12-11-2013Svar på spørgsmål 13 (Alm. del):I brev af 29. oktober 2013 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 13:”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen for råds-mødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 25.-26. november 2013fsva. ministerens sagsområde.”Svar:På uddannelsesdelen af mødet er der to punkter på dagsordenen til ved-tagelse og derefter en politisk debat. På ungdomsdelen af rådsmødet erder et punkt til vedtagelse og derefter en politisk debat.

Uddannelse

Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelseVed rådsmødet skal der vedtages et sæt rådskonklusioner om effektivtlederskab i uddannelserne. De omfatter lederskab på grundskole-, ung-domsuddannelses- og voksenuddannelsesområdet. Det understreges irådskonklusionerