Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del
Offentligt
1401779_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 267 (Alm. del):
I brev af 17. september 2014 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 267:
”Er virksomhedsforlagt undervisning og praktik det samme? Hvis ikke,
hvilke krav stilles da til praktikopholdet? ”
Svar:
En erhvervsuddannelse omfatter som hovedregel skoleundervisning og
praktikuddannelse. Skoleundervisningen består af et grundforløb og sko-
leperioder i et hovedforløb.
I særlige tilfælde kan en erhvervsuddannelse opbygges uden praktik i
virksomheder.
Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af
grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en ud-
dannelsesaftale (ny mesterlære), hvis ikke andet fremgår af reglerne om
uddannelsen.
Virksomhedsforlagt skoleundervisning er ikke praktikophold i erhvervs-
uddannelseslovens forstand, men skoleundervisning. Virksomhedsforlagt
skolepraktik er derimod praktikuddannelse.
Jeg henviser om kravene til virksomhedsforlagt skoleundervisning til mit
svar på spørgsmål 266.
24-09-2014
Med venlig hilsen
Christine Antorini