BYB, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om redegørelse for formålet med Andelsboliglovens § 4, og hvordan bestemmelsen bliver anvendt i praksis, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 36 BYB, alm.del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).Spørgsmål nr. 36:Vil ministeren redegøre for formålet med Andelsboliglovens § 4, og hvordan bestemmelsen bliveranvendt i praksis?Svar:Andelsboliglovens § 4 tager stilling til, hvorledes andelshavere skal være stillet efter et ejerskifte. Detfremgår af § 4, stk. 1, at andelshaverne har ret til fortsat brugsret som lejere, hvisen,andelsboligforenings ejendom erhverves af en ny ejer Efter bestemmelsens stk. 2, kan stk. 1 fravigesejer.ved et frivilligt salg af ejendommen, hvis den enkelte andelshaver i forbindelse med salget samtykkerheri.For lejere i udlejningsejendomme, har det altid stået fast, at de kunne fortsætte deres hidtidigeretsforhold som lejere, jf. lejelovens § 7, uanset ejendommens eventuelle overdragelse. Det var indtil1980 tvivlsomt, hvorledes andelshavere var stillet; navnlig om de kunne udsættes af en panthaver, derhavde overtaget ejendommen på tvangsauktion, og på hvilke vilkår de eventuelt måtte have ret til atblive boende. Dette blev præciseret ved en ændring af andelsboligloven i 1980. Lovændringen erbaseret på en redegørelse fra en arbejdsgruppe nedsat af den daværende boligminister, derarbejdsgruppe,formulerede den nugældende § 4 Bestemmelsen giver andelshaverne ret til at blive boende i deresdende 4.hidtidige lejligheder og fastslår samtidig, at vilkårene herfor må være lejelovgivningens almindeligeregler både med hensyn til lejens størrelse og retsforholdet til ejeren i øvriøvrigt.Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at: ”De tidligere andelshavere bør i en ophørssituationbeskyttes ved, at der gives dem ret til at forblive i ejendommen som lejere, medmindre der foreliggeret frivilligt salg, og den enkelte andelshaver selv har accepteret at ville flytte i forbindelse med salget.harEjendommens panthavere eller andre kreditorer hos foreningen har ikke nogen berettiget interesse ien anden løsning, da en udlejning til andre personer ikke vil give højere indtægter.”Videre følger det af rapporten, at ”det er næppe muligt at lave en operationel regel om, hvilken leje,etder skal til, for at bestående panthavere kan blive dækket ind. Panthaverene bør derfor beskytte sigselv ved kreditgivningen, ved enten at give lån indenfor de rammer en almindelig lejeindtægt angiver,eller ved at kræve supplerende sikkerhed, typisk i form af medhæftelse for andelshaverne”.

De beskyttelseshensyn, der gør sig gældende overfor lejeren i en udlejningsejendom i henhold tillejelovens § 7, er ligeledes til stede i forhold til en andelshaver. En andelsboligforening kan opløses afflere grunde, og andelsboliglovens § 4 sikrer derfor andelshaveren muligheden for at beholde sin boligi alle de tilfælde, hvor en forening kan opløses.Ministeriet har sparsomme oplysninger om bestemmelsens anvendelse i praksis, men har dog fåetoplyst af likvidatorer, der har været involveret i opløsning af andelsboligforeninger, at bestemmelsenhar fundet anvendelse i en række tilfælde med kreditorernes opbakning.