By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del
Offentligt
1384972_0001.png
MINISTERIET FOR
BY, BOLIG
OG
LANDDISTRIKTER
Egon Majlund
Sct. Vincentsvej 3
6510 Gram
MINISTEREN
Dato:
17. juni 2014
Kære Egon Majlund,
Tak for dine breve af 20. maj 2013 til henholdsvis erhvervs-og vækstministeren og mig vedrørende
syn og skøn i sager, som behandles i Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
bygningssagkyndige. Reglerne vedrørende nævnets virke hører under Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters ressort. Erhvervs- og vækstministeren har derfor bedt mig om også at besvare
henvendelserne på hans vegne.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige har i sin nuværende form eksisteret
siden 1. januar 2011,
jf.
lov nr. 1532 af 10. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige m.v.
Lovens
§
14 bemyndiger ministeren for by, bolig og landdistrikter til bI.a. at fastsætte regler om
nævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder syn og skøn.
Bemyndigelsen er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 20 at 12. januar 2011 om disciplinær- og
klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige samt Forretningsorden for Disciplinær- og
klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige af 25. januar 2012.
Ifølge
§
5, stk. i, i bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2011 om disciplinær- og klagenævnet for
beskikkede bygningssagkyndige skal nævnets syns- og skønsmænd opfylde betingelserne for at blive
beskikket som bygningssagkyndig og fungere eller have fungeret som sådan. Med dette krav har man
ønsket at sikre, at syns- og skønsmanden har den fornødne erfaring og byggefaglige kompetencer.
Det nuværende korps består af 17 syns- og skønsmænd, som blev udvalgt af den daværende
Erhvervs- og Byggestyrelse i 2011. Ved udvælgelsen tog man bl.a. hensyn til ansøgernes uddannelse
og erfaring samt geografisk fordeling.
Spørgsmålene om, hvilken syns- og skønsmand, der udfører syns- og skønsmandsforretning i de
konkrete sager, og hvordan nævnet skal forholde sig til syns- og skønsmandens kontrolrapport, hører
under nævnets kompetence.
Uanset hvilken syns- og skønsmand, der foretager syn og skøn, og uanset hvilke konklusioner den
pågældende anfører i sin rapport, er det altid Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
Gammel Mønt 4
1117 København K T +45 33 92 29 00
E [email protected] wwwmbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384972_0002.png
bygningssagkyndige, der træffer afgørelse i sagen, herunder forholder sig til en kontrolrapport
udarbejdet af en syns- og skønmand. Det er således ikke syns- og skønsmanden, der har
beslutningskompetence i konkrete sager.
Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet består af en formand, som skal være landsdommer, og 6
andre medlemmer, hvoraf 2 skal være repræsentanter for erhvervet, 2 skal være repræsentanter for
forbrugerne, og 2 skal være personer med særligt kendskab til huseftersynsordningen. Hermed har
man sikret, at nævnet besidder den fornødne ekspertise og særlig kendskab til de sager, som hører
under nævnets kompetence. En disciplinær- eller klagesag i et nævn er bl.a. underlagt reglerne i
forvaltningsloven og officialprincippet. Udpegning af syns- og skønsmand af nævnet er således bl.a.
omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.
For så vidt angår din henvisning til, at parterne ikke har samme mulighed for at påvirke beslutningen
om udpegning af syns- og skønsmand, som de har i byggebranchen, skal det bemærkes, at nævnet er
en del af en forbrugerbeskyttelsesordning. Tvister
i
byggebranchen afgøres normalt efter andre
procedurer, f.eks. via en civil retssag eller en voldgiftssag.
Disciplinær- og klagenævnet skal dels forholde sig til den beskikkede bygningssagkyndiges
disciplinære ansvar (disciplinærsager), dels sikre en hurtig og smidig procedure i forhold til tvister
mellem forbrugere og beskikkede bygningssagkyndige (klagesager). Den nuværende model for
udpegning af syns- og skønsmand er karakteristisk for et nævn, der behandler forbrugerklager. Med
den nuværende ordning sikrer man en hurtigere og smidigere sagsbehandling samt styrker syns- og
skønsmandens uafhængighed.
Angående klageadgangen, skal det oplyses, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Nævnet er således ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra Ministeriet for by,
bolig og landdistrikter, da der er tale om et uafhængigt nævn med særlig procesmåde,
sammensætning og faglig kompetence.
Afgørelsen i en klagesag kan således tvangsfuldbyrdes, medmindre den bygningssagkyndige inden
for fristen på 30 dage fra forkyndelsen har givet meddelelse om, at den pågældende ikke vil følge
afgørelsen. I givet fald skal forbrugeren anlægge en retssag mod den beskikkede
bygningssagkyndige. Tilsvarende er en afgørelse
i
en disciplinærsag underlagt domstolsprøvelse, hvis
den beskikkede bygningssagkyndige er utilfreds med afgørelsen. De beskikkede
bygningssagkyndiges retssikkerhed er således på ingen måde mindre på grund af nævnets eksistens.
Jeg kan oplyse, at der i slutningen af 2013 blev foretaget en evaluering af nævnet, som kan læses på
Folketingets hjemmeside via linket: http://www.ft.dk/samlinci/201 31 /almdel/BYB!bilag/33/index.htm.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
2 af 2
Gammel Mønt 4. 1117 Købehavn K T +45 33 9229 00. E [email protected]
.
.
www.mbbl.dk