDanmark skal være med i patentreformen, fordi det vil gavne danskevirk-somhederog sikre danske arbejdspladser. Patentreformen handler om atgøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at beskytte deresopfindelser bredt i Europa til gavn for vækst og danske arbejdspladser.Står Danmark uden for patentreformen, medfører det ekstra besvær ogekstra omkostninger for virksomhederne. Virksomhederne skal søge togange om at få deres opfindelse beskyttet: én gang i de deltagende landeog så én ekstra gang i Danmark. På samme måde, hvis deres patent bliverkrænket: én retssag ved den fælles domstol og én ekstra retssag kun forDanmark.Hvis Danmark står udenfor patentreformen, så vil enhedspatenterne ikkefå virkning i Danmark. De danske virksomheder ønsker muligheden for atbenytte sig af det alternativ, som patentreformen er, nemlig at søge en-hedspatenter, der også har virkning i Danmark. De virksomheder, somikke ønsker et enhedspatent, kan fortsat søge om nationale eller europæi-ske patenter, akkurat som i dag. Der er altså tale om, at det er frivilligt,om virksomhederne vil benytte denne nye mulighed.De store virksomheder kan godt klare sig i det nuværende system, det kande små ikke. Morten Messerschmidt skriver selv, at de store kan hyre debedste advokater i alle EU’s lande, men at en lille virksomhed ikke harsamme mulighed. Ved at sige ja til patentreformen giver vi de små ogmellemstore virksomheder en chance for at være med, da de kan nøjesmed én retssag.Herudover forventes det at være mindre attraktivt at investere i Danmark,hvis Danmark står udenfor patentreformen. Når internationale virksom-heder skal vurdere, i hvilke lande det er interessant at investere i forsk-ning og udvikling i, så går de ofte udenom lande, der har besværlige nati-onale særordninger, og investerer i de lande, der har en mere strømlinettilgang til den udvikling, der foregår internationalt. Dette skal sammen-holdes med, at Danmark er et lille land og et lille marked i internationalesammenhænge. Det er vigtigt for Danmark og danske arbejdspladser, atvi skaber så gode muligheder for innovation og vækst som muligt, og atudenlandske virksomheder ikke fravælger Danmark på grund af nationalesærregler.Danmark er i dag et innovativt land med en høj patentaktivitet og vigtigeeksportmarkeder. Dette er meget positivt, da de patentaktive danske virk-somheders bidrag til den danske økonomi er relativt stort sammenlignetmed danske virksomheder samlet set. Patentreformen forbedrer virksom-hedernes rammevilkår for innovation og vækstDen fælles patentdomstol
3/6
Morten Messerschmidt fremfører, at hvis vi stemmer ja den 25. maj, vildanske patentrettigheder fremover skulle afgøres ved et ’virvar af euro-pæiske domstole’, og at enhedspatentet fremover skal afgøres ved ’enstribe domstole rundt omkring i hele unionen’.Med patentreformen indføres der én fælles specialiseret patentdomstol.Danske virksomheder slipper således for i fremtiden at skulle håndhævederes europæiske patenter ved en stribe af nationale domstole rundt om-kring i Europa og efter meget forskellige nationale regler, som de skal idag. Med den fælles patentdomstol kan danske virksomheder nøjes medat føre sag ét sted – ved den fælles patentdomstol.Dertil kommer, at virksomhederne i mange år har efterspurgt et fællesdomstolssystem for patenter, som kan øge retssikkerheden og forudsige-ligheden omkring deres patentrettigheder i Europa – og også i Danmark.Med patentreformen får vi denne retssikkerhed og forudsigelighed. Uan-set ved hvilken afdeling af patentdomstolen en sag føres, sidder der såle-des et internationalt panel af højt kompetente dommere, der træffer afgø-relse på baggrund af det samme regelgrundlag og ud fra ét fælles proces-reglement.Morten Messerschmidt fremfører ligeledes, at værnetingsreglerne vilmedføre, at de store virksomheder vil føre sagerne, hvor det er mest op-portunt for dem, så de små virksomheder enten må give op eller lade sigtrække rundt i et net af ’lokale, regionale og centrale EU-patentdomstoleover hele EU’.Med patentreformen kan virksomhederne modsat i dag nøjes med én rets-sag. Hverken små eller store virksomheder vil derfor fremoverrisikere atskulle trækkes rundt ved flere domstole over hele EU, sådan som virk-somhederne skal i dag.Den fælles patentdomstol giver navnlig de små virksomheder en chancefor at håndhæve deres rettigheder. De små virksomheder har typisk ikkeråd til at føre flere retssager, og de er i det nuværende system derfor ipraksis afskåret fra at håndhæve deres rettigheder bredt i Europa.Hvis Danmark står udenfor patentreformen, så fratager vi de danske virk-somheder muligheden for at få det fulde udbytte af patentreformen. Jeg erderfor meget uenig i, at et ja vil være at gamble med danske virksomhe-ders retsstilling. Tværtimod. Det fremgår også meget tydeligt af hørings-svarene til lovforslaget, at de danske interessenter ønsker, at Danmarkskal være med, og de ser frem til en forbedret retsstilling med patentre-formen.Danske virksomheder vil kunne være part i sager ved patentdomstolen,både som sagsøger og som sagsøgt, uanset om Danmark tiltræder aftaleneller ej. Hvis Danmark er med i patentreformen, så vil de danske virk-
4/6
somheder kunne møde danske dommere i dommerpanelerne, det vil væremuligt at føre sager ved patentdomstolen i Danmark, og den danske råd-giverbranche (advokater og patentrådgivere) vil være rustet til at rådgivede danske virksomheder bedst muligt. Derudover vil Danmark få indfly-delse på blandt andet domstolens virke (procesreglementet), gebyrernefor enhedspatentet og gebyrerne for at føre sager ved patentdomstolen.Forholdet til EU-DomstolenDen fælles patentdomstol er ikke en ny EU-domstol. Den fælles patent-domstol bliver en domstol, der er fælles for de lande, der i fællesskab harindgået en mellemstatslig aftale om denne. Aftalen, som den fælles pa-tentdomstol er baseret på, er ikke en EU-retsakt.Der er ikke tale om, at de kommende enhedspatenter bliver lagt ind underEU-Domstolen, som det fremgår af indlægget. Tvister om enhedspatenterskal afgøres ved den fælles patentdomstol og ikke ved EU-Domstolen.Der bliver heller ikke tale om, at EU-Domstolen vil udvide EU-retten, el-ler fortolke reglerne, så software fremover kan patenteres, som MortenMesserschmidt fremfører. Den europæiske patentkonvention er ikke endel af EU-retten.Afgørelser fra den fælles patentdomstol kan heller ikke ankes til EU-Domstolen men alene til patentdomstolens egen appelinstans.EU-Domstolens rolle i forhold til den nye patentdomstol er alene den somallerede i dag gælderi forhold til de nationale domstole. Ligesom de dan-ske domstole i dag spørger EU-Domstolen, hvis der er tvivl om fortolk-ning af relevante EU-regler (de såkaldte præjudicielle spørgsmål), vil denfælles patentdomstol således fremover skulle gøre det samme. Et relevanteksempel kan være et spørgsmål om fortolkningen af SPC-forordningerne(to EU-forordninger for supplerende beskyttelsescertifikat for henholds-vis lægemidler og plantebeskyttelsesmidler).Patentreformen ændrer således ikke på EU-Domstolens kompetencer.Patentreformen ændrer ikke på reglerne for, hvad man kan få patent påReglerne for, hvad man kan få et enhedspatent på, følger den europæiskepatentkonvention (EPK), som Danmark tiltrådte i 1990. Det er de sammeregler, som i dag er gældende for, hvad man kan få et europæisk patentpå. Den europæiske patentkonvention er heller ikke en EU-retsakt men enmellemstatslig aftale, der er indgået mellem 38 europæiske lande.Patentreformen ændrer ikke på reglerne for, hvad man kan få patent på iEuropa. De regler findes allerede, og Danmark har tiltrådt disse. Det ersåledes ikke uklart, hvilke regler, der vil gælde, og patentreformen vilderfor heller ikke medføre, at software fremover kan patenteres. Softwarei sig selv kan ikke patenteres i Europa i dag, og disse regler ændres ikkemed patentreformen.
5/6
Det nye og det attraktive ved enhedspatentet er således ikke selve paten-tets ’indhold’– og heller ikke selve ansøgningen og den proces den skaligennem - men den enklere og billigere måde, som enhedspatentet bliverdirekte gyldigt i alle de deltagende lande på efter meddelelsen af patentet.På den måde kan enhedspatentet spare virksomhederne for mange om-kostninger og en masse administrativt besvær.SprogFor så vidt angår sprog, så indikerer Morten Messerschmidt også her, atde store virksomheder nok skal klare sig, men at det vil være vanskeligtfor de små virksomheder at skulle føre en sag på et andet sprog.Hertil vil jeg gerne bemærke, at danske virksomheder vil kunne være par-ter ved den fælles patentdomstol, uanset om Danmark er med eller ej.Dertil kommer, at danske virksomheder i det nuværende system risikererat skulle føre sager i flere forskellige lande på flere forskellige sprog ogunder vidt forskellige spilleregler.Så for danskesmå og mellemstore virksomheder er det en helt klar for-bedring, at vi fremover kan tilbyde dem én sag ved én domstol på étsprog og med ét fælles sæt spilleregler for, hvordan sagerne føres. Meddansk deltagelse i patentreformen vil danske virksomheder desuden kun-ne møde danske dommere ved patentdomstolen, ligesom vi vil få en lokalafdeling af domstolen i Danmark, hvor dansk bliver blandt processproge-ne.De danske virksomheder, som eksempelvis kun er interesseret i detdanske eller nordiske marked, kan fortsat vælge at anvende nationale pa-tenter og dermed de nationale domstole.Udtalelse fra Apple, Google m.fl. vedr. patenttroldeMorten Messerschmidt henviser til, at amerikanske virksomheder (Apple,Google, Adidas m.fl.) har advaret mod at oprette et enhedspatent, derskaber grobund for de såkaldte ’patenttrolde’, der i USA er et stort pro-blem.Her vil jeg gerne opfordre til, at man læser det brev, som disse amerikan-ske virksomheder har skrevet, og ikke kun det som medierne har skrevetom brevet. Disse amerikanske virksomheder bakker op om den europæi-ske patentreform, men udtrykte i forbindelse med høringen vedrørendeprocesreglementet for den fælles patentdomstol bekymring for, at to kon-krete elementer i det daværende udkast til procesreglement kunne giveanledning til misbrug, som det f.eks. kendes fra USA. Disse virksomhe-der gav udtryk for, at deres bekymringer kan adresseres via ændringer iprocesreglementet og sendte derfor et høringssvar til den forberedendekomité med forslag.Dertil kommer, at man skal være påpasselig med at sammenligne den eu-ropæiske patentreform med retstilstande og patentsystemer i USA eller
6/6
andre lande. Ved udformningen af patentdomstolsaftalen og procesreg-lementet har der netop været fokus på at undgå mulighed for misbrug afsystemet. Regeringen er i tæt dialog med erhvervslivet og lægger vægtpå, at vi får nogle regler for patentdomstolens daglige virke, der medførerøget retssikkerhed og beskytter mod procesrytteri og misbrug af systemet.Dansk Folkepartis hovedbudskab om dansk deltagelse i patentdomstolenMorten Messerschmidt skriver, at Dansk Folkepartis hovedbudskab i for-hold til ikke at deltage i patentdomstolen er, at ”Kun ved danske domsto-le, efter dansk ret, med dansk som retssprog og ved danske dommeresmellemkomst, skal man kunne miste sin patentbeskyttelse i Danmark.”De danske virksomheder og den danske fagbevægelse ønsker, at Dan-mark skal deltage i patentreformen fra start af.Det mener jeg, at vi sompolitikere bør lytte til. Patentreformen ændrer ikke ved muligheden for atudtage nationale patenter i Danmark og føre sager om disse ved de natio-nale domstole i Danmark. Skulle der være virksomheder, der ikke ønskerenhedspatentet, kan disse således vælge at udtage et nationalt patent gan-ske som i dag. Det ændrer reformen ikke ved.Tiltræder Danmark patentreformen, vil vi få en lokal afdeling af domsto-len med mindst én dansk dommer i panelet og hvor processproget bliverdansk og engelsk, således, at det, inden for rammerne af patentreformen,bliver muligt for virksomhederne at føre sager i Danmark, på dansk ogforan en dansk dommer, ganske som Morten Messerschmidt efterspørger.Deltager vi ikke i reformen, vil der ikke være den mulighed.Når patentdomstolsaftalens regler indebærer, at en retssag kananlæggesved den lokale afdeling i Danmark, vil virksomheder derfor have mulig-hed for at føre deres sag i Danmark på dansk og foran et dommerpanel,der vil bestå af én dansk dommer og to udenlandske dommere fra denfælles dommerpulje.Tiltræder Danmark patentreformen kan vi give dansk erhvervsliv den nyesupplerende mulighed for patentbeskyttelse bredt i Europa og den øgederetssikkerhed i Europa og i Danmark, som de har efterspurgt i rigtig man-ge år. Den danske rådgiverbranche (patentagenter og advokater) bakkerogså op om, at Danmark tilslutter sig patentreformen fra starten af. Dansktiltrædelse af patentreformen er et kærkomment positivt bidrag til danskkonkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.
