By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del
Offentligt
1397973_0001.png
By- og Boligudvalget
Dato:
10. september 2014
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 70, BYB, alm.
del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl, DF.
Spørgsmål nr. 70:
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget den almene sektor betaler til Landsbyggefonden, samt
hvor meget den almene sektor får retur og om ministeren mener, det er den rigtige konstruktion der er
i dag.
Svar:
Landsbyggefonden blev oprettet i 1967 med det formål at yde økonomisk og sagkyndig bistand til de
almene boligorganisationer. Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de almene
boligafdelinger i form af pligtmæssige bidrag fra afdelinger ibrugtaget før 1970 samt indbetalinger fra
udamortiserede prioritetslån.
De pligtmæssige bidrag udgør samlet 859 mio. kr. årligt (2014-niveau). Den overvejende del af
bidragene reguleres efter reguleringsindekset for boligbyggeri.
Indbetalinger fra udamortiserede lån til Landsbyggefonden udgjorde 1.730 mio. kr. i 2014.
Indbetalingerne vil stige i de kommende år og skønnes at stige til 2.600 mio. kr. i 2030 og til 4.100
mio. kr. i 2040 (2014-priser).
De opsamlede midler fordeles i Landsbyggefonden som følger:
Trækningsretten
En boligorganisation har fortrinsret til tilskud på 60 pct. af de pligtmæssige bidrag. De nævnte tilskud
kan opnås til opførelse, om- og tilbygninger, moderniserings- og forbedringsarbejder m.v. af almene
boligorganisationers byggeri. Ordningen har karakter af en opsparingsordning.
Landsdispositionsfonden
Til landsdispositionsfonden overføres dels 40 pct. af de pligtmæssige bidrag, dels samtlige de
indbetalte likvide midler fra byggerier med tilsagn før 1999 og endelig 1/3 af de likvide midler fra
byggerier med tilsagn efter 1998.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Midlerne anvendes til renoveringsstøtte til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse,
forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring, til støtte til en social og
forebyggende indsats, til støtte til nedrivninger, til støtte til infrastrukturforandringer, til driftsstøtte og til
bidrag til nybyggeriet i form af ydelsesstøtte.
Fondens samlede udgifter forventes med de nuværende forpligtelser inklusive udgifter som følge af
boligaftalerne i 2010, 2011, 2012 og 2013 at udgøre ca. 3.000 mio. kr. i 2014, stigende til et
maksimum i 2016 på ca. 3.400 mio. kr. Med fondens nuværende forpligtelser (før efterårets
boligaftale), skønnes udgifterne gradvist at falde til et niveau på ca. 1.600 mio. kr. i 2030 og 700 mio.
kr. i 2040 (2014-priser).
Da Landsbyggefondens udgifter således for tiden overstiger indtægterne, har fonden i disse år et
underskud, der finansieres ved statslån. Ved udgangen af 2013 udgjorde lånet 4.467 mio. kr. Med de
nuværende forpligtelser forventes det, at lånet i 2018 vil nå et maksimum på ca. 7.600 mio. kr. (2014-
priser). Derefter forventes det, at fonden vil få overskud, således at lånet vil være tilbagebetalt inden
udgangen af 2027.
Nybyggerifonden.
Udover ovennævnte indbetalinger tilføres nybyggerifonden midler fra byggerier med tilsagn efter 1998.
Byggerier med tilsagn frem til 1. juli 2009 indbetaler for det første samtlige de likvide midler, der måtte
fremkomme i de første 35 år efter tilsagnstidspunktet. Sådanne likvide midler fremkommer,hvis den
løbende beboerbetaling på de optagne lån overstiger ydelserne på lånet. Det sker såfremt
låneydelsen som følge af den årlige refinansiering (rentetilpasningslån) ligger under beboerbetalingen
og såfremt lånet udamortiseres inden det 35. år. For det andet indbetales 1/3 af de likvide midler, der
fremkommer efter det 35. år. For byggerier med tilsagn efter den 1. juli 2009 er det alene 1/3 af likvide
midler, som fremkommer efter det 40. år, der indbetales til nybyggerifonden. Likvide midler før dette
tidspunkt indbetales direkte til staten.
Der vil således gå op mod 20 år endnu, inden der kommer midler af betydning i nybyggerifonden.
Nybyggerifondens midler skal anvendes som ydelsesstøtte til etablering af almene boliger.
Som det fremgår, går alle midler herunder optagne lån, der indgår i Landsbyggefonden, retur til den
almene sektor. På den baggrund finder jeg, at Landsbyggefonden er opbygget på en hensigtsmæssig
måde, som sikrer, at den almene boligsektor kan udvikle sig på et solidarisk grundlag.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
2
af
2
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk