BUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentarer til henvendelse fra Skolen Sputnik om læringsmiljø for højtbegavede børn, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 47 (Alm. del):I brev af 26. november 2013 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 47:”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Skolen Sputnikom læringsmiljø for højtbegavede børn, jf. BUU alm. del – bilag 51.”Svar:I vedlagte henvendelse og bilag fra skolen Sputnik foreslås et udviklings-projekt med etablering af et akademi for særligt begavede børn. Detfremgår, at formålet med akademiet blandt andet er at skabe et lærings-rum, der understøtter særligt begavede børn i deres læring og trivsel ogopsamler viden herom til brug for undervisningen i folkeskolen meregenerelt.Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen har vi skabt grundlaget forat udvikle en bedre folkeskole, der også kan udfordre de særligt begavedeelever og elever med særlige talenter.Det er et mål med folkeskolereformen, at alle elever skal udfordres, så debliver så dygtige, de kan, og det indgår som et af resultatmålene, at ande-len af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.Det er ligeledes et mål at øge trivslen i folkeskolen.Målene understøttes gennem en række elementer i reformen. Den længe-re og mere varierede skoledag med flere og bedre fagopdelte timer og tidtil understøttende undervisning sætter rammen for, at skoledagen i højeregrad kan tilpasses elevernes forskellige behov og forudsætninger. Enunderstøttelse af de særligt begavede elevers læring og trivsel vil yderlige-re kunne styrkes af en række andre initiativer. Her vil jeg blandt andetpege på kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger, en forenk-ling og præcisering af de Fælles Mål, et fokus på klasseledelse og under-visningsmiljø samt øget lokal frihed til at tilrettelægge undervisningen,

2herunder mere fleksibilitet i reglerne for holddannelse. Det giver styrketmulighed for, at særligt begavede elever kan blive udfordret fagligt i deresklasse og være en del af fællesskabet, samtidig med at de kan indgå i fæl-lesskaber på tværs af klasser sammen med andre, der har samme behovsom dem.Som led i folkeskolereformen etableres et Ressourcecenter for Folkesko-len, hvis primære opgaver bliver at skabe bedre overblik over den viden,vi allerede har, skaffe ny viden, hvor der er behov for det, og sørge for,at den viden bliver formidlet og gjort brugbar for lærere, ledere og depolitiske beslutningstagere. Konkret vil ressourcecentret blandt andetigangsætte et inspirationsprogram om den længere og mere varieredeskoledag, der også skal belyse, hvordan de fagligt dygtige elelever og ta-lenterne bedst muligt kan understøttes i folkeskolen. Ressourcecentretskal blandt andet understøtte arbejdet i det korps af læringskonsulenter,der oprettes med reformen.Undervisningsministeriets arbejde med at understøtte kvalitetsudviklin-gen i folkeskolen gennem viden, herunder i forhold til særligt begavedeog talentfulde elever, vil ske med omdrejningspunkt i ressourcecentretsog læringskonsulenternes arbejde. På den baggrund mener jeg ikkeumiddelbart, at det vil være hensigtsmæssigt, at Undervisningsministerietstøtter etableringen af det beskrevne udviklingsprojekt med etablering afet akademi for særligt begavede elever.Samtidig vil jeg dog understrege, at vi som led i arbejdet med at udviklefolkeskolen skal drage nytte af relevant viden og erfaring fra praksis. Detvil eksempelvis også kunne omfatte erfaringer, der opnås på SkolenSputnik, fx ved at skolen orienterer ressourcecentret om deres arbejde.Jeg kan ikke på baggrund af projektbeskrivelsen foretage en konkret ogfyldestgørende vurdering af den forslåede model for organisering ogfinansiering, idet dette vil kræve en yderligere afklaring. Jeg vil dog gerneknytte nogle bemærkninger til enkelte forhold i projektbeskrivelsen.Det fremgår blandt andet af projektbeskrivelsen, at akademiet for særligtbegavede børn tænkes etableret i henhold til friskoleloven, og at der ikkeskal opkræves forældrebetaling, idet staten i stedet skal yde et forhøjettilskud til akademiet.Jeg kan hertil oplyse, at staten efter de gældende regler i friskolelovenyder et generelt driftstilskud til frie grundskoler ud fra antal årselever vedskolerne. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årligefinanslove. Endvidere er det ifølge bekendtgørelsen om tilskud m.v. tilfriskoler og private grundskoler m.v., der er udstedt med hjemmel i fri-skoleloven, en betingelse for statstilskud til en fri grundskole, at skolen

3ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendæk-ning af skolens driftsudgifter. Der er således ikke hjemmel i friskoleloventil at fastsætte et forhøjet driftstilskud til bestemte frie grundskoler, og enordning, hvorefter der ikke skal opkræves forældrebetaling, kan af sam-me grund ikke tilvejebringes på denne måde.Af projektbeskrivelsen fremgår endvidere, at akademiet blandt andet skaltilbyde afklaringsforløb for elever i folkeskolen, der i en periode på ca. 1måned skal deltage fuldt ud i undervisningen på akademiet, men samtidigbevare tilknytning til deres folkeskole, hvorefter der tages stilling til, hvil-ket skoletilbud eleven skal følge.Jeg skal hertil bemærke, at der ikke efter de gældende regler i folkeskole-loven er mulighed for at deltage i undervisningen på en fri grundskolesamtidig med, at man er indskrevet i folkeskolen. Deltager man i under-visningen på en fri grundskole, skal man udskrives af folkeskolen. I denforbindelse skal man være opmærksom på, at elever, der udskrives affolkeskolen og indskrives i en fri grundskole, og som efterfølgende øn-sker at vende tilbage til folkeskolen, ikke har krav på at vende tilbage tilden samme folkeskole.