Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del
Offentligt
1383528_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
spørgsmålene kan derfor vise sig at være uden relevans på nuværende
tidspunkt.
Ad a. Hvordan skal et forsøg med udvidet prøveperiode afgrænses?
Den foreslåede forsøgsordning skal kun gælde for elever i skolepraktik.
Det er derfor teknisk set en forsøgsordning med virksomhedsforlagt
undervisning, således, at eleverne, i modsætning til den nuværende ord-
ning med virksomhedsforlagt undervisning, må deltage i virksomhedens
produktion i op til tre måneder med skolepraktikydelse i stedet for løn
og uden uddannelsesaftale.
Hvis der efterfølgende indgås en uddannelsesaftale, skal aftalen vare i
minimum seks måneder. Hvis der ikke indgås en sådan uddannelsesafta-
le, skal virksomheden betale et beløb til skolen svarende til skolens udgif-
ter til skolepraktikydelse til eleven.
b. Hvilken effekt skønnes en udvidet prøveperiode at have på antallet af praktikplad-
ser?
Forslaget om forsøgsordning med elever i skolepraktik indgik som ét af
tre initiativer i regeringens udspil til vækstplan. Der er ikke foretaget et
særskilt skøn for effekten på antallet af praktikpladser for forsøgsordnin-
gen med elever i skolepraktik.
c. Hvad vil den enkelte elev få i ydelse under prøveperioden i forhold til elevløn?
Efter forslaget modtager eleven skolepraktikydelse under opholdet i virk-
somheden i op til tre måneder, hvorefter eleven får uddannelsesaftale
med løn eller går tilbage til skolepraktik i praktikcentret.
d. Vil den indledende prøveperiode tælle med i den samlede praktikperiode eller ud-
over?
Prøvetiden i uddannelsesaftalen er fortsat tre måneder og derfor vil den
virksomhedsforlagte undervisning i forsøgsordningen tælle med i elevens
prøvetid i modsætning til den nuværende ordning med virksomhedsfor-
lagt undervisning, hvor prøvetiden først starter, når en indgået uddannel-
sesaftale påbegyndes. Den samlede praktikperiode forlænges hverken
med forsøgsordningen eller med virksomhedsforlagt undervisning under
den gældende ordning.
e. Hvor mange virksomheder forventes at forlænge henholdsvis opsige uddannelsesafta-
lerne efter prøveperioden? Hvad bygger skønnet på? Og hvilken muligheder har elever,
hvis uddannelsesaftale ikke forlænges, så efterfølgende?
Som nævnt under svaret til spørgsmål b., er der ikke foretaget et særskilt
skøn for forsøgsordningen med elever i skolepraktik i forhold til effekten
på antallet af praktikpladser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Hvis der ikke indgås en uddannelsesaftale, fortsætter eleven i skoleprak-
tik i praktikcentret.
Med venlig hilsen
Christine Antorini