BYB, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om at redegøre for de almindelige foreningsretlige grundprincipper, der gælder efter Andelsboligloven herunder for, hvornår en forening har en retlig interesse i, om foreningen eksisterer eller opløses, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 46 BYB, alm.del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)Spørgsmål nr. 46:Vil ministeren redegøre for de almindelige foreningsretlige grundprincipper, der gælder efterAndelsboligloven? Herunder bedes redegjort nærmere for, hvornår en forening har en retlig interessei, om foreningen eksisterer eller opløses og om beskyttelsesparagraffen i Andelsboligloven, der har tilhensigt, at beskytte andelshavere (hensigten er nyligt bekræftet i svaret på BYB alm. del – spm. 36),forhindrer en forening i at gå konkurs, således at beskyttelsesparagraffen i stedet beskytter deneningpanthaver, som ved långivningen ikke overholdt de henstillinger til panthavere, som fremgår afforarbejdet til Andelsboliglovens § 44.Svar:Der findes ingen generel lovgivning om ideelle foreninger i Danmark. Der har imidlertid i retspraksislovgivningudviklet sig en række foreningsretlige grundprincipper, der finder anvendelse, når retstilstanden i enforening skal fastlægges. Et centralt princip i foreningsretten er, at vedtægten i de enkelte forening erdenbestemmende for, hvad der gælder i den pågældende forening. Typisk vil vedtægten fastlægge,hvordan foreningen kan opløses, og hvilken procedure der skal følges i den forbindelse.Herudover findes særlig lovgivning for visse foreninger som for eksempel andelsboligforeninger.Andelsboligområdet er reguleret ved andelsboligloven, der indeholder en række regler om stiftelse afforeningen samt om overdragelse af og prisfastsættelse af andele, herunder en bestemmelse ommaksimalpriser for andelsboliger.iserAndelsboligloven indeholder derimod kun få bestemmelser, som regulerer forholdet mellemandelsboligforeningen og dens medlemmer. Sådanne bestemmelser findes derimod typisk iforeningens vedtægter, der bl.a. indeholder regler, plig ter og rettigheder for andelshaverne samt reglerpligterom, hvordan andelsboligforeningen skal ledes. Den enkelte andelsboligforening har stor frihed til viabeslutninger på foreningens generalforsamling at bestemme, hvordan den vil indrette sig.

Der er udarbejdet en vejledende normalvedtægt for en andelsboligforening, men det er den enkelteandelsboligforening, der beslutter, om den vil anvende normalvedtægten eller udarbejde individuellevedtægter.Normalvedtægten for en privat andelsboligforening indeholder i § 23, stk. 4, en bestemmelse om, atopløsning af andelsboligforeningen kan ske ved en formel beslutning i foreningen. Der stilles krav omkvalificeret flertal på 4/5 af stemmerne og særlige procedurekrav, såfremt alle stemmeberettigede ikkeer til stede.Herudover kan en andelsboligforening opløses i tilfælde af økonomisk sammenbrud for eksempel iforbindelse med konkurs.I forhold til konkurslovgivningen, som hører under justitsministeren, kan jeg henvise til min besvarelseaf spørgsmål nr. 67, BYB alm. del, hvoraf det fremgår, at andelsboligforeninger – ligesom andrejuridiske personer – kan tages under konkursbehandling i overensstemmelse med konkurslovensregler.Det fremgår endvidere af besvarelsen, at der gælder et grundlæggende – ulovbestemt – krav om, atden, der indgiver en konkursbegæring, skal have en individuel, væsentlig interesse i, at skylderens botages under konkursbehandling. En konkursbehandling kan således afvises, hvis den ikke har etfornuftigt og rimeligt formål.I besvarelsen er henvist til en dom fra Østre Landsret, hvor det blev fastslået, at andelsboligforeningenikke havde relevant retlig interesse i behandlingen af en egen konkursbegæring, hvor eneste kreditormodsatte sig, at begæringen blev fremmet.Jeg kan oplyse, at ministeriet har kendskab til flere domme om andelsboligforeningers mulighed for atgå konkurs i tilfælde, hvor begæringen om konkurs alene kommer fra andelsboligforeningen. Det harfra flere sider været anført, at andelsboliglovens § 4 har været tillagt betydning ved domstolenesafvejning af andelsboligforeningens retlige interesse i en konkurs over for panthaveres interesse i atsikre sig størst mulig fyldestgørelse, således at konkursbegæringerne ikke er imødekommet.Ministeriet har fået oplyst af likvidatorer, der er involveret i opløsning af andelsboligforeninger, at derer flere sager om andelsboligforeningers mulighed for at gå konkurs på vej til behandling i Højesteret.Vi må således afvente udfaldet af disse sager, før der kan siges mere om muligheden for at gåkonkurs, som der spørges til i spørgsmålet.