Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del
Offentligt
1378691_0001.png
Evalueringsundersøgelse
Forsøg med linjetilbud på 7 folkeskoler
Fredericia Kommune
Erritsø Centralskole
Bakkeskolen
Taulov Skole
Købmagergades Skole
Alleskolen
Skjoldborgvejens Skole
10’ende
Rapporten indeholder en undersøgelse af,
hvilken betydning det har for elevernes læring
og læringsmiljøet på skolen, at der eksisterer
valgfrie linjetilbud for eleverne efter 6. klasse.
September 2010.
Pædagogisk Udviklingsafdeling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
FORORD................................................................................................................................................. 3
1.0 UDGANGSPUNKT OG HISTORIK ......................................................................................................... 4
2.0 SKOLERNES KONCEPTER ................................................................................................................... 6
2.1 A
LLÉSKOLEN
................................................................................................................................................................. 6
2.2 B
AKKESKOLEN
............................................................................................................................................................... 7
2.3 E
RRITSØ
C
ENTRALSKOLE
................................................................................................................................................. 9
2.5 S
KJOLDBORGVEJENS
S
KOLE
............................................................................................................................................ 13
2.6 T
AULOV
S
KOLE
........................................................................................................................................................... 13
2.7 10’
ENDE
................................................................................................................................................................... 16
3.0 EVALUERINGSDESIGN ..................................................................................................................... 18
3.1 U
NDERSØGELSENS FORMÅL
........................................................................................................................................... 18
3.2 U
NDERSØGELSENS METODE
........................................................................................................................................... 19
3.3 U
NDERSØGELSENS MÅLGRUPPE
..................................................................................................................................... 19
4.0 UNDERSØGELSENS RESULTATER MED DELKONKLUSIONER............................................................... 19
5.0 KONKLUSION.................................................................................................................................. 29
6.0 KONKRETE ANBEFALINGER ............................................................................................................. 31
P
OLITISK UDVALG
.............................................................................................................................................................. 31
S
KOLEAFDELING
/ P
ÆDAGOGISK
U
DVIKLINGSAFDELING
............................................................................................................ 31
S
KOLELEDELSE
/ S
KOLEBESTYRELSE
....................................................................................................................................... 31
L
ÆRERTEAMET
................................................................................................................................................................. 31
D
EN ENKELTE LÆRER
.......................................................................................................................................................... 31
E
LEVERNE
........................................................................................................................................................................ 32
REFERENCER ........................................................................................................................................ 33
MATRICE – UDSAGN FRA UNDERSØGELSEN .......................................................................................... 34
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0003.png
Forord
Denne evalueringsrapport har til formål at afdække, hvilken betydning det har for elevernes læring
og læringsmiljøet på skolen, at der efter 6. klassetrin eksisterer valgfrie linjetilbud, hvor
undervisningen ”tones” i særligt tilrettelagte læringsmiljøer.
Rapporten forsøger dermed at afdække nogle af de væsentlige faktorer, der med linjetilbuddene i
overbygningen, får betydning for udvikling af elevernes – og lærernes motivation.
I Fredericia Kommune har man haft erfaringer med linjeundervisning i udskolingen siden 2005.
Gennem de forløbne 5 år er flere linjetilbud blevet udviklet således, at der i dag eksisterer flere
forskellige linjetilbud i alle kommunens fire skoledistrikter. Dermed er der sat fokus på at udvikle en
ny udskolingsdidaktik, der udfordrer eleverne på en ny måde, - og som stiller nye krav til lærernes
didaktiske kompetencer.
Der foreligger tre tidligere evalueringsrapporter fra de første udviklingsinitiativer på området. Disse
rapporter kan med fordel læses i sammenhæng med nærværende rapport. Rapporterne kan findes
på
www.paedagogisk.dk.
Erfaringerne fra arbejdet med at udvikle motiverende læringsmiljøer gennem linjetilbud i Fredericia
Kommune viser med ganske stor tydelighed, at elevernes lyst til læring øges markant, når de får
mulighed for selv at vælge ”toning” på deres egen læringsproces.
Indførelse af linjetilbud medfører en lang række nye udfordringer for såvel elever, lærere som for
skoleledere - og det er netop nogle af disse udfordringer, som denne rapport søger at afdække.
I rapportens sidste del gives en række konkrete anbefalinger til skoler/kommuner, som ønsker at
indføre lignende tilbud.
Undersøgelsen er foretaget af Pædagogisk Udviklingsafdeling i august-september 2010.
Claus Bülow
Skolechef
claus.bü[email protected]
Elise Venndt
Pædagogisk udviklingskonsulent
Cand. pæd. pæd.
[email protected]
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.0 Udgangspunkt og historik
Fredericia er en kommune på godt 50.000 indbyggere og knapt 6000 elever. Kommunen har 17
folkeskoler – heraf to specialskoler. Derud over er der 4 private skoler.
På tre af linjeskolerne er der etableret Erhvervsklasser efter Folkeskoleloven § 33 med særligt
tilrettelagte tilbud til elever med brug for ekstra støtte. På en af de øvrige linjeskoler tilbydes
GCSE-eksamen (General Certificate Secondary of Education) i matematik som valgfag (fredage
fra kl. 14.00 – 16.00). Dette for at pointere, at paletten af pædagogiske tilbud er stor, idet der
satses på at favne bredt pædagogisk.
I Fredericia Kommune defineres linjetilbud som et skoletilbud i overbygningen 7. – 9. klasse samt
10. klasse, for de elever, der vælger denne. En profilskole er en skole, som vælger at have en
særlig profil fra 0. - 9. klasse. I kommunen er der 4 skoler, som har valgt at have en profil; to af
disse har også linjetilbud (Bakkeskolen og Skjoldborgvejens Skole, der indgår i denne rapport) og
Egumvejens Skole og Skansevejens Skole, der ikke tilbyder linjeundervisning i overbygning, - men
lader profileringen være en gennemgående rød tråd fra 0. – 9. klasse.
Der er intet ”fagligt” optag til linjetilbuddene. Eleverne har mulighed for at vælge selvstændigt i
forhold til skolens målsætning for den enkelte linje. Med det frie skolevalg kan eleverne vælge at
modtage linjeundervisning på en anden skole end den vandte. Der arbejdes derfor på at tilbyde en
sammenhængende vifte af linjetilbud i kommunens fire skoledistrikter, så man som elev kan få
opfyldt sit ønske om linjetilbud i nærdistriktet. Det betyder, at klasserne dannes alene ud fra
elevernes egne ønsker, idet der lægges overordentlig meget vægt på, at kravet om den
demokratiske dannelse, der forpligter den enkelte inde i fællesskabet, skal gå hånd i hånd med
den enkelte elevs personligt prægede faglige udvikling. Der er dermed ikke – og ønskes ej heller -
udviklet et koncept, der vender sig fra enhedsskolens tankegang, men en folkeskole, som taler
nutidens formsprog, og dermed i højere grad giver mening for eleverne i deres læringsproces.
Grundidéen for linjetilbuddene er således at udvikle kvalitative og motivationsfremmende tilbud,
som netop ikke tager afsæt i ”hvad-har-du-lyst-til”-aktiviteter, - men som bygger på gedigne, klart
definerede undervisningstilbud, der ligger inden for rammen i Folkeskoleloven.
Fredericia Kommune har siden 2002 haft en vision: ”Fredericia er Danmarks bedste Børneby 2012
– målt på livsglæde”. Denne vision har betydet, at der har været en særlig fokus på at skabe de
bedste forudsætninger for, at denne vision kunne nås. Det er evident viden, at glade børn lærer
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0005.png
bedst
1
. Elevernes motivation og engagement har således været et af de vigtigste argumenter i
forbindelse med indførelse af linjeskoler i Fredericia Kommune. I kommunen defineres elevernes
motivation som det engagement, der er direkte afledt af, at de beskæftiger sig med noget
meningsfyldt og vedkommende for dem. Dette tager bl.a. afsæt i erfaringspædagogikken, der
bygger på princippet om, at eleven lærer bedst ved at danne sig sine egne erfaringer med
aktiviteterne. John Dewey
2
beskriver dette som ”trying and undergoing”, hvor elevernes refleksion
(undergoing) er et fundamentalt vigtigt outcome af deres handling (trying).
Folkeskolen står i dag over for en lang række nye udfordringer. En af dem er, at børn i dag møder
op i skolen med en betragtelig sum af viden, som de har hentet via multimedieverdenen og de
mange andre læringsarenaer, som de færdes i til daglig. Det betyder, at skolen ikke længere
sidder inde med vidensmonopolet, - og lærerne sidder heller ikke længere inde med det didaktiske
monopol. Netop dette afsæt har haft stor indflydelse på, at man i Fredericia Kommune har satset
på at udvikle linjetilbud, hvor de unge i højere og højere grad selv bliver – og får mulighed for at
blive - didaktiske designere i deres egen læringsproces, - der er rammesat af dygtige og
kompetente lærere.
Et mål med linjeundervisningen har således været at arbejde med nye didaktiske tilgange i skolen
på en sådan måde, at eleverne fuldt ud bruger deres evner til at anvende dem med samme
alsidighed og fantasi som den, de viser uden for skolen. Dermed tilfører deres løsninger
skoleopgaverne originalitet og kreativitet. Linjetilbuddene tager således udgangspunkt i en
tænkning om, at eleverne på denne måde i højere grad kan medvirke til at kvalificere deres egen
læring ved at lære
med
- frem for at lære
om
-.
Skolernes linjetilbud er ikke helt ens i grundstrukturen. I det følgende beskrives de enkelte tilbud.
Formuleringerne er taget direkte fra skolernes egne hjemmesider.
1
2
Knoop, H. H. (2002).
Leg, Læring & Kreativitet. Hvorfor glade børn lærer mere.
Dewey, J. København. (1978).
Erfaring og Opdragelse.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.0 Skolernes koncepter
2.1 Alléskolen
Alléskolens to linjer har som mål at skabe en ny dimension i elevernes undervisning gennem en
dynamisk undervisningsform og undervisningsvinkel. Undervisningen på linjerne sker ud fra
folkeskolelovens rammer og forbereder eleven til Folkeskolens Afgangsprøve, men vil i form og
indhold motivere eleverne til at opnå læring fra en ny side. Linjerne er tænkt ind i en strategi for
hele skolen om at hæve skolens faglige niveau yderligere - uden at give køb på den sociale trivsel.
International linje
Målsætningen for den internationale linje er at arbejde med nationale samt internationale
kulturværdier og samfundsudvikling – herunder forståelse og tolerance over for andre kulturer.
Gennem den daglige undervisning på engelsk og dansk bliver undervisningen både et middel til
kommunikation, sprogundervisning samt en undervisning i internationale kulturværdier.
Kulturmødet og internationale tendenser og begivenheder er omdrejningspunktet for den daglige
undervisning, lejrskoler m.m..
Medie og IT linje
Målsætningen på Medie og IT linjen er gennem arbejdet med medier og IT at danne eleverne til at
begå sig i et mediesamfund samt gennem teori og praksis at kvalificere eleverne til at anvende og
forholde sig til medier og IT. Det at arbejde med formidling og kommunikation er omdrejningspunkt
i hverdagen.
Undervisningsmetoder og indhold
Undervisningen er præget af faglige og sociale udfordringer, som det forventes at både eleven og
forældrene tager del i. Deltagelse i skolens linjer kræver, at alle tør lade sig udfordre og udvikle.
International linje
Gennem en emnepræget og projektorienteret undervisning på både dansk og engelsk, skal
eleverne forberede sig til Folkeskolens Afgangsprøve.
