Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdeling
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 285 (Alm. del):
I brev af 2. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Peter Juel Jensen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 285:
”Vil ministeren begrunde, hvorfor FFL15 igen forøger forskellene i ta-
xameterne til HHX, HTX, STX og HF, når de forskellige besparelser og
kompensationer lægges sammen?”
Svar:
På regeringens forslag til finanslov 2015 er taksterne til de gymnasiale
uddannelser omlagt med ca. 2 pct. som følge af indførelsen af det sociale
taxameter og med ca. 1 pct. som følge af en forhøjelse af det eksisteren-
de pædagogikumtaxameter. Omlægningerne er ens for alle gymnasiale
uddannelser, jf. min besvarelse af BUU spm. 272 (Alm. del) af 26. sep-
tember 2014.
Endvidere er der indarbejdet takstforhøjelser som følge af det fleksible
klasseloft samt effektiviseringer i forbindelse Statens indkøbsprogram.
Herudover er taksterne berørt af sidste fase af programmet Ambitiøs IT,
der blev besluttet af den tidligere VK-regering, og som er indfaset som
forudsat på FFL15.
Reguleringerne for det fleksible klasseloft er ikke procentvis ens, da ud-
dannelserne ved beregningstidspunktet havde forskellige klassekvotien-
ter, frafaldsmønstre mv., jf. min besvarelse af BUU spm. 281-283 (Alm.
del) af 21. oktober 2014 om det fleksible klasseloft samt BUU spm. 340
(Alm. del) af 30. september 2013.
27-10-2014