Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del
Offentligt
1399094_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 240 (Alm. del):
I brev af 3. september 2014 har udvalget efter ønske fra Anni Matthiesen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 240:
”Kan ministeren bekræfte, at det er op til kommunerne selv at afgøre,
om der skal følge kommunale kroner med, når et barn med specielle
behov, der kræver fuld permanent støtte, flytter fra en offentlig til en
friskole?”
Svar:
Det fremgår ikke af spørgsmålet om det vedrører det tilfælde, at en
kommune henviser et barn med særlige behov til undervisning på en fri
grundskole eller det tilfælde, at forældre til et barn, der hidtil har gået i
folkeskolen, ønsker barnet optaget i en fri grundskole. Svaret belyser
derfor begge tilfælde.
Kommunalbestyrelsen henviser barnet til en fri grundskole
Det følger af folkeskoleloven, at børn hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand i specialskoler og specialklasser. Der gives desuden spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis un-
dervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i
mindst 9 undervisningstimer ugentlig.
Det følger videre, at kommunalbestyrelsen skal sørge for specialunder-
visning og specialpædagogisk bistand til de elever, der ønskes optaget i
folkeskolen.
En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med den pågældende
skole henvise elever, der har behov for specialundervisning, til undervis-
ning i en anmeldt friskole. Henvisningen kan kun ske med forældrenes
samtykke, og undervisningen er uden udgift for forældrene.
15-09-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Forældrene ønsker barnet optaget i en fri grundskole
De frie grundskoler afgør selv inden for rammerne af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. (friskoleloven) og lovgivningen i øvrigt, hvilke
elever de vil optage på skolen.
Når et barn er optaget på en fri grundskole, er skolen forpligtet til at give
barnet den nødvendige specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.
Staten yder tilskud til frie grundskoler til specialundervisning og til dæk-
ning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk
medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap.
Tilskud ydes efter ansøgning fra den frie grundskole.
Herudover kan kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevens
bopælskommune yde tilskud til den frie grundskole til specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevens
bopælskommune efter samme bestemmelse yde tilskud til nedbringelse
af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsord-
ninger og for ophold på kostafdeling.
Det er kommunens egen afgørelse, om der skal ydes tilskud til specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand og nedbringelse af skole-
penge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og
for ophold på kostafdeling.
Med venlig hilsen
Christine Antorini