Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del
Offentligt
1403733_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdeling
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 251 (Alm. del):
I brev af 4. september 2014 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 251:
”Ad regeringens forslag om som del af finansloven for 2015 at indføre et
socialt taxameter:
Har ministeriet data på alle gymnasiers løfteevne, og vil ministeren over-
sende oplysning om disse?”
Svar:
Jeg har i min besvarelse lagt til grund, at der med løfteevne refereres til
forholdet mellem elevernes resultater på den enkelte institution og ele-
vernes sociale og økonomiske baggrund. Undervisningsministeriet har i
august 2014 offentliggjort oplysninger herom i den såkaldt socioøkono-
miske reference.
Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund,
mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenlignings-
grundlag for institutionens faktisk opnåede karakterer.
Den socioøkonomiske reference viser således, hvordan elever på lands-
plan med samme baggrundsforhold som institutionens elever har klaret
prøverne.
Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra institutionens
elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx ka-
raktergennemsnittet fra de bundne prøvefag fra 9. klasse, køn, alder,
herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer,
som institutionen ikke har direkte indflydelse på.
01-10-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403733_0002.png
2
Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsfor-
hold og ved at sammenligne institutionens faktiske karakterer hermed,
kan der fås et billede af, hvorvidt institutionens elever har klaret prøver-
ne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med
samme baggrundsforhold.
De socioøkonomiske referencer er beregnet for samtlige stx-, htx-, hhx-
og hf-institutioner, hvor mindst fem elever har afsluttet eksamen med et
eksamensbevis. Beregningen er foretaget dels for det samlede eksamens-
resultat (inklusiv bonus A) og dels for eksamenskaraktererne i dansk,
matematik og engelsk samt i udvalgte profilfag fra hver uddannelse.
Beregningerne er foretaget for dimittender fra 2013. Endvidere er der
foretaget en samlet beregning for den 3-årige periode 2011-2013.
For 2013 er der beregnet karaktergennemsnit og socioøkonomiske refe-
rencer for 137 stx-institutioner, 33 htx-institutioner, 42 hhx-institutioner
og 93 hf-institutioner.
På 8,0 pct. af stx-institutionerne ligger gennemsnittet af elevernes
eksamensresultat (inkl. bonus A) over den socioøkonomiske re-
ference, mens det på 11,7 pct. af institutionerne ligger under.
På 9,5 pct. af hhx-institutionerne ligger gennemsnittet af elever-
nes eksamensresultat (inklusiv bonus A) over den socioøkonomi-
ske reference, mens det på 11,9 pct. af institutionerne ligger un-
der.
For eksamensresultat (inklusiv bonus A) har samtlige htx-
institutionerne et karaktergennemsnit, der ligger på niveau med
referencen.
På 7,5 pct. af hf-institutionerne ligger gennemsnittet af elevernes
eksamensresultat (inklusiv bonus A) over den socioøkonomiske
reference, mens det på 4,3 % af institutionerne ligger under.
Det er muligt at se gymnasiekarakterer og socioøkonomiske referencer
for de enkelte institutioner fordelt på fag, prøveform og niveau på føl-
gende link:
https://statistik.uni-
c.dk/GymKaraktererSocioReference/DisplayInstList.aspx
Med venlig hilsen
Christine Antorini