BUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til henvendelse fra Timbuktu Fonden om den globale dimension i uddannelserne, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 50 (Alm. del):I brev af den 26. november 2013 har udvalget stillet mig følgendespørgsmål:Spørgsmål 50:”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Timbuktu Fon-den om den globale dimension i uddannelserne, jf. BUU alm. del – bilag56.”Svar:Et globalt udsyn i uddannelserne er vigtigt for at forberede eleverne ogde studerende på at kunne orientere sig i – og forstå og handle som bor-gere i – et samfund og på et arbejdsmarked, som i stadig stigende grad erpræget af globalisering.I forhold til Fælles Mål i folkeskolen, som Timbuktu Fonden nævner, erder som led i Aftale om et fagligt løft af folkeskolen igangsat en præcise-ring og forenkling af Fælles Mål. Arbejdet tager udgangspunkt i de eksi-sterende Fælles Mål.Internationalisering er en central del af fagene i dag, ligesom det frem-over fortsat vil være en integreret del af fagene. Dette ændres ikke somfølge af arbejdet med forenkling af Fælles Mål. Derudover skærpes inter-nationalisering i samfundsfag og fremmedsprogene.Det fremgår endvidere af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at in-ternationalisering og børnenes tidlige udsyn medfører øgede krav tilsprogkundskaber. Derfor fremrykkes engelsk til 1. klasse og andetfremmedsprog til 5. klasse.Men der er også tiltag, der understøtter internationaliseringen i grund-skolen, som ikke er en del af folkeskolereformaftalen.

2Som supplement til læringskonsulentkorpset, der etableres i forbindelsemed folkeskolereformen, arbejdes der på at etablere et mindre korps afinternationale vejledere i Undervisningsministeriet, der vil have fokus påglobal undervisning. De internationale vejledere skal hovedsageligt un-derstøtte skolernes arbejde med udviklingslandenes særlige udfordringerog det internationale udviklingssamarbejde.I forbindelse med relanceringen af undervisningsportalen EMU.dk er dersket en forbedring i forhold til den globale dimension i undervisningen.Det er nu blevet nemmere at finde frem til indhold, som har fokus påden internationale dimension og globale problemstillinger, herunderf.eks. temaerne ”Global undervisning”, ”EU på skemaet”, ”eTwinning”og ”Skolen i Verden”.Et vigtigt led i arbejdet for at styrke internationale elementer i grundsko-len er også at understøtte udnyttelsen af eksisterende muligheder forinternationalisering. F.eks. er Nordplus i regi af Nordisk Ministerråd ogErasmus+, der er EU’s nye program for uddannelse, ungdom og idræt iperioden 2014-2020, eksempler på programmer til støtte af internationa-lisering i grundskoler. Nordplus og Erasmus+ støtter bl.a. tværnationalepartnerskaber på grundskoleområdet, der giver skoler mulighed for atsamarbejde med skoler i andre lande. Samarbejdet kan bl.a. omfatte klas-seudveksling. Desuden stiller Erasmus+ it-platformen eTwinning til rå-dighed, der giver skoler og undervisere mulighed for at skabe kontakt vianettet på tværs af grænser og udveksle gode ideer.Timbuktu Fonden refererer også til læreruddannelsen i deres henvendel-se. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelseroplyser i relation hertil, at læreruddannelsen er styret i henhold til out-putorienterede kompetencemål, som både adresserer overordnede vi-densmål og handlingsorienterede færdighedsmål med relevans for under-visningsfagene eller fagområderne i folkeskolen. Det betyder, at man iden nye læreruddannelsesbekendtgørelse ikke længere bruger detailregu-lering af læreruddannelsens indhold for sikre sammenhæng med folke-skolens fag og mål. Det har haft som konsekvens, at den gamle bekendt-gørelses afsnit om Generelle indholdsmæssige betingelser er faldet bortmed reformen, herunder indholdskravet om inddragelse af internationaleemner i alle fag i relevant omfang.Den nye bekendtgørelse udgør en retningsgivende ramme, der fleksibeltsikrer sammenhæng mellem læreruddannelsens kompetencemål og folke-skolens formål og fag. Det er professionshøjskolerne, som har det speci-fikke faglige ansvar og den faglige viden, der skal til for løbende at udvik-le en undervisning, som forbereder de lærerstuderende på at indtræde ifolkeskolen udrustet med både et nationalt og et internationalt perspektivpå lærergerningen.

3Den nye læreruddannelse er endvidere bedre rustet til at arbejde interna-tionalt. Moduliseringen indebærer, at lærerstuderende vil have lettere vedat finde plads i uddannelsen til at kunne gennemføre såvel studieopholdsom praktikophold i udlandet. Skiftet fra detailstyring til overordnetkompetencemålsstyring betyder også, at det er lettere for de lærerstude-rende at kunne indpasse sådanne studierelevante udlandsophold som ennaturlig del af deres læreruddannelse. Sidst betyder brugen af specialise-ringsmoduler, at de lærerstuderende kan fordybe sig i f.eks. forskelligeglobale problemstillinger. Der pågår allerede en udvikling og et internati-onalt samarbejde på dette område – f.eks. har læreruddannelsen i Aarhusudviklet en Sprog og globaliseringsprofil.