Der arbejdes med følgende:
•
•
Deltage i internationale projekter
Arbejde med aktuelle begivenheder såsom OL 2008, menneskerettigheder, klimatopmøde
mv.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Netværke med unge via IT, rejser og ekskursioner
To ugentlige lektioner planlagt som international workshop
Livsvilkår i andre lande
Lejrskole
Miljømæssige problemstillinger i et globalt perspektiv
Demokrati - lokalt og globalt
Tryghed og fortrolighed med det talte engelske sprog
Mad og ungdomskultur - hjemme og ude
At indgå i nye grupper samt at kunne samarbejde med mennesker med en anden baggrund
end én selv
At handle selvstændig og ansvarligt
Evnen til hensigtsmæssigt at anvende kundskaber, færdigheder og erfaringer og oplevelser
•
•
Medier og IT
Gennem en praktisk og teoretisk undervisning vil der sættes fokus på flg.:
•
Minimum to lektioners medie – IT introduktion og kendskab om ugen. Fx Audacity,
Publisher, Moviemaker, layout, Power Point, billedredigering, videoredigering, hjemmesider
osv.
•
•
•
•
•
Øget fokus på at arbejde med film, kortfilm, reklamer osv. i danskundervisningen.
Produktion af film, lydbilleder, reklamer osv. i undervisningen
Bevidst fokus på, hvordan og hvornår Medier og IT kan inddrages i undervisningen.
Eleverne samarbejder med elever i andre lande via Internettet.
I alle skolens fag skal indtænkes globalisering, kommunikation via nettet, Smartboard,
mobiltelefon, mediepåvirkning, Exel osv.
•
•
•
•
IT er et dagligt redskab
Ekskursioner til mediestudier fx film, TV, radio, aviser.
Klassen deltager i AIU.
Elevintra er en naturlig del af elevernes hverdag.
2.2 Bakkeskolen
Bakkeskolen arbejder hen mod at udvikle en skole for alle, hvor idræt, krop og bevægelse er
væsentlige omdrejningspunkter for tilrettelæggelsen af skolens dagligdag og undervisning både i
SFO-delen og undervisningsdelen. Idræt og bevægelse skal medvirke til udvikling af et sundt
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
læringsmiljø, hvor eleverne generelt bevæger sig mere, hvor der er fokus på sund levevis og på
udvikling af nye læringsmetoder, som positivt udfordrer den enkelte elev og fællesskabet.
Der tilbydes et udvidet timetal i idræt, og der er et særligt fokus på, hvad disse timer skal bruges til.
På skolen vægtes det derfor, at alle andre fag kan byde ind med i forhold til leg, idræt og sundhed.
Skolen tilbyder en idræts- og naturfagslinje for skolens 7. – 9. klasser. 35-40 % af deres
undervisning foregår på linjen. I dette linjetilbud gives der mulighed for, at elever med særlige
talenter i specifikke idrætsgrene (Team DK-prokejtet) kan dyrke deres idræt på højt niveau. Det
betyder, at de tilbydes træningspas i morgentimerne, hvor de kan træne deres idrætsgren.
Eleverne indgår i de almindelige klasser, hvor det er vores opgave at skabe forståelse for nogle
elevers valg af træning på højt niveau, men skolen vægter i lige så høj grad at udvikle hele
mennesker, som er livsduelige. I 2010 vil Bakkeskolen være fuldt udrullet med det udvidede
timetal, som er 6 ugentlige lektioner med idræt og bevægelse.
I Bakkeskolens koncept bibeholdes den oprindelige klassestruktur, men eleverne kan tilvælge
ekstra idrætstimer, hvor de i disse timer samles på tværs af klasserne.
Skolen arbejder ud fra følgende grundelementer:
•
Hvordan bliver vi i stand til at mestre livets udfordringer for at leve et godt og meningsfuldt
liv
?
Tværfaglige mål indgår
Fokus på den fysiske, sociale og psykiske side af sundhed
Inddragelse af det omgivende samfund ved at skabe partnerskaber med borgere og
professionelle
Særlig opmærksomhed på børn med særlige behov
Det skal være sjovt at leve et sundt liv
At gøre bevægelse til en leg – udforske legens elementer
Fokus på kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)
Idræts- og naturfagslinjen
Udeliv – natur og bevægelse
Udvidet forældreinddragelse
Helhedssyn – det hele menneske
Anatomi og fysiologi
Bevidsthed om kroppen - motion er lig med livsglæde.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3 Erritsø Centralskole
Den internationale linje
Klassen modtager undervisning af engelsk uddannede lærere i matematik, biologi, geografi,
fysik/kemi og engelsk m.v. (undervisningsmaterialerne er på både dansk og engelsk i naturfagene) i alt
12 – 13 lektioner pr. uge. Klassen har to lektioner i kommunikation og medie ugentligt.
I klassens undervisning indgår to lejrskoler til udlandet f. eks. England og Tyskland.
Den internationale linjes målsætning er
• at skabe en ny dimension i undervisningen.
• at introducere en to-sproget kultur til unge elever.
• at udvikle interkulturelle forståelser og kompetencer.
• at udvikle en naturlig stræben efter ny viden igennem dynamiske undervisningsformer.
• at give eleverne flere muligheder i det globale samfund.
Klassen undervises af et team bestående af danske og engelske lærere. Den internationale linjes
undervisning er planlagt, så indholdet i fagene følger de danske læseplaner, og der bliver undervist
på både dansk og engelsk. Det betyder, at når de engelske lærere underviser i matematik, foregår
denne undervisning på engelsk. Det faglige indhold er fastlagt, så eleverne er fuldt kvalificerede til
at gå op til de danske afgangsprøver. Der tilbydes den engelske GCSE-eksamen i matematik som
et valgfrit tilbud på Købmagergades Skole, der er kommunens certificerede GCSE-skole.
Den innovative linje
Linjens elever tilbydes fire lektioners ugentligt i det nye fag innovation. Linjens elever tilbydes
endvidere til at deltage i kreative weekender sammen med elever fra Taulov Skole og Treldevejens
Skole (skolen er ikke en linjeskole, men arbejder med innovationsprojekter). De fire lektioner
foregår i et nyindrettet sciencelokale, hvor eleverne arbejder innovativt med et Lego-
eksperimentarium, som er opstillet på skolen.
Den innovative linjes målsætning er:
• at skabe en ny dimension i undervisningen.
• at introducere eleverne til en innovativ tænkning og arbejdsform.
• at give eleverne erfaringer med innovative arbejdsprocesser.
• at udvikle en naturlig stræben efter ny viden og kreativ tænkning igennem en dynamisk
undervisningsform.
• at give vores børn flere muligheder for at udvikle innovative løsninger i det globale samfund.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsform
Eleverne i de innovative klasser, har almindelige timetal i alle skolefag. Men klasserne undervises
derudover fire lektioner ugentlig i innovation i eksperimentariet.
Undervisningen i innovation forestås af klassernes matematiklærere, der med tiden skal inddrage
arbejdet i eksperimentariet i matematikundervisningen og omvendt. Undervisning er planlagt, så
indholdet i fagene følger de danske læseplaner, men de nye innovative aktiviteter vil også blive
inddraget i klassernes generelle undervisning. Undervisningen indeholder proceselementer
som trækker på elevernes digitale kulturteknikker, anvender digitale læringsressourcer og
opbygger elevernes digitale kompetencer.
Linjens elever tilbydes fire lektioners ugentligt i det nye fag: digital kommunikation. Linjens tilbydes
at indgå deltage i weekender med elever fra Taulov Skole og Treldevejens Skole. De 4 ekstra
lektioner anvendes til oplæring, indføring og træning af kompetencer i IT-kommunikation, hvor
eleverne arbejder innovativt med de nye IT-værktøjer, som stilles til rådighed på skolen.
Målsætning for IT-linjen
IT-linjens målsætning er:
• at skabe en ny dimension i undervisningen.
• at introducere kreativ tænkning og digitale arbejdsformer til eleverne.
• at udvikle elevernes digitale forståelse og færdigheder til at kommunikere og arbejde med de nye
medier.
• at udvikle en naturlig stræben efter ny viden og kreativ tænkning igennem differentierede og
dynamiske digitale undervisningsformer.
• at udvikle elevernes evner for at arbejde med lyd, musik, billeder og film.
• at give vores børn flere muligheder i det globale samfund.
I
Klassens elever udstyres med en bærbar (1:1) computer med en række programmer. Det kan
være elevernes egen computer eller en lånecomputer fra skolen. Dette åbner mulighed for, at en
stor del af klassens undervisning og opgaveaflevering foregår digitalt.
Arbejdsform
Eleverne i IT-klassen, har almindelige timetal i alle skolefag, men de har derud over fire ugentlige
timer i brugen af deres bærbare computer og dens digitale programmer. Undervisningen i IT
forestås af klassens dansklærer, der med tiden skal inddrage
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdet med IT i klassens øvrige fag. Undervisningen er tilrettelagt, så indholdet i fagene følger
skolens læseplaner. De nye digitale teknologier og aktiviteter inddrages i klassens generelle
undervisning. Undervisningen i det digitale klasseværelse giver helt nye muligheder for at
individualisere undervisningen. Eleverne vil ligeledes kunne aflevere deres skolearbejde som
filmproduktioner, radioprogrammer eller podcasting. Brug af og søgning på internettet og
digitalkommunikation udgør en stor del af undervisningen.
Undervisningen indeholder proceselementer, som trækker på elevernes digitale kulturteknikker,
anvender digitale læringsressourcer og opbygger elevernes digitale kompetencer.
2.4 Købmagergades Skole
Den internationale linje
Målsætning
at skabe en ny dimension i klassen.
at introducere en to-sproget kultur til unge elever
at udvikle en naturlig stræben efter ny viden gennem en dynamisk undervisningsform
at give eleverne flere muligheder i det globale samfund.
Linien blev i sin spæde form etableret i 2001 som noget helt nyt i Fredericia Kommunale
skolevæsen. Linjen er til dato den første af slagsen i Danmark, og har som sådan ikke haft noget
at læne sig op af i forbindelse med udviklingen af konceptet.
Idéen med at etablere en internationale linje på Købmagergades skole skal søges i
samfundsudviklingen, som i dag er præget af høj grad af internationalt samarbejde/globalisering.
For at være godt rustet til at medvirke i dette internationale samfund, ser man det som væsentligt
at skabe et tilbud, som giver eleverne mulighed for allerede i folkeskolen at blive to-sprogede
(dansk og engelsk) samtidig med, at de udvikler en bredere kulturforståelse.
Oprindelig valgte man at give tilbuddet til 4. – 6. klasse, hvor det var nødvendigt at samlæse
klasserne. Det pædagogiske tilbud levede dog ikke i længden op til målsætningen, hvorefter man i
2005 besluttede at give tilbuddet udelukkende til 7.- 9. klasse. Det er nu skolens målsætning, at
der hvert år starter en international klasse på 7. årgang.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De tre internationale klasser fra 7. – 9. årgang undervises af faste lærerteam, som består af
danske og engelske lærere. Undervisningen er tilrettelagt, så indholdet i fagene følger de danske
læseplaner. Det helt centrale er imidlertid, at undervisningen foregår både på dansk og engelsk.
Som en del af konceptet har man fra skolens side valgt at lade klasselærerfunktionen fast ligge på
en dansk lærer, som også underviser i faget dansk. En anden grundtanke er, at det er de danske
lærere, som underviser i de kulturbærende fag – historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
De naturvidenskabelige fag læses af de engelske lærere.
