Folketingets By- og Boligudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 1. august 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: ske
Under henvisning til Folketingets By- og Boligudvalgs brev af 8. juli
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 63 (BYB alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Sagsnr.2014 - 5963
Spørgsmål nr. 63:
Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse, vedrørende stop af
boligstøtte til nye beboere i andelsboliger.
Svar:
Hensigten med boligstøttereglerne er at sikre befolkningsgrupper med lavere
indtægter mulighed for at opretholde eller skaffe sig en rimelig bolig. Den
individuelle boligstøtte er en behovsbestemt ydelse, der blandt andet bereg-
nes på grundlag af husstandens indkomst, huslejens størrelse og boligens
størrelse. Støttereglerne søges løbende udformet, så støtten koncentreres
om de befolkningsgrupper, der har størst vanskeligheder med at opretholde
en passende bolig.
Den lovændring, som omtales i henvendelsen betyder, at nye støttemodta-
gere fra 1. juni 2008, modtager boligstøtten som 100 procent lån til andels-
bolig, hvor støtten efter de tidligere regler blev udbetalt som 40 procent til-
skud og 60 procent lån. Der er altså ikke tale om en afskaffelse af boligstøtte
til andelsboliger – men i stedet at støtten nu ydes som lån.
For støttemodtagere, som har ansøgt om boligstøtte efter 1. juni 2008, og
som ønsker at modtage det fulde lånebeløb, betyder lovændringen ikke en
forringelse af den månedlige ydelse, idet der er mulighed for at få en samlet
udbetalt boligstøtte, der svarer til boligstøtten efter de tidligere regler, dog i
form af lån. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor stort det samlede låne-