BUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om ministerens kritik af analysen fra BDO, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 7 (alm. del):I brev af 9. oktober 2013 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 7:”Vil ministeren som opfølgning på samrådet 8. oktober 2013 om inklu-sion i folkeskolen uddybende redegøre for ministerens kritik af analysenfra BDO, og hvorfor ministeren ikke vil anerkende beregningerne i ana-lysen?”Svar:I samrådet den 8. oktober 2013 tilkendegav jeg, at det ikke er muligt udfra de officielle regnskaber at følge udviklingen i inklusionsprocessen.Det er bl.a. derfor, at jeg vil følge omstillingen i kommunerne mere kon-kret ud fra valgte indholdsmæssige indikatorer som fx antallet af elever,segregeringsgraden, inklusionsfremmende styringsmodeller, kompeten-ceudvikling, organisering af PPR, brug af pædagogiske metoder, supple-rende undervisning, elevernes trivsel mv.Regnskabstallene for folkeskolen er institutionsbaserede og opdelt i al-mindelige folkeskoler, specialundervisning i kommunale specialskoler ogi regionale tilbud, og inden for denne opdeling konteres udgifterne efterartstyper. Det vil sige, at man for alle folkeskoler fx kan se de registrere-de udgifter til løn, varekøb, køb af tjenesteydelser mm., men ikke hvadpengene indholdsmæssigt anvendes til.Regnskabstallene er således ikke opdelt, så det er muligt at følge udgifts-udviklingen til bestemte formål eller områder inden for folkeskolen somfx udgifterne til undervisning, eller hvordan udgifterne er fordelt på spe-cialklasser, almindelige undervisningstilbud, inklusionstilbud mv.BDO’s analyse tager udgangspunkt i de officielle regnskabstal, hvori derforetages nogle korrektioner, der først og fremmest er valgt for at opnåen bedre sammenligning af det samlede udgiftsniveau pr. elev mellem

2årene. I forhold til inklusionsprocessen har analysen imidlertid sammebegrænsning som de ikke-korrigerede regnskabstal, idet man med kor-rektionerne ikke opnår viden om, hvor meget der fx anvendes til almin-delig klasseundervisning, inklusionstilbud, specialklasser mv.Det er et væsentligt grundlag for omstillingen til øget inklusion, at dermedfølger de ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at alle elever fåret fyldestgørende undervisningstilbud, og at fokus i processen rettes modtilbuddenes relevans og ikke, om der sker en krone til krone overførsel.Derfor er det centralt, at kommunernes omstilling til øget inklusion ikkeprimært følges på grundlag af de helt overordnede indtryk, man kan få afde officielle regnskabstal med eller uden korrektioner, men ved indhent-ning af konkrete, relevante og statistiske indikatorer, der kan dannegrundlag for en tværgående analyse af kommunernes omstilling til øgetinklusion i forhold til de opstillede målsætninger for en vellykket inklusi-on.