By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del
Offentligt
1397999_0001.png
Dato:
10. september 2014
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters foreløbige besvarelse af spørgsmål nr. 75
BYB, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose
Spørgsmål nr. 75:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange af Grøndalsvænges beboere, hvis matrikler ikke er udstyret
med servitutten, samt oplyse, om ministeriet har kendskab til servitutter magen til den i
Grøndalsvænge gældende servitut?
Svar:
Jeg går ud fra, at der spørges til den skødeservitut, hvorefter andele ikke kan sælges videre med
fortjeneste.
Skødeservitutter er ikke omfattet af ministeriets lovgivning og ministeriet har ikke kendskab til, om
servitutten påhviler alle Grøndalsvænges matrikler. Jeg er derfor nødt til at indhente oplysninger fra
Københavns Kommune.
Jeg vender tilbage snarest muligt med et endeligt svar på denne del af spørgsmålet.
For så vidt angår den anden del af spørgsmålet lægges til grund, at der spørges til andre
bestemmelser, som også påhviler andelsboligforeninger, og som også forbyder, at der opnås
fortjeneste ved salg af andele.
Sådanne bestemmelser findes i form af deklarationer og vedtægter. Bestemmelserne er tinglyst på de
pågældende ejendomme, og de er omfattet af en særlig lovgivning – lov om frigørelse for visse
tilskudsbestemmelser m.v. og bekendtgørelse om visse byggeforeningers frigørelse for
tilskudsbestemmelser, som hører under mit ressort. Disse bestemmelser kan andelsboligforeningerne
købe sig fri af, og så vidt jeg er orienteret, har en del af Grøndalsvænge også været pålagt en sådan
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelse, men har frikøbt sig derfor. Ministeriet har således kendskab til sådanne bestemmelser,
fordi de er omfattet af ministeriets lovgivning.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
2
af
2
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk