By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del
Offentligt
1399008_0001.png
Dato:
15. september 2014
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 77 BYB, alm.
del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 77:
Vil ministeren oplyse, om ministeren er villig til at lave en gennemarbejdet analyse af, hvilke
konsekvenser samt fordele der er ved at fjerne maksimalprisen på andelsboliger?
Svar:
Det er regeringens holdning, at det er vigtigt med et bredt udbud af forskellige boligformer.
Såfremt maksimalprisreglen fjernes, vil prisen på andelsboligerne være reguleret af de fri
markedskræfter. Det vil formentligt betyde, at mange andelsboliger vil stige i pris og medføre at
andelsboligen, som vi kender den i dag, vil forsvinde. Jeg mener, at dette vil være ødelæggende for
det nuværende brede udbud af boligformer, og jeg har derfor ingen aktuelle planer om at ændre
lovgivningen på dette område.
Jeg mener derfor ikke, at der er behov for at gennemføre en analyse af virkningen af en afskaffelse af
det nuværende maksimalprissystem.
Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 58 BYB, alm. del, fra samme spørger om,
hvilke konsekvenser det vil have for andelsboligmarkedet, hvis man fjerner maksimalprisen.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk