Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del
Offentligt
1399497_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 246 (Alm. del):
I brev af 3. september 2014 har udvalget efter ønske fra Anni Mathiessen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 246:
”Igennem de seneste år er mange penge blevet indbetalt i depositum, når
forældre og andre ildsjæle har forsøgt at oprette en fri skole. Når disse
skoler ikke er blevet til noget inden for ét år, er disse depositum gået til
staten. Kan ministeren redegøre for, hvad disse penge er blevet brugt
til?”
Svar:
Depositum blev indført med lov om friskoler og private grundskoler
m.v., som trådte i kraft 1. januar 1992. Det fremgår af forarbejderne til
loven, at depositum blev indført for at sikre, at det drejer sig om seriøse
anmeldelser. Endvidere fremgår: ”Det er forudsat, at en depositumsord-
ning betyder, at skoler, som anmeldes, men ikke oprettes i det skoleår,
hvortil de er anmeldt, ikke får tilbagebetalt det indbetalte depositum.”
Reglerne for depositum ved anmeldelse af en ny fri grundskole fremgår
af § 2 i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008. En fri grundskole skal for
at modtage tilskud anmeldes til Undervisningsministeriet senest den 15.
august året forud for det skoleår, hvor skolen ønsker at modtage tilskud.
Samtidig indbetales 1. rate af depositum på 20.000 kr. Senest den 1. fe-
bruar forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker at modtage tilskud,
indbetales 2. rate af depositum på 10.000 kr., jf. bekendtgørelsens § 2,
stk. 1. Udgangspunktet er, at modtager skolen ikke tilskud for det skole-
år, der rettidigt er betalt depositum for, tilfalder depositum statskassen.
I 2013 blev bestemmelsen imidlertid lempet, jf. bekendtgørelse nr. 1001
af 12. august 2013. Herefter kan indbetalt depositum ved anmeldelse af
en ny fri grundskole gælde i 3 år fra den første anmeldelse af skolen, så-
15-09-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
fremt den frie grundskole ikke modtager tilskud for det skoleår, der er
indbetalt depositum for.
Forudsætningen for genanvendelse af depositum året efter er, at den frie
grundskole genanmeldes senest den 15. august året forud for det skoleår,
for hvilket skolen ønsker tilskud. Depositum kan højst genanvendes to
gange, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.
Deposita, der tilfalder statskassen, indgår som en indtægt i statsregnska-
bet for Undervisningsministeriets departement og dermed som en del af
årets resultat. Der er tale om en indtægt, som ikke budgetteres på finans-
loven.
Driftsbevillingen til Undervisningsministeriets departement er en netto-
bevilling, hvilket betyder, at merindtægter i forhold til det budgetterede
giver adgang til at afholde merudgifter, blot den på finansloven fastsatte
nettoudgiftsbevilling ikke overskrides. Indtægterne fra deposita, der til-
falder statskassen, indgår således og som følge af en mangeårig praksis, i
Undervisningsministeriets ordinære drift.
Med venlig hilsen
Christine Antorini