BYB, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om at redegøre for reglerne om kondemnering, herunder når kommunen kondemnerer privat ejendom og om kommunen er forpligtet til, at erstatte boligens værdi, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 33, BYB alm.del.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)Spørgsmål nr. 33:Ministeren bedes redegøre for reglerne om kondemnering, herunder når kommunen kondemnererprivat ejendom og om kommunen er forpligtet til, at erstatte boligens værdi.Svar:Reglerne om kondemnering af sundheds og brandfarlige boliger eller opholdsrum findes i kapitel 9 isundheds-lov om byfornyelse og udvikling af byer. Formålet med reglerne er at sikre, at ingen borgere skal værenødt til at bo eller opholde sig i lokaliteter, som e sundheds- eller brandfarlige.erTilsynspligtEfter lov om byfornyelse og udvikling af byer har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, atbygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke ved deres indretning og beliggenhed ersundhedsfarlige og brandfarlige. Tilsynet omfatter alle boliger og opholdsrum uanset ejerform.boligerDer er ikke i loven fastsat nærmere regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal tilrettelæggetilsynsvirksomheden, men kommunalbestyrelsen har ansvaret for at reagere, når den får kendskab tilforhold, der skaber behov herfor, samt for at tilsynet i øvrigt tilrettelægges således, at formålet mederfor,reglerne bliver opfyldt.Tilsynsforpligtelsen betyder, at når kommunen får en henvendelse eller på anden vis bliveropmærksom på, at der er begrundet mistanke om sundhedsfare i e bolig, skal kommunalbestyrelsenenundersøge sagen nærmere.Når resultatet af undersøgelsen foreligger, er det kommunalbestyrelsen, derskal træffe beslutning om,hvorvidt benyttelsen af bygningen er forbundet medsundhedsfare.Det vil ofte være nødvendigt oghensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen benytter relevant sagkyndig bistand som grundlag for attræffe beslutningen om sundhedsfare.HandlepligtKonstateres der sundhedsfare, har kommunalbestyrelsen pligt til at kondemnere, dvs. at nedlæggeforbud mod benyttelse af bygningen eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker.

Samtidig med, at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse, skal der fastsættes enfrist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold tilden risiko, der er ved fortsat benyttelse af desundhedsfarlige lokaliteter. Er der tale om nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt atkondemnerestraks, da andet kan være sundhedsmæssigt uforsvarligt. Kommunalbestyrelsen har dapligt hertil. Fristen for fraflytning må aldrig overstige 6 måneder, hvis der er tale om nærliggendesundhedsfare.Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke ernærliggende, kan derfastsættes en frist for fraflytning, der kan være længereend 6 måneder.Når der er nedlagt forbud modbeboelse, skal kommunalbestyrelsen i henhold til byfornyelsesloven anvise husstanden en andenbolig.Bestemmelserne i byfornyelseslovens kapitel 9 om tilsyn med ejendomme, der benyttes til beboelseeller ophold, anvendes, uanset om andre myndigheder herunder miljømyndighederne,brandmyndighederne eller arbejdstilsynet fører tilsyn med hjemmel i anden lovgivning.Det forhold, at der gribes ind efter anden lovgivning tilsidesætter ikke kommunalbestyrelsensforpligtelse til at gribe ind efter byfornyelseslovens kondemneringsbestemmelser, hvis der foreliggersundhedsfare.Økonomiske konsekvenser af kondemneringKondemnering er erstatningsfri, jf. byfornyelseslovens § 77, stk. 4. Ejeren får således ikke ret tilerstatning, når kommunalbestyrelsen nedlægger forbud mod beboelse eller ophold.Under visse særlige omstændigheder kan andelshavere og ejere af ejerboliger efterbyfornyelseslovens § 78 imidlertid få ret til et tilskud til afhjælpning af det økonomiske tab, der opstårsom følge af kondemneringsbeslutningen.Bestemmelsen finder kun anvendelse i tilfælde, hvor det erkommunalbestyrelsens beslutning, der i sig selv medfører, at boligen bliver kondemnabel. Someksempel kan nævnes kondemnering af kælderboliger, der hidtil har været lovlige til beboelse, menhvor kommunalbestyrelsen på grund af dagslysforholdene beslutter, at boligen ikke fortsat lever op tiltidens krav til en menneskeværdig bolig, og derfor nedlægger forbud mod beboelse.Kommunalbestyrelsens kondemneringsbeslutning har med ét slag gjort boligen værdiløs. Ejerensværditab kan her dækkes med et tilskud efter § 78.Der er ikke tale om erstatning, men om engodtgørelse ud fra en rimelighedsbetragtning om, at ejendommen, som en direkte følge afkondemneringen, ikke længere kan anvendes til sit oprindelige formål.Er der derimod tale om ejer- og andelsboliger, der kondemneres som følge af forhold, der ikkeudspringer af en kommunalbestyrelsesbeslutning f.eks. fugt og skimmelsvamp, finder § 78 om tilskudikke anvendelse.Bestemmelsen om tilskud i § 78 er således en begrænset undtagelse til hovedreglen om, atkondemnering er erstatningsfri.