Det faglige indhold er fastlagt, så eleverne er fuldt kvalificerede til at gå op til Folkeskolens
Afgangsprøve, men skolen arbejder på at give eleverne valgfri mulighed for at gennemføre den
engelske GCSE eksamen (General Certificate of Secondary Education). I undervisningen på den
internationale linje indgår et lejerskoleophold.
Målgruppe
Den internationale linje er åben for alle elever, som er bosiddende i Fredericia Kommune, - også
børn af udenlandske forældre, der via uddannelse eller arbejde opholder sig midlertidig i Danmark.
Der er ingen faglige optagelseskrav, men det vægtes højt, at de elever, som melder sig, har lyst til
at modtage en del af undervisningen på engelsk.
Den individuelle linje
Denne linje er et tilbud for alle elever. Linjen er oprettet, fordi der på skolen savnedes et tilbud, der
matchede den internationale linje. Linjetilbuddet har et særligt fokus på elevernes personlige
kompetencer, og undervisningen tones ud fra lærernes vurdering af elevernes sammensætning –
og lærernes faglige kompetencer.
Der tilbydes
•
•
•
•
•
•
•
•
•
en overbygningslinje med individuelt tilrettelagt undervisning
at der tages udgangspunkt i den enkeltes resurser, potentialer og behov
et højt fagligt niveau
et godt læringsmiljø med vægt på gode sociale rammer
dygtige og engagerede lærere
IT er en naturlig integreret del af den daglige undervisning
et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem
en skolerejse i 8. klasse
et godt konstruktivt samarbejde med UU-vejleder og andre relevante samarbejdspartnere
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5 Skjoldborgvejens Skole
Fredericia Kommune blev udnævnt til idrætskommune 2006 (Team Danmark). Som et led i dette
tilbyder Skjoldborgvejens Skole eleverne op 6 timers idrætsundervisning om ugen.
Idrætsundervisningen er organiseret på følgende måde:
0 – 2. Klasse: 1 times bevægelse hver dag (alle lærere kan varetage idrætsundervisningen).
3 – 6. Klasse: 5 ugentlige timer – herunder 1 ekstra svømmelektion.
7 - 9. Klasse: Alle elever kan ud over de to obligatoriske idrætstimer vælge at have 4 ekstra
idrætstimer, der er øremærket 2 timer til Junior Idrætslederuddannelse (i samarbejde med
Fredericia Idrætslederakademi) samt 2 timer til ”Projekt Vi Zapper Idræt”.
Konceptet lever op til gældende regler for så vidt angår enhedsskolen. Elever, der er omfattet af
Team Danmark-aftalen er naturligt fordelt i skolens øvrige klasser, og alle børn modtager en
undervisning, som er afstemt efter Folkeskolelovens bestemmelser.
For elever, der dyrker idræts på eliteplan har skolen gjort det skemateknisk muligt, at eleverne kan
passe deres sport i to ugentlige morgentræningspas. Denne gruppe elever indgår i en fælles
eliteidrætsgruppe – sammen med Bakkeskolens eliteidrætsgruppe, der koordineres gennem
Fredericia Idrætslederakademi (Team Danmark).
2.6 Taulov Skole
Taulov Skole tilbyder tre linjer på 7. – 9. årgang. Klasserne sammensættes alene efter elevernes
interesser.
Linjerne er et frivilligt tilbud til alle elever, og der eksisterer ingen faglige optagelseskrav.
Undervisningen følger de almindelige fagkrav og trinmål for folkeskolen. På linjerne undervises der
i alle almindelige skolefag. Udskolingsforløbet afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve.
Alle elever afleverer ved udgangen af 6. klasse tre valgønsker i prioriteret rækkefølge. Alle
distriktets elever har ret til undervisning på Taulov Skole. Linjeskift er normalt kun muligt ved
skoleårets start. Konceptet for linjestrukturen på skolen følger strukturen på Erritsø Centralskole.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den internationale linje
Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og
globalisering sted. Engelsk er blevet et verdenssprog, og selve sproget er allerede en væsentlig
del af mange elevers hverdag.
Man ønsker derfor at give eleverne et yderligere løft og dermed udvikle deres engelske
sprogfærdigheder.
Læringsmål at:
•
øge elevernes lyst til at interessere sig for andre kulturer.
•
give eleverne et øget mod til at indgå i dialog med fremmede kulturer.
•
udvikle elevernes sproglige og kommunikative færdigheder. - et sprogligt løft.
Indhold
Undervisningsmaterialerne i de naturfaglige fag findes både på dansk og på engelsk.
Klassens undervisning varetages af et team bestående af danske og engelske lærere.
Eleverne modtager undervisning i matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og engelsk af deres
faglærer i samarbejde med en engelsksproget lærer.
Eleverne modtager undervisning på dansk i idræt, dansk, kristendom, historie og samfundsfag.
Knap halvdelen af elevernes undervisning foregår på engelsk.
Faget ”Kommunikation, medie og kulturforståelse” er obligatorisk på linjen (to lektioner ugentlig).
Den innovative linje
Baggrund
Det danske samfund er inde i en rivende udvikling, hvor flere og flere arbejdspladser flytter til
udlandet. Det stiller store krav at gå fra produktionssamfund til videns-, service- og
udviklingssamfund. Arbejdsmarkedet efterspørger kreative, idérige og omstillingsparate
medarbejdere.
Læringsmål at:
•
at eleverne lærer at anvende den innovative tankegang.
•
give eleverne redskaber til at få idéer og at ”opfinde”.
•
eleverne lærer at omsætte en idé til et produkt.
•
eleverne får kendskab til markedsføring, distribution m.m..
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
fremme elevernes motivation via udfoldelse af eget kreative potentiale.
Indhold
Bygger på den innovative tankegang, hvor eleverne får en idé og f.eks. udvikler en prototype, laver
en markedsundersøgelse, laver en reklame/markedsføring samt et samlet budget, der viser
produktets økonomiske rentabilitet eller lign..
Undervisningen på linjen er meget projektorienteret med åbne problemstillinger og krav til
elevernes selvstændighed og disciplin i gruppearbejdet.
Idégenerering via mindmap, brainstorm, Spørg løs, research er kendetegnende tilgange til
undervisningen. Eleverne udfordres til at få og udvikle idéer gennem ”forstyrrelser” og fælles
idéudvikling i et åbent forum. Linjen vægter i alle faser de kreative processer med fokus på bl.a.
design, skulpturer, plakater, film, hjemmesider m.m.
I arbejdet med den innovative tankegang benyttes Lego Mindstorm, hvor eleverne bl.a. arbejder
med programmering af Legorobotter.
Den naturfaglige linje
Baggrund
Der er i disse år fokus på emner, der ligger inden for de naturvidenskabelige fag – den globale
opvarmning, dopingmisbrug, ecstasy, sundhed blandt børn og voksne, overforbrug af klodens
ressourcer, vedvarende energi, kemiske og biologiske våben etc..
Med denne linje ønsker skolen at eleverne går i dybden med et udvalg af disse emner gennem en
række tværfaglige projekter, som ud over naturfagene fx kunne involvere fag som dansk,
matematik og samfundsfag.
Læringsmål at:
•
sætte eleverne ind i den naturfaglige tankegang.
•
give eleverne tid til at kunne fordybe sig i emnet.
•
eleverne lærer, at naturvidenskaben har en tydelig sammenhæng med samfundsudviklingen.
•
give eleverne en oplevelse af sammenhængen mellem de naturfaglige fag.
Indhold
En del af undervisningen foregår i samarbejde med forskellige virksomheder.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der bliver lagt vægt på et samarbejde mellem de humanistiske og de naturfaglige fag, så eleverne
kan opnå en forståelse for naturvidenskabens indflydelse på samfundsudviklingen.
Undervisningen i de naturfaglige fag samles på to dage, så der er tid til fordybelse.
Foredrag og oplæg med forskellige gæstelærere indgår i undervisningen.
Lejrskole med vægt på naturvidenskab indgår i undervisningen.
2.7 10’ende
Kommunens 10. klasseskole benævner sin linjestruktur som temalinjer. I alt har eleverne mulighed
for at vælge mellem fire af disse temalinjer.
Temalinje Internationalt
Denne linje kendetegnes ved at have et internationalt perspektiv.
Linjen retter sig mod elever, der har lyst til at lære sprog på en anden måde og have indsigt i
fremmede kulturer. Her kommunikeres med klasser i andre lande, og der planlægges med
udvekslingstur og chatrooms. Der samarbejdes med skoler i Norge, England, Frankrig og
Tyskland.
Der arbejdes med:
•
•
•
•
•
•
tysk og engelsk
at styrke den mundtlige og skriftlige dimension i fremmedsprogsundervisningen
fokus på den internationale dimension i undervisningen
at styrke elevernes studieegnethed
kommunikation og IT
at 10. klasse bliver begyndelsen til noget nyt.
Temalinje Kreativt
Denne linje retter sig mod elever, der kan lide at bruge fantasien og arbejde praktisk og kreativt.
Eleverne behøver ikke at have specielle forudsætninger. Det vigtigste er, at eleven har lyst til at
udfolde dig og kaste sig ud i arbejdet indenfor billedkunst og design.
Der er bundne og teoretiske opgaver, som er obligatoriske, men der arbejdes fortrinsvis praktisk og
eksperimenterende.
Der arbejdes med:
•
•
tegnekunst
malerier
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
•
•
•
•
•
skulpturer
grafik
collager
foto
reklamer
Temalinje Erhvervsorienteret
Retter sig mod elever, som gerne vil lære mere dansk, engelsk og matematik, men samtidig gerne
vil have nogle praktiske og faglige udfordringer i et eller flere erhverv. Der udarbejdes en individuel
plan med mulighed for brobygning i fra 2-6 uger i samarbejde med UU-vejleder.
Der arbejdes med:
•
•
•
•
•
•
uddannelses og erhvervsorientering
målrettet læseundervisning
virksomhedsbesøg
metal og motorværksted
Lektiehjælp
mentorordning
Temalinje Fysisk aktivitet
Retter sig til de elever, der er aktive sportsudøvere eller som gerne vil i form eller i gang med at
dyrke sport. Eleverne her får mulighed for at prøve mange forskellige idrætsgrene og får derved
mange alsidige idrætsoplevelser. Eleverne på denne linje vil også i løbet at skoleåret opnå større
viden om sammenhængen mellem sund livsstil og motion.
Der arbejdes med:
•
•
•
•
•
•
•
•
løb
boldspil
leg
svømning
livsstilsemner
sundhed og samfund
natur og miljø
outdoor-aktiviteter.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.0 Evalueringsdesign
Pædagogisk Udviklingsafdeling ved Fredericia Kommune har designet, planlagt og gennemført
undersøgelsen i perioden august/september 2010. Dataindsamlingen er foretaget ved hjælp af
semistrukturerede fokusgruppeinterviews med afsæt i den systemiske metode. Hvert
fokusgruppeinterview har haft en varighed varierende fra 20 – 40. minutter.
Udvalgte og særligt eksplikative udsagn fra informanterne er efterfølgende blevet samlet i en
matrice, der er placeret sidst i denne rapport. Pædagogisk Udviklingsafdeling har stået for
transskribering, den endelige databehandling og for sammenskrivningen af selve
evalueringsrapporten.
De overordnende spørgsmål for interviewrunderne var:
I hvilket omfang er der en sammenhæng mellem elevernes mulighed for at vælge et linjetilbud – deres
motivation og lyst til at lære – og faglige udbytte af undervisningen?
I hvilket omfang og på hvilken måde stiller det fornyede krav til lærernes didaktiske kompetencer, at de
underviser i en linjeklasse?
Hertil var der formuleret 5 forskningsspørgsmål:
Hvad
betyder det for elevernes motivation og læring, at de får mulighed for at vælge linje – dvs.
”toning” på deres undervisning i 7. – 9. klassetrin / 10. klassetrin.
Hvordan
fremmer eller hæmmer linjetilbuddene det gode læringsmiljø på skolerne?
Hvad
betyder det for udviklingen af elevernes faglige kompetencer, at de modtager undervisningen
gennem et linjetilbud i overbygningen?
Hvad
betyder det for lærernes fagdidaktiske kompetencer, at de underviser i en klasse med en
særlig linjeprofil?
Hvad
er det, der afgør, om undervisningen i linjetilbuddene når sine mål (præmisser)?
På baggrund af disse fem spørgsmål blev interviewguiden formuleret.
3.1 Undersøgelsens formål
Undersøgelsen havde til formål at sætte fokus på:
Elevernes motivation og læring i relation til
linjeundervisningen.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0019.png
3.2 Undersøgelsens metode
Der er taget udgangspunkt i en virkningsevaluering
3
, idet den er relevant i forhold til at få afdækket
effekten af et udviklingsprojekt. Metoden er desuden velegnet til at udpege sideeffekter samtidig
med, at den også skaber et godt grundlag for at formulere konkrete anbefalinger til yderligere
kvalificering af indsatsen. I rapporten inddrages relevant teoretisk viden i relation til
undersøgelsesresultaterne.
3.3 Undersøgelsens målgruppe
Elever fra 7. – 10. klasse – fra skoler med linjetilbud (N80).
Studerende fra 1. stx på Fredericia Gymnasium (N17).
Lærere, der underviser i linjetilbud (N10)
Skoleledere på linjeskolerne (9)
4.0 Undersøgelsens resultater med delkonklusioner
Samlet analyse af undersøgelsens resultater er foretaget ud fra hypoteserne:
I:
Elevernes mulighed for at foretage eget valg efter 6. klasse har positiv indflydelse på deres
skolegang.
II:
Det fremmer det gode læringsmiljø på skolen, at der undervises med en linjetilgang i
overbygningen,
III:
At møde ”det rigtige” læringstilbud har en motiverende effekt på elevernes læringsproces.
IV:
Elevernes faglige kompetencer styrkes, når de modtager undervisning gennem linjetilbud.
V:
Lærernes fagdidaktiske kompetencer styrkes, når de underviser i linjeklasser.
VI:
Præmisser, der afgør, om indsatsen har virkning
I: Elevernes mulighed for at foretage eget valg efter 6. klasse har positiv indflydelse på
deres skolegang.
Der synes at være en ret klar enighed blandt de adspurgte elever om, at muligheden for at vælge
linjetilbud efter 6. klasse virker befordrende for deres skolegang. De oplever at blive taget alvorligt,
- at deres egen stemme har vægt. I denne gruppe, var der kun en enkelt pige, som gav udtryk for,
at hun havde valgt innovationslinjen for at følges med en veninde. Ellers var det et klart
gennemgående træk, at eleverne valgte selv, og at dette var noget, de lagde meget stor vægt på.
Enkelte – især drenge – havde fået et par hints fra deres mor, men i sidste ende var valget deres
3
Dahler-Larsen, P. og Krogstrup, H. K. (2003).
Nye Veje i Evaluering.
Systime Academic
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0020.png
eget. Kun ganske få elever havde valgt om til en anden linje under vejs i forløbet, hvilket de
tilskrev, at de ønskede et skoleskift og derfor valgte ny linje ved samme lejlighed.
For nogle elever syntes valget at have været svært at foretage, fordi de ikke lige umiddelbart
kunne se sig selv i nogen af de linjetilbud, der fandtes på skolen. For disse elever var selve
valgmuligheden ikke et særlig positivt element, hvorfor de også understregede vigtigheden af, at
der fra lærerside kan hentes støtte og ekstra vejledning forud for deres endelige valg. Flere elever
understregede også, at det er overordentlig vigtigt, at informationen om indholdet og de faglige
målsætninger for de enkelte linjer tydeligt præciseres for eleverne forud for valget, så de bliver helt
klare på, hvad de skal vælge til – og fra. Eleverne var tydelige i deres udmeldinger på dette felt,
idet de fremhævede, at der også på de små fødeskoler skal indtænkes information til elever, der
skal videre i overbygningen på en anden skole. Flere elever fra den nuværende 1. stx havde
oplevet informationen som meget mangelfuld.
Eleverne selv gav udtryk for, at valget af linje tillige åbnede muligheden for, at de kunne komme til
at gå i en klasse, hvor eleverne havde den samme interesse - og lærte på samme måde. Dette
faktum var helt klar noget, som havde betydning for eleverne, idet de i linjeklassen oplevede større
grad af arbejdsro. Eleverne fremhævede også, at klassesammensætningen på interesse var
meget befordrende for deres skolegang, idet den skabte legitimitet til at være glad for at gå i skole
– og passe sit skolearbejde. Dette gik igen på samtlige linjetilbud;
tilvalget
havde stor betydning for
eleverne.
Delkonklusion I
Valgmuligheden efter 6. klasse virker positivt ind på elevernes skolegang. Eleverne værdsætter
at komme i homogene klasser, hvor man er sammen med kammerater, der lærer og trives med
samme indgangsvinkel til undervisningen. Det skaber arbejdsro og større arbejdsglæde.
Både lærere og elever finder det rigtigt, at valget først ligger efter 6. klassetrin, idet eleverne
først på dette tidspunkt er parate til at foretage kvalificerede valg. Elever er parate til at køre
efter det rette tilbud, men de fleste ønsker, at de kan vælge linje på deres egen skole, så de
kan mødes med kammeraterne i frikvartererne.
Langt de fleste elever foretager selv det endelige valg, men der er også elever for hvem valget
er svært, fordi der ikke er nogen linjer, der umiddelbart fænger en. Eleverne understreger, at
der skal være god mulighed for at få støtte til valget, hvis man har svært ved selv at vælge.
Information til kommende elever på linjerne skal være tydelig og grundig, så eleverne på
forhånd kender indholdet i undervisningen, og hvad man senere kan bruge indholdet til.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0021.png
II: Det fremmer det gode læringsmiljø på skolen, at der undervises med en linjetilgang i
overbygningen.
Der eksisterer således blandt de adspurgte en generelt positiv opfattelse af, at linjestrukturen har
skabt et godt fundament for udviklingen af det gode læringsmiljø på skolen. Dog fremhæver såvel
skolelederne som lærerne, at der skal være tale om en
villet
handling, for ellers lykkes opgaven
ikke. Alle interessenter på skolen skal spille med – også de lærere, som ikke er direkte involveret i
linjetilbuddene. Indførelse af linjeundervisning skal svinge i takt med den eksisterende skole- og
læringskultur. Skolelederne fremhæver også, at der skal være en vis grad af omstillingsparathed
og villighed til udvikling i lærergruppen – og i skolebestyrelserne - for, at der kan udvikles
kvalitative linjetilbud. Alle interessenter skal i princippet spille med.
Dog eksisterer der blandt de adspurgte ledere ingen tvivl om, at folkeskolen står over for helt nye
udfordringer i forhold til den teknologiske udvikling - og den dermed ændrede læremiddelkultur.
Dette faktum ser man fra lederside som et væsentligt incitament til, at der skal ske en revitalisering
af skolens måde at være skole på. Linjekonceptet ses som en brugbar metode til at skabe et nyt
fundament for udviklingen af en skole, der ikke tager afsæt i industrisamfundets værdisæt, men
som i højere grad tager højde for den samfundsudvikling, som eleverne bliver en fremtidig del af.
Både elever, lærere og ledere oplever, at der med linjetilbuddene er sket en ændring i positiv
retning i forhold til at udvikle et dynamisk læringsmiljø, der muliggør, at eleverne bliver aktive
medspillere i deres egen læringsproces. For elevernes vedkommende betyder det, at
skoletilbuddet virker mere meningsfyldt, idet de i højere grad kan se sammenhængende mellem
skolen, hjemmet og samfundet.
Linjetilbuddene har fordret, at lærerne i højere grad har skullet reflektere mere over deres
undervisning, og dette har betydet, at de pædagogiske drøftelser og didaktiske overvejelser på
skolen har fået mere taletid, opleves som meget positivt – hos især skolelederne. Samtidig oplever
skolelederne, at de selv også skal være i front i forhold til at lede og skabe rum til disse refleksive
processer
4
. Især synes opgaven at skabe betingelser for refleksion og at støtte og udfordre/give
feed back til lærerne som en meget vigtig, men også stor og til tider svær opgave.
Linjetilbuddene sætter ringe i vandet til både lærerne på mellemtrinnet og i indskolingen, men også
ud ad skolen i forhold til ungdomsuddannelserne, idet eleverne med linjevalget bliver nødt til
4
Boye Andersen, F. m. fl. (2006).
Ledelse i refleksive processer.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0022.png
indtænke deres egne kompetencer. Eleverne bliver i højere grad deres egne didaktiske designere,
hvilket udfordrer den tidligere opfattelse af, at undervisning er karakteriseret ved intentionalitet; at
der undervises i noget, som læreren ved noget om, og som eleverne gerne vil lære. Dette er slet
ikke nok i dag, hvor læreren i langt højere grad skal skabe mulighed for, at stoffet får mening og
betydning for de unge, så de involverer sig i læreprocessen. Her synes linjestrukturen at være en
positiv medspiller.
Delkonklusion II
Indførelse af en linjestruktur på en skole, skal nøje drøftes igennem blandt skolens
interessenter, så det sikres, at alle er positive medspillere.
Der hersker bred enighed om, at skolen skal forny sig indefra, så den i langt højere grad tager
afsæt i den teknologiske udvikling og den dermed ændrede læremiddelkultur.
Med linjetilbuddene bliver eleverne i højere grad aktive medspillere i deres egen læreproces,
hvilket ses som en stor styrke, fordi det skaber et bedre udgangspunkt hos eleverne, der i
højere grad kan se en mening med skolearbejdet. Dette i sig selv har indflydelse på
læringsmiljøet på skolen.
Linjestrukturen fordrer og betyder, at de pædagogiske drøftelser og de didaktiske overvejelser
får mere taletid blandt lærerne. Skolelederne giver udtryk for, at de oplever dette som meget
positivt, men at det også stiller fornyede krav til dem om tydelig ledelse i de refleksive
læreprocesser.
III: At møde ”det rigtige” læringstilbud har en motiverende effekt på elevernes læringsproces.
Af de adspurgte unge fra 7. – 10. klassetrin fremgår det helt klart, at det giver rigtig meget mening
at blive undervist sammen med andre unge, der ”tænder” på den samme indgangsvinkel til læring.
Eleverne oplever tydeligvis, at skolen rækker dem hånden og dermed tager dem seriøst i forhold til
deres skolegang. Flere af informanterne i undersøgelsen fremhæver, at det kan være utroligt
berigende at foretage et klasseskifte efter 6. klasse. Det faktum at klasserne dekonstrueres og
sammensættes på en ny måde fremhæves som meget positivt for eleverne. Der nævnes i
denne sammenhæng, at det medfører mere arbejdsro, bedre arbejdsmoral, større legitimitet til at
synes, at skolearbejdet er spændende etc.. På spørgsmålet, om eleverne ikke savnede
mangfoldighed blandt klassekammeraterne, var det et gennemgående svar, at eleverne kunne finde
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0023.png
mangfoldigheden blandt kammeraterne i frikvartererne, på Facebook, Twitter, i sportsklubben etc. I
skolesammenhæng var det således befordrende for deres læring at være blandt kammerater med
den samme interesse.
En anden motivationsfaktor, som eleverne fremhævede var, at lærerne forekommer mere
motiverede i linjeundervisningen. Eleverne har registreret, at det stiller nye krav til lærerne, men
også at det har en positiv sidegevinst i form af mere engagerede og ”tændte” lærere.
Generelt forekommer det tydeligt, at elevtilfredsheden er stor i elevgruppen, der har modtaget
undervisning på skoler med en linjestruktur
Delkonklusion III
Det er en klart motiverende faktor for eleverne, at de har mulighed for at modtage
undervisning gennem et linjetilbud fra 7. klasse. Eleverne begrunder det med, at det
medfører mere arbejdsro og en bedre arbejdsmoral i de nysammensatte klasser, fordi
elevernes interesser falder sammen. Dermed oplever eleverne en legitimitet til at arbejde
med skolearbejdet, hvilket i sig selv virker motiverende på elevernes egen læringsproces.
Eleverne fremhæver også, at det er befordrende for læringen at lære sammen med andre,
der synes, undervisningen er lige så interessant som en selv.
Eleverne fremhæver endvidere, at lærerne virker mere engagerede og motiverende i
linjeundervisningen, hvilket også virker positivt ind på elevernes lyst til at lære.
Selve klasseopbrydningen efter 6. klasse opleves af eleverne som meget berigende. Flere
elever gav udtryk for, at de grundlæggende trængte til dette skift, fordi man dermed fik
mulighed for at definere sig selv i nye sammenhænge og således kunne bruge denne
erfaring i forbindelse med den kommende overgang til en ungdomsuddannelse.
IV: Elevernes faglige kompetencer styrkes, når de modtager undervisning gennem
linjetilbud.
I besvarelserne hos eleverne træder det frem, at de oplever skolearbejdet som mere spændende
og at de dermed også har lyst til at arbejde mere med det faglige stof. Især fremhæver eleverne på
de innovative linjer, at de får tydeligere feed back på undervisningen end hidtil. Dette kan i nogen
grad tilskrives, at undervisningen ofte indeholder opgaver, hvor eleverne skal bygge/konstruere en
idé, der skal ”virke” - og virker den ikke, må man i dialog med hinanden og/eller med læreren.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Elevernes egen oplevelse af, at undervisningen på linjeholdene skulle medføre en udvikling af
deres faglige kompetencer, skinner ikke helt så tydeligt igennem. Eleverne sætter ikke helt klart
ord på denne del selv, måske fordi de af gode grunde heller ikke er præsent med, hvad de skal
kunne på deres nuværende klassetrin. Dog fremhævede de studerende på 1. stx på Fredericia
Gymnasium, at de profiterede af den akademiske tilgang til undervisning, som de havde modtaget
på den internationale linje på deres folkeskole. Det samme billede sås i evalueringen af den
internationale linje på Købmagergades Skole (2006). Der er tilsyneladende en tydelig
overførselsværdi fra den engelske undervisningstradition til den, der foregår på ungdoms-
uddannelserne.
Blandt de adspurgte lærere og ledere savnes ikke svar. Især fremhæves elevernes faglige
kompetencer i engelsk på de internationale linjer. Her kommer det klart til udtryk, at eleverne er
blevet utrolig dygtige, og at flere end tidligere karaktermæssigt er helt i top – langt over
landsgennemsnittet. Også elevernes faglige kompetencer i historie, samfundsfag og kristendom
fremhæves som et område, hvor elevernes faglige niveau er blevet højere. Dette forklares med, at
linjeundervisningen i højere grad lægger op til en tværfaglig tilgang til stoffet, og netop den
holistiske tilgang betyder, at eleverne tydeligere kan se sammenhænge i fagenes indhold. Dette
giver mening for eleverne, og dermed øges deres faglige kompetencer.
I forhold til elevernes faglige kompetencer i matematik er der til gengæld god grund til at være
særlig opmærksomme på pigerne, der kommer fra de internationale linjer. På kommunens 10.
klasse skole har faglærerne i matematik registreret en begyndende tendens til, at især ”de
internationale” pigers faglige kompetencer her ikke altid lever op til trinmålene. Dette forklares
med, at pigernes faglige kompetencer ligger på det sproglige område, men at de ikke kan bruge
disse kompetencer fuldt ud i matematik, fordi de grundlæggende ikke forstår indholdet i faget.
Dermed udvikler de en teknisk tilgang til stoffet – og ikke en forståelsesmæssig tilgang, hvilket er
uheldigt, fordi de i værste fald kan få vanskeligheder ved at gennemføre FS10 i matematik.
Både ledere og lærere fremhæver i øvrigt, at de har forventninger til et fagligt kompetenceløft hos
eleverne generelt alene af den grund, at elevernes motivation til at gå i skole er blevet større.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0025.png
Delkonklusion IV
De studerende på 1. stx, der kommer fra de internationale linjer fremhæver, at de profiterer
af den akademiske tilgang til undervisningen, som de engelske lærere benytter. Dermed
oplever de overgangen fra grundskolen til gymnasiet som ret ukompliceret. De adspurgte
elever i grundskolen oplever endnu ikke helt, hvor vidt de er blevet dygtigere med
undervisningen i linjeklassen.
Lærere og ledere har dog et klart billede af, at eleverne er blevet dygtigere – især i engelsk
på de internationale linjer, men også i historie, samfundsfag og kristendom. Dette forklares
med, at linjestrukturen i højere grad knytter an til en tværfaglig tilgang til det faglige stof,
hvilket giver mere mening for eleverne. Desuden fremhæves elevernes øgede motivation at
være befordrende for deres læring.
Dog er der grund til at være opmærksom på især ”de internationale pigers” faglige
kompetencer i matematik. Her oplever matematiklærerne på kommunens 10. klasseskole
en øget tendens til, at pigernes faglige kompetencer ikke svarer til trinmålene. Dette
forklares med, at de ikke kan bruge deres sproglige kompetencer i matematik-
undervisningen, fordi de ikke forstår de grundlæggende strukturer i faget. Det betyder, at
pigerne kan få problemer med at nå op på niveau til at gennemføre matematik FS10.
V: Lærernes fagdidaktiske kompetencer styrkes, når de underviser i linjeklasser.
Det skinner tydeligt igennem blandt alle informanterne, at det stiller fornyede krav til lærernes
fagdidaktiske kompetencer, at de underviser i en linjeklasse. Med linjestrukturen sættes der fokus
på udskolingen, hvilket naturligt medfører, at der gradvis sker en ændring af udskolingsdidaktikken
hen mod en læringstilgang, hvor eleverne bliver de aktive/eksperimenterende, og lærerne bliver de
rammesættende for indholdet. Det betyder, at lærerne i højere grad skal have fokus på den
pædagogiske retning (om eleverne er på rette spor) frem for at være den ”undervisende” og den,
der sidder inde med den viden, som eleverne skal erhverve. Dette faktum udfordrer den hidtidige
opfattelse, hvor ”undervisning” er karakteriseret ved intentionalitet - at der undervises i noget, som
læreren kan og har viden om, og som eleverne gerne vil/skal lære. Med linjetænkningen sættes
der i større grad fokus på de faglige kompetencer og den indsigt, som eleverne selv kan bidrage
med. Det betyder, at det vidensmonopol, som skolen tidligere har haft, med linjestrukturen og den
ændrede læremiddelkultur, er sat under stærkt pres. Dette stiller fornyede krav til lærerne. De
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0026.png
fornyede muligheder for netbaserede resurser betyder også, at eleverne bliver deres egne
didaktiske designere
5
. - Det vil sige, at lærernes tidligere didaktiske monopol tilsvarende er
kommet under pres.
Flere af de adspurgte lærere gav udtryk for, at det især i starten var frustrerende over at skulle
sætte sig ind i en hel ny didaktisk tilgang, men at det – set i bakspejlet – har været meget positivt
at skulle ”flytte” sig. I denne sammenhæng fremhævede lærerne i øvrigt, at der skal indtænkes tid
og mulighed for kurser/efteruddannelse i forhold til at skulle udvikle de nye didaktiske
kompetencer. At flytte sig fagdidaktisk handler også om aflæring af gamle vaner, og derfor betyder
det meget at kunne fordybe sig i at blive dygtigere til at skabe en ny læringskultur i undervisningen.
Lederne fremhæver, at det er en meget stor, men også spændende opgave at lede lærerne i deres
refleksive processer. Det kræver virkelig ledelse i form af at angive retning, indgyde mod og
tryghed – og ikke mindst et godt kendskab til lærernes personlige og faglige kompetencer, så
klasserne kan besættes med de lærere, som matcher det enkelte linjetilbud bedst muligt. Dette
anser lederne som en meget vigtig opgave i sig selv.
Samlet set fremhæves det også, at den øgede fokus på udvikling af en ny udskolingsdidaktik,
sætter pædagogiske ringe i vandet nedad til mellemtrin og indskoling. Dette hilses varmt
velkommen i ledergruppen.
Delkonklusion V
Linjestrukturen sætter fokus på udvikling af en ny udskolingsdidaktik, der i højere grad tager
afsæt i elevernes forforståelse og kompetencer – samt netbaserede muligheder i
undervisningen. Dette tilsammen gør, at eleverne udvikler deres egne didaktiske
designfærdigheder i deres læringsprocesser. Dermed sidder læreren ikke inde med det
didaktiske monopol, men må i højere grad være garant for at sætte retning og ramme for
indholdet, så eleverne får et frit spillerum til at tilegne sig viden ”på egen hånd”. Dette
udfordrer lærerrollen og lærernes fagdidaktiske kompetencer.
Grundlæggende er der enighed om, at det er befordrende at blive forstyrret i sin daglige
praksis, men at der skal sikres rum og tid til at fordybe sig i at blive dygtige til at udvikle den
nye udskolingsdidaktik, der matcher linjetænkningen.
5
Gynther, C. (2010).
Didaktik 2.0. Læremiddelkultur mellem tradition og innovation.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VI: Præmisser, der afgør, om indsatsen har virkning.
Samlet set er der bred enighed om, at indførelse af en linjestruktur på en skole, skal ske på
baggrund af en lange og dybe pædagogiske diskussioner såvel i lærergruppen, i ledergruppen og i
skolens bestyrelse. Der skal med andre ord være tale om en
villet
handling, når man tager den
endelige beslutning om at gå i gang. Hvis det udelukkende er ledelsen og skolebestyrelsen, der
kan ”se lyset”, så bliver det svært at gennemføre helhjertet.
Af besvarelserne fremgår det også, at det ikke er nok, at beslutningen om at indføre linjer kun
initieres på den enkelte skole. Beslutningen skal allerhelst forankres helt på politisk niveau, og
supporteres fra kommunens skoleafdeling/pædagogiske udviklingsafdeling. Indsatsen skal
koordineres, så der ikke udvikles alt for mange og for forskellige linjetilbud – en slags ”frit slag på
alle hylder”, men i stedet skal der udbydes en ensartet palet af gode og gedigne tilbud, der er
bæredygtige over tid i forhold til indholdsmæssig vinkling/toning.
Også skolens egen kultur skal under lup, forud for en beslutning om at indføre en linjestruktur. Især
lederne påpeger i deres svar, at der skal eksistere en vis grad af omstillingsparathed og vilje til
udvikling i lærergruppen, hvis man vil have succes med at indføre linjer. Initiativet er stærkt
ledelsesforankret, og ledelsens evne til at lede refleksive processer sideløbende med evnen til
projekt- og udviklingsledelse udfordres i høj grad med indførelsen af en linjestruktur.
Der skal skabes mulighed for, at lærerne kan komme på kurser/efteruddannelse, så de ikke
oplever at stå alene med frustrationerne over at skulle udvikle en ny fagdidaktik/udskolingsdidaktik.
En tydelig rød tråd i besvarelserne synes at være, at linjetilbudene skal matche tænkningen om
den inkluderende folkeskole – og dermed bygge på enhedsskolens præmisser. Det betyder, at
viften af linjetilbud skal planlægges, så alle elever har lige muligheder for at finde et tilbud, der
fremstår som meningsfuldt at vælge. Valget bør ikke ligge tidligere end efter 6. Klasse, da eleverne
ikke selv er klar til at vælge kvalificeret tidligere. Elever, for hvem valget rummer frustrationer eller
svære overvejelser, skal have muligheder for at hente støtte og vejledning på skolen.
Linjestrukturen skal give mening for alle, og det betyder, at information om det faglige indhold skal
være kendt for elever og deres forældre, så elevens valg kan foretages på et velovervejet og
kvalificeret grundlag. Både internt på den enkelte skole, og på de skoler, som leverer elever til
overbygningen.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0028.png
Linjestrukturen udfordrer de gængse prøveformer. Såvel lærere som elever efterspørger
muligheden for at eksperimentere med nye prøveformer, der i højere grad tager udgangspunkt i
den undervisning og de metoder eleverne har mødt i linjetilbuddet.
Delkonklusion VI
Der er enighed om, at linjestrukturen rummer mange positive muligheder for fornyelse i den
danske folkeskole, men beslutningen om at være en linjeskole, skal tages på baggrund af
en meget grundig analyse og grundige diskussioner, da det notorisk griber ind i hele
skolens - og skolevæsenets eksisterende læringskultur.
Bedst er det, hvis beslutningen initieres helt fra politisk niveau, så der kan blive tale om en
koordineret indsats i kommunen frem for tilfældige ”knopskydninger” af forskellige linjetilbud
fra skole til skole. Der bør satses på at udvikle ensartede og gedigne tilbud, så man som
elev kan få sit ønske om et linjetilbud indfriet i eget skoledistrikt.
Ledernes evne til at lede refleksive processer ses som en vigtig ledelseskompetence
sideløbende med evnen til projekt- og udviklingsledelse. Udviklingen sker ikke af sig selv,
men sker gennem vedvarende dynamiske og åbne dialoger om pædagogisk/didaktiske
temaer i lærergruppen. Også skolens elevråd bør indtænkes i disse diskussioner.
Det fremhæves i besvarelserne, at det er utrolig vigtigt, at linjetilbudene har en vifte, der
giver alle elever lige mulighed for at vælge. Dermed understreges det, at linjeskolernes
opgave er at understøtte tankegangen om den inkluderende folkeskole – enhedsskolen,
som retter sig til alle børn og unge uanset faglige, kulturelle eller personlige baggrunde.
Der tegner sig et billede af, at valgmuligheden først skal indføres med 7. klassetrin, da
eleverne først på dette tidspunkt er parate til - kvalificeret - at vælge selv.
Med linjestrukturen røres der også ved prøvestrukturen. Ønsker om forsøg med nye
prøveformer, som i højere grad tager afsæt i de metoder og den undervisning, som
eleverne har modtaget undervejs i udskolingen, vil blive en naturlig udløber af indførelsen af
de forskellige linjetilbud.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.0 Konklusion
En samlet konklusion på undersøgelsen af de syv skolers forsøg med linjeundervisning i
overbygningen peger helt klart på, at der er mange positive aspekter og muligheder for at udvikle
folkeskolen indefra – uden at give køb på enhedsskolens grundlæggende værdier. Alle syv
forsøgsprojekter tager afsæt i, at tilbuddene favner bredt, så alle børn og unge har lige muligheder
for at vælge en linje. Dermed falder grundidéen for linjeundervisningen fint i tråd med tankerne for
den inkluderende folkeskole, idet der i det inkluderende menneskesyn ikke skelnes mellem mere
eller mindre normale børn og unge – alle er grundlæggende lige specielle. Dermed er ikke sagt, at
der ikke eksisterer elever, som har brug for en særlig tilrettelagt undervisning – eller hjælp til at
deltage i fællesskabet. Det gør der. I det inkluderende menneskesyn ligger der således implicit en
anerkendelse af menneskets mangfoldighed og forskelligartede kulturer og livsbaner.
Undersøgelsen viser, at eleverne anser selve valgmuligheden for befordrende for deres skolegang,
idet de oplever at blive taget alvorligt i forhold til deres egne personlige og faglige kompetencer.
Eleverne selv fremhæver, at opbrydningen af klasserne efter 6. klasse åbner muligheden for, at
sammensætte nye og mere interessemæssigt homogene klasser. Eleverne værdsætter den
arbejdsro og legitimitet til at arbejde med fordybelse, som dette skaber grundlaget for.
Mangfoldigheden blandt kammeraterne ønsker eleverne snarere at opsøge i frikvartererne, på
Facebook, Twitter og i deres fritidsklubber efter skoletid.
Eleverne lægger vægt på, at de kan få deres linjeønsker opfyldt på deres egen skole, men flere er
dog parate til at køre efter det rigtige tilbud – dog helst i skoledistriktet. Som hovedregel vælger
eleverne – og ikke forældrene – linjen. Derfor fremhæves det også blandt de adspurgte informanter,
at valget ikke må lægges for tidligt i skoleforløbet, så det i højere grad bliver forældrenes valg – og
ikke elevernes.
En ret tydelig tendens i elevernes svar er, at de ikke indtænker fremtidige jobs i deres linjevalg. Der
imod tænker de meget over, hvilke kompetencer de kan udvikle på de enkelte linjer; at blive dygtig til
engelsk, at udvikle kreativitet, udvikle en sund livsstil, at blive dygtige til projektarbejde, at blive
dygtige til at anvende IT og medier på nye og spændende måder etc.. Kompetencer, som i
princippet kan anvendes i alle fremtidige jobs. Derfor efterlyser eleverne også tydelighed i
informationen om de enkelte linjers kompetenceudviklingsmuligheder, fordi de selv har gjort sig
tanker om, hvad de gerne selv vil blive dygtigere til.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indførelsen af en linjestruktur på en skole griber meget ind i skolens eksisterende læringskultur.
Lærerne udfordres på deres didaktiske kompetencer og på deres evne til i langt højere grad at lade
eleverne være deres egne didaktiske designere. Undersøgelsen peger på, at de pædagogiske og
didaktiske diskussioner kommer til at fylde mere på skolerne, hvilket især skolelederne ser som en
positiv sidegevinst.
Eleverne fremhæver i undersøgelsen, at de godt kan mærke, at lærerne ind imellem er på
”overarbejde”, fordi der bliver stillet fornyede krav til deres måde at være lærer på. De fremhæver
tillige, at de oplever deres lærere som mere engagerede og motiverede i undervisningen.
De studerende på 1. årgang på Fredericia Gymnasium, der har gået på den internationale linje i
udskolingen, fremhæver, at de profiterer af den akademiske tilgang, som de har oplevet, at de
engelske lærere benyttede. Denne tendens synes tydeligst i forhold til undervisningen på de
internationale linjer. Lærere og ledere fremhæver i undersøgelsen, at de oplever, at eleverne er
blevet dygtigere ikke blot til engelsk – men også i historie, samfundsfag og kristendom, fordi
linjeundervisningen i højere grad knytter an til en tværfaglig tilgang til undervisningen. Netop dette
oplever eleverne som særdeles meningsfyldt. Dog er der god grund til at være opmærksomme på
især ”de internationale” pigernes faglige kompetencer i matematik. Der kan registreres en svag
stigning i antallet af piger, som begynder på kommunens 10. klasseskole, med for dårligt fagligt
niveau i matematik. Dette betyder, at disse unge kan få svært ved at gennemføre FS10.
Indførelse af en linkestruktur på en skole – eller i en kommune – er ikke noget, som må ske
ureflekteret og ”over night”. Forud for beslutningen skal der planlægges mange pædagogiske og
didaktiske drøftelser om form og indhold i forhold til de enkelte linjetilbud. Desuden skal lærernes
egne kompetencer sættes i spil i disse diskussioner. Dette er ikke en nem opgave, fordi den griber
ind i den enkelte lærers integritet og metodefrihed. Derfor er det nødvendigt med en tydelig
skoleledelse, der evner at lede refleksive processer – sideløbende med at evne projekt- og
udviklingsledelse.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.0 Konkrete anbefalinger
Politisk udvalg
•
Prioriterer linjetilbud som politisk indsatsområde
•
•
Skaber klarhed omkring kravene til skolerne
Sikrer, at den økonomiske ramme er afstemt til krav og forventninger
Skoleafdeling / Pædagogisk Udviklingsafdeling
•
Følger med i arbejdet på skolerne for løbende at udvikle fælles støttefunktioner for arbejdet
samt fungerer som inspiratorer
•
Støtter med råd og vejledning til skolerne i forbindelse projekter, ansøgninger,
pædagogisk/didaktisk sparring mv.
•
Støtter med råd og vejledning til skolerne i forbindelse med evt. læseplansbeskrivelse
og/eller justering af koncept i forhold til faghæfternes indhold
•
Sikrer videndeling
Skoleledelse / Skolebestyrelse
•
Udarbejder principper og tydelige mål for de enkelte linjetilbud
•
Sikrer, at linjetilbuddene favner bredt, så alle elever har lige muligheder for at vælge linje
(bygger på den inkluderende skole - enhedsskolens præmisser)
•
•
•
•
•
Sikrer, at linjetilbuddene knytter an til indholdet i faghæfterne
Skaber legitimitet for skolens samlede linjekoncept
Sikrer tid og vilkår for en vedvarende udvikling af linjetilbuddene
Understøtter udvikling af en refleksiv læringskultur på skolen
Sikrer ”lodrette” overgange mellem mellemtrin og udskoling samt mellem afleverings- og
modtageskoler
Lærerteamet
•
Arbejder målrettet med udvikling af udskolings- og fagdidaktiske kompetencer i forhold til
linjetilbuddet
•
•
•
Udarbejder principper for videndeling internt i teamet – og til kolleger på skolen
Indarbejder en klar og synlig evalueringspraksis i forhold til linjetilbuddene
Er opmærksomme på elevernes faglige kompetencer - ikke mindst pigernes naturfaglige
kompetencer på de internationale linjer
Den enkelte lærer
•
Inddrager elever og forældre i målene for linjetilbuddet samt i hvordan, de nås
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0032.png
•
Styrker elevernes bevidsthed om, hvad deres viden og deres faglige kompetencer fra
linjetilbuddet kan bruges til
Skal turde at lade eleverne være medskabende i deres eget didaktiske design, og de skal
turde at give ”slip” og forlade sig på elevernes egen dømmekraft
•
Eleverne
•
Er medbestemmende, når der sættes fælles og individuelle mål for deres læring - og
inddrages i videst muligt omfang i valg af indhold og metoder
•
•
Involveres målrettet i skolens evalueringspraksis.
Linjetilbuddene evalueres og drøftes løbende i skolens elevråd, så eleverne vedvarende får
mulighed for at medvirke til kvalificering af tilbuddene.
Billeder fra undervisningen –
innovationslinjen på Erritsø Centralskole.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0033.png
Referencer
Alenkær, R., et al (2008).
Den inkluderende skole i praksis.
Frydenlund.
Alenkær, r. et al (2009).
Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv.
Frydenlynd.
Boye Andersen, F. m. fl. (2006).
Ledelse i refleksive processer.
JCVU Forlag.
Csikszentmihalyi, M. (1992).
Flow. The Psychology of Happiness.
London: Rider.
Dewey, J. København. (1978).
Erfaring og Opdragelse.
Christian Ejlers’ Forlag.
Gynther, C. (2010).
Didaktik 2.0. Læremiddelkultur mellem tradition og innovation.
Akademisk Forlag.
Hansen, J. J. Haderslev. (2003):
Læringsrum og brugerflader i den virtuelle portfolie
, CVU
Sønderjylland.
Hansen, J. J. (2010).
Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning.
Akademisk Forlag.
Knoop, H. H. (2002).
Leg, Læring & Kreativitet. Hvorfor glade børn lærer mere.
Aschehoug
Knudsen, A & Nejst Jensen, C. et al. (2000).
Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund.
Billesø & Baltzer.
Lave, J. & Wenger, E. (Kbh. 2003):
Situeret læring og andre tekster.
Hans Reitzels forlag.
Schein, E. H. (Oslo 1987).
Organisationskultur og ledelse.
Mercuri.
Schultz Jørgensen, K. (2000).
Homo Zapiens – mellemtider fra kulturrevolutionen.
Fremad.
Supplerende litteratur:
Evalueringsrapporten
Den internationale linje på Købmagergades Skole.
(2006). Pædagogisk
Udviklingsafdeling i samarbejde med CVU Sønderjylland.
www.paedagogisk.dk
Evalueringsrapporten
Innovation i folkeskolen – et udviklingsprojekt.
(2008). Pædagogisk
Udviklingsafdeling, Fredericia Kommune.
www.paedagogisk.dk
Evalueringsrapporten
IT og digitale læremidler
(2009). Pædagogisk Udviklingsafdeling, Fredericia
Kommune.
www.paedagogisk.dk
Evalueringsrapporten
Projekt
Erhvervsklasse,
Bakkeskolen
(2009). Pædagogisk Udviklingsafdeling,
Fredericia Kommune.
www.paedagogisk.dk
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0034.png
Matrice – udsagn fra undersøgelsen
Alle udsagn er anonymiserede, men kan identificeres på følgende måde:
Forbogstav ():
EP = Elev – pige
ED = Elev – dreng
/inn = Innovationslinje
/id = Idrætslinje
/it = IT og medielinje
/i = International linje
/na = naturfagslinje
/pstx = pige 1. års studerende. Fa. Gymnasium
(Første årgang, der har modtaget linjetilbud 7.-9.kl)
/dstx = dreng 1. års studerende. Fa. Gymnasium
(Første årgang, der har modtaget linjetilbud 7.-9.kl)
ML = Mandlig lærer
KL = Kvindelig lærer
SK = Skoleleder
Hypotese
Citater
•
Det er super-dejligt at gå i en klasse, hvor man selv
har haft indflydelse på ens skoletilbud (EP 9 kl./i)
Og interessant er det, at de alle sammen synes, at
deres linje er den bedste. (SL)
Altså betyder valget da virkelig noget, - på en måde
får det os til at tænke mere over vores skolegang.
(EP 8kl/it)
Nej, det var bestemt mig selv, der valgte. (ED 8kl/inn)
Jeg tænkte i starten, at det var den internationale linje,
som jeg helst ville gå i, men min mor syntes også lige,
at jeg skulle kigge på indholdet på den innovative
linje…, - og ja, det endte det så med, - og det er jeg
vildt glad for. Det er nok mere mig… (ED 8kl/inn)
Det er virkelig en fed mulighed at vi kan vælge efter
6.[klasse], - jeg har nydt at få nye klassekammerater,
der synes, at naturfag er spændende… (EP 8kl/na)
•
•
•
•
•
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0035.png
•
Det betyder da virkelig meget, at man samler elever,
der har den samme lyst til at arbejde med robotter
eller meget med pc’er…. – eller elsker idræt. Vi er jo
ikke ens… (ED 7kl/inn)
Jeg valgte helt klart innovationslinjen, fordi jeg tror på,
at hvis man kan lære at få gode idéer og være lidt
kreativ, - så er det noget jeg kan bruge i en hvilken
som helst uddannelse…, men jeg er også vild med at
eksperimentere… (ED 8kl/inn)
Når man kommer fra en lille skole og skal flytte over
på en skole med overbygning og linjemuligheder, så
er det meget vigtigt, at vi får ordentlig information om
linjerne. Måske kunne et skolebesøg – eller flere…,
lidt som dem vi har haft på ungdomsuddannelserne
have været gode den gang. Vi vidste nok lidt for lidt –
man skal jo have et ordentligt grundlag for at kunne
vælge kvalificeret (pstx)
Vi vidste faktisk ikke ret meget på forhånd.. (pstx)
…. Det gælder ikke bare, når man kommer fra en lille
skole, - det gælder også selv, om man går på skolen i
forvejen. Man skal have god information, før man kan
vælge sådan helt rigtig, tror jeg. (pstx)
Der er selvfølgelig nogen, som ikke har helt så let ved
at vælge. Det vil der jo altid være, - men jeg synes
faktisk, at lærerne har været gode til at hjælpe dem til
undervejs… (ED 9kl/it)
Nej jeg valgte ikke efter kammeraterne, - jeg vidste
simpelthen bare, at jeg ville på den internationale linje.
Sprog er jo altid godt at kunne ligegyldig hvad.(EP
8kl/i)
Det er da fedt, at jeg kan passe min sport [elite] – og
samtidig passe min skole. Når jeg får de to ting til at
passe sammen, - ja, så bliver det hele meget bedre.
Den valgmulighed ville jeg nødig være foruden.
(EP 8kl/id)
Jeg tror, at mange voksne undervurderer de unges
egen dømmekraft. Vi kan godt vælge allerede efter 6.
klasse, og det er faktisk sundt nok at skulle definere
sig selv i en ny klasse. – Det skulle vi jo lære alligevel
inden vi skulle videre i en ungdomsuddannelse. (dstx)
Der ligger jo selvfølgelig den udfordring, at elevernes
valg kan falde fuldstændig skævt ud et år, så
holdstørrelserne bliver uhensigtsmæssige, - men det
•
•
•
•
•
•
•
•
•
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0036.png
tager vi, når den tid kommer… (SL)
•
Vi har i år valgt at køre med to internationale linjer. –
Vi har taget elevernes valg alvorligt, - var ikke nok til
en it linje. Sådan må det bare være, - det handler jo
om elevernes motivation, og den fremmer du altså
ikke ved at presse dem til noget, de ikke har lyst til.
(ML)
… ja, og på den måde respekterer vi enhedsskolens
målsætning om, at folkeskolen er for alle. Derfor skal
vi også sørge for, at linjerne virkelig er ligestillede, så
vi rammer alle med vores tilbud. (SL)
Der er da en tendens til, at der på innovationsholdene
er flere drenge end piger. Det kan måske somme tider
være lidt hårdt for pigerne…, men omvendt så hat vi
jo kørt pigeskole i mange år, - så måske er det på tide
at få ændret på det…? (KL)
Man skal holde op med at tro, at de internationale
linjer tiltrækker de dygtige og mest begavede elever.
Her på skolen har vi altså elever på i-linjen, der
modtager ekstraundervisning i dansk, fordi de er
meget dårlige stavere. (SL)
Vi skal hele tiden være gode til at tænke indholdet i
linjerne ind, så det passer til samfundsudviklingen.
Ellers stikker vi blår i øjnene på de unge.- De skal
have valgmuligheder, der virkelig kvalificerer dem til
fremtiden. (SL)
•
•
•
•
Hypotese
Citater
•
Vi er nødt til at tænke skole helt, helt anderledes i
dag… (SL)
Den digitale udvikling betyder, at vi må tænke skole på
en helt ny måde…. (SL)
Børn i dag har helt andre forudsætninger, når de møder
op i skolen end for blot 5 år siden. Læringsarenaen er
så langt fra kun skolen. Det skal og må vi tænke på, når
vi driver skole i dag…. (SL)
•
•
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0037.png
•
Det kræver kommunikation, kommunikation og atter
kommunikation internt på skolen… (ML)
Jeg er kommet ind som lærer på innovationslinjen som
”3. generation”. Hold da op, hvor har jeg brug for
sparring og fagdidaktiske drøftelser med mine kolleger.
Videndeling er blevet et nøglebegreb…. (KL)
Sir Ken Robinson siger, at skolen world wide ”is a
broken model”. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget
nu. Vores børn kan ikke være tjent med, at vi driver
skole, som vi har gjort i 100 år. Vores egen Steen
Hildebrandt siger det samme… (SL)
Vi snakker meget linjer i storteamet, - det er jo klart.
Vores snak breder sig da også til de øvrige teams, - det
tror jeg da…, og det er jo positivt… (KL)
Jeg synes, at det er SÅ fedt, når alle linjerne arbejder
sammen om et stort projekt på tværs af klasserne. Så
syder og bobler det virkelig på skolen… (EP 9kl/it)
Vi drøftede længe om – og i så fald hvilke linjer, vi
skulle tilbyde. Det brugte vi godt nok lang tid på, - men
den tid er nok godt givet ud. Det her skal man altså
ville,
ellers bliver det op ad bakke…. (ML)
Som leder har man jo et stort ansvar for, at det her
lykkes…. (SL)
Jeg er da lidt stolt af at gå på en skole, der tænker nyt –
og hvor vi har mulighed for at vælge selv.. (EP 8kl/it)
Det er stadig en kæmpe opgave at holde begejstringen
hos lærerne, - og vedvarende at skabe inspirationen
hos lærerne. Det nytter ikke noget, at du som leder selv
kan se mulighederne, - du skal have lærerne med,
ellers går det bare ikke… (SL)
Der er ingen tvivl om, at vi med indførelsen af linjerne
også begynder at ændre skolens læringsmiljø indefra.
Det ser jeg virkelig som meget positivt. Skolen behøver
ikke at ligne den skole, jeg selv gik i mere end højest
nødvendigt…. (ML)
… jamen det kan også være lidt hårdt ind imellem at
der sker så meget udvikling på én gang.. (KL)
Det er så dejligt at se lyset i øjnene på eleverne. – Det
smitter da enormt af på mig som lærer, at jeg kan se, at
de er oppe på beatet…. (KL)
Jeg synes, at det er super nice at gå på en skole, hvor
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0038.png
vi har så forskellige klasser i overbygningen. Det giver
på en måde mere ro i klasserne, - men også mere
dynamik…., jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare
det. Det virker godt, synes jeg. (EP)
#
Hypotese
Citater
!
!
"
•
Det er blevet en hel del sjovere at gå i skole nu…
(ED 8 kl./it)
Det er nu andet år for mig på innovationslinjen, - og
det er faktisk først nu, at det giver mening for mig at
engagere mig 100 % i mit skolearbejde (ED 8 kl /inn)
Det handler om at skabe motivation. Og 7., - 8. og 9.
klasser, der elsker at gå i skole? Hvad er det lige, der
sker her? (SL)
Det er en god måde at få os i den her alder til at
synes, at skolen er et spændende sted at være…. ED
9 kl /inn)
Det er rigtig dejligt, at vi har mulighed for ekstra
idrætstimer, selv om det ikke er på eliteniveau. Vi går
jo ikke bare og leger fodbold hele tiden, men vi kan
tage Junior Lederuddannelse og førstehjælpskurser
og den slags. Det er jo noget, vi kan bruge i vores liv
også… (ED 8.kl/id)
Jeg var rigtig glad for, at der skete noget efter 6.
klasse. Det havde jeg sukket efter længe.. (dstx)
Hvis folkeskolen skal forny sig, - så er det her et godt
bud på en mere moderne skole, - selv om det
[tilbuddet] godt kan blive bedre.. (dstx)
Det er enormt motiverende at arbejde kreativt med
robotterne, - men jeg ved ikke helt, - hvis man nu ikke
helt kan finde ud af, hvad man skal vælge [linje], så
kan det jo være svært…, tænker jeg. (ED)
Jeg var da superglad for at gå på den internationale
linje, - men jeg er nok gladere for at gå her på
•
•
•
•
•
•
•
•
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0039.png
gymnasiet… (pstx)
•
Vi SKAL altså sørge for, at der er tilbud til alle typer af
elever. Vi kan jo se, at det virker, det her (SL)
Vi har fået nogle totalt gode lærere her, - det er SÅ
fedt… (ED)
Det er rart at gå på en skole, hvor idrætten har plads
og opfattes som lige så vigtigt som andre fag i
skolen..(EP 8kl/id)
Prøv at gå ind på vores hjemmeside og læs
elevtilfredshedsmålinger. – De taler deres eget sprog -
vi rammer børnene med det her. (SL)
Det er virkelig VIDT forskellige børn, vi har på vores to
linjer [IT og medier / international linje], - og de har det
godt, hvor de har det.(SL)
•
•
•
•
"
Hypotese
Citater
"
•
Vi er nok lidt mere oppe på tæerne nu, for vi får mere
og tydeligere feed back på det, vi laver nu (ED 8 kl /inn)
Jamen vores elever i 8. Klasse…, de er blevet så
dygtige til engelsk. Richard spiller skuespil for dem, og
de er bare helt med på det. Mundtligt er de fantastiske
– helt oppe at ringe, faktisk. Vores to-sprogede elever
profiterer meget af det. (ML)
Vi sprængte karakterskalaen sidste år. Det var 10 og
12-taller igen og igen… (SL)
Det er rigtigt. Der faldt tretten 12-taller i kristendom…
og havde de skulle op i historie eller samfundsfag, så
havde det været det samme. De er simpelthen så
dygtige, men det er fordi vi har en holistisk tilgang til
undervisningen. Vi kører fagene meget tværfagligt, og
det er rigtig godt for vores elever. – man skal jo huske
på, at �½ af vores børn er muslimer med en tosprogs-
•
•
•
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0040.png
baggrund. De klarer sig utrolig godt. (ML)
•
9b kommer også til at ramme loftet i år, - de er SÅ
dygtige. Især til engelsk, - de bruger virkelig sproget.
(ML)
Vi er en skole med mange to-sprogede elever, og jeg
vil da sige, at vi er rykket nærmere nu i forhold til at
geare vores elever til ungdomsuddannelserne. De
lærer på en måde at være mere selvansvarlige, fordi de
selv har været med til at vælge vej. (SL)
Vores børn slås med mange personlige problemer på
hjemmefronten, - men når de kommer her, - så er de
klar. (SL)
Vores 9 it-klasse føler sig helt klar til
ungdomsuddannelserne. De snakker ”Hansenberg”
[IBC] og gymnasiet, som de aldrig har gjort før…, det
kan selvfølgelig have noget at gøre med holdet i år, -
men jeg oplever, at der er en positiv udvikling med
vores linjetænkning.
Vi målretter også vores lejrskoler. F.eks. var den
internationale linje i England, mens IT og medielinjen
tog til København og besøgte Microsoft og den slags
virksomheder. Det passede eleverne rigtig godt. (ML)
Det er lidt ærgerligt, at der kører så mange myter om,
at eleverne på den internationale linje er så dygtige, -
det er de faktisk ikke. Så det bruger vi altså en del
energi på at mane i jorden. (SL)
Forældre tror, at deres børn skal være særlig dygtige
for at gå på den internationale linje, men det står ingen
steder skrevet. Det sker i forældrenes egne hoveder.
Det er en rigtig vigtig faktor at få på plads i forhold til
forældre og elever. (SL)
Vi skal være meget opmærksomme på især pigerne fra
de internationale linjer. Jeg oplever, at flere og flere af
pigerne, der vælger at komme her i 10. klasse ganske
enkelt ikke har deres basisfærdigheder i matematik i
orden. Måske er det fordi deres sproglige kompetencer
er så gode, så deres naturfaglige kompetencer ikke
rigtig er kommet i spil. Vi skal bruge en del tid på at få
dem op på et bare nogenlunde niveau. Min anbefaling
er derfor, at matematiklærerne især i de internationale
linjer er særlig opmærksomme på elevernes
forståelsesmæssige – matematiske kompetencer.
Ellers risikerer vi, at de ”bare” er tekniske i disciplinerne
– og ikke forstår noget af det, de har været igennem,
•
•
•
•
•
•
•
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0041.png
og det er jo ikke godt nok til at klare FS10. (KL)
"
Hypotese
Citater
"
•
Som lærer skal du selv kunne nogle ting, - men når det
kører, så skal du turde give eleverne frit spil (ML)
Det her stiller på en måde nye krav til vores lærere, -
det kan vi godt mærke. På den gode måde, altså… (EP
9 kl /it)
Linjeidéen gør, at lærerne bliver nødt til at reflektere
dybere – og tænke didaktisk nyt – i forhold til deres
daglige praksis. Det ser jeg som et ekstra plus… (SL)
Jeg var godt nok ved at skrige i starten over at skulle
undervise her, - men nu priser jeg mig lykkelig for at
have fået den faglige udfordring…. (KL)
Jeg har simpelthen kommunens dygtigste lærere i
udskolingsteamet. De er voldsomt inspirerende at være
sammen med…. (SL)
Som lærer kan det være svært at nå at sætte sig ind i
didaktikken og metoderne i forhold til det enkelte
linjetilbud. Det skal man gøre sig klart på forhånd, - det
tager tid…, oven i alt det andet, man også skal nå…
(ML)
Med tiden kan vi godt mærke, at vi arbejder mere og
mere dynamisk med tingene (SL)
Det, at vi i år måtte udbyde to internationale linjer, har jo
også betydet, at vi har måttet reflektere yderligere over,
hvad det i grunden er, vi går og laver. Gør vi det godt
nok, siden den ene linje ikke blev valgt? Det er jo sundt
for os… (SL)
Det stiller da krav til os på en ny måde, men det kan jo
være sundt at blive rusket lidt en gang imellem… (KL)
•
•
•
•
•
•
•
•
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0042.png
$
Citater
•
Linjetankegangen er rigtig, det er der ingen tvivl om,
men skal gøre det 100 %. Børn flytter ikke umiddelbart
efter et tilbud på en anden skole, - så man skal som
kommune sikre sig, at der er en nogenlunde homogen
vifte af muligheder for valg af linje i de forskellige
skoledistrikter. Ellers stiller vi eleverne forskelligt. (ML)
Det er ofte forældrene, der er de tryghedssøgende og
holder deres børn på den skole, de kender. Det er trygt
og godt for dem. Det betyder, at vi skal italesætte, at
skoleskift er godt og kan virke motiverende for
børnene…., og den er svær… (ML)
Der er ingen tvivl om, at linjerne har fået vores børn til
at blomstre, fordi de nu fik mulighed for at vælge sig ind
på noget, som gav mening for dem, - og som de
interesserede sig for. Lige netop i den alder, de har nu,
betyder den slags utrolig meget i forhold til deres
identitetsdannelse og personlige udvikling. (SL)
Det er et helt rigtigt tidspunkt at lade eleverne vælge på.
I udskolingen er de ved at være klar. Vi mener helt klart,
at eleverne skal gå i skole fra 0. – 6. Klasse uden
mulighed for at vælge. Det skal være selve deres basis-
skoleforløb. Hvis vi flytter valget ned i skoleforløbet, så
bliver det bare forældrene, der vælger for barnet, og så
udvikler vi for alvor en skole, som ikke bygger på
enhedsskoletanken. I overbygningen er det en sund
forstyrrelse for børnene. (ML/SL)
Vi skal tænke prøveformen ind også, så den svarer til
den undervisning, som eleverne har modtaget. Også
prøven skal give mening for dem. Elever vil faktisk
gerne evalueres, - det skal bare være på et reelt
grundlag, - så er de til gengæld med. (SL)
Vi er nok stadig nødt til at have en eller anden form for
central og national test, - men vi bør nok tænke i
alternative prøveformer i takt med, at vi udvikler
linjetilbud. (KL)
Det kunne da være fedt at gå til en prøve, hvor vi måtte
•
•
•
•
•
•
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378691_0043.png
bruge noget af alt det, vi har lært på innovationslinjen.
(ED 8kl/inn)
•
Det er lidt surt, at vi har lært at bruge Mindview og den
slags programmer, men til prøven kan vi ikke bruge
noget af det værktøj…. (ED 8kl/it)
Man skal som skole og kommune
ville
det her. Man kan
ikke indføre linjetilbud over en nat. Også lærere i
indskoling og på mellemtrin skal legitimere
linjeundervisningen, så elever og forældre kan se den
røde tråd i skoleforløbet. Ellers lykkes det ikke.. (SL)
Det skal være sådan, at man som elev ikke vælger efter
lærerne – eller hvor godt det enkelte linjetilbud ”bliver
solgt”. Alle linjer skal fremstå lige interessante – og
lærerne skal brænde lige meget for at undervise der.
(pstx)
Man skal virkelig sørge for at informere elever rigtig
godt på forhånd…(EP 8kl/it)
Vi skal agere professionelt i det her, for så kan vi
virkelig komme til at udvikle vores folkeskole til et
enormt spændende sted at være. Vi er kun lige
begyndt, - prøv lige at tænke på, når vi får vores
erhvervsliv med ind over også…. (SL)
•
•
•
•
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Vi skal agere professionelt i det her,
for så kan vi virkelig komme til at udvikle vores folkeskole
til et enormt spændende sted at være….”
Citat fra en skoleleder, linjeskole
”Vi skal tænke skole på en helt, helt anderledes måde i dag…”
Citat fra en skoleleder, linjeskole
”Det er nu andet år for mig på innovationslinjen, - og det er faktisk først
nu, at det giver mening for mig at engagere mig 100 % i mit
skolearbejde….”
Citat fra dreng i 8. klasse. Innovationslinje
”Det kræver kommunikation, kommunikation og atter kommunikation..”
Citat fra en mandlig lærer. Innovationslinje
”Det er en god måde at få os i den her alder til at synes, at skolen er et
spændende sted at være….”
Citat fra dreng i 9. klasse. Innovationslinje
”Det handler om at skabe motivation…. Og 7., - 8. og 9. klasser, der
elsker at gå i skole…? Hvad er det lige, der sker?”
Citat fra en skoleleder, linjeskole
”Det her stiller på en måde nye krav til vores lærere, - det kan vi godt
mærke. På den gode måde, altså…..!”
Citat fra en pige, 9. klasse. IT- og medielinje
”Profilidéen gør, at lærerne bliver nødt til at reflektere dybere – og
tænke didaktisk nyt – i forhold til deres daglige praksis. Det ser jeg som
et ekstra plus…”
Citat fra en skoleleder, linjeskole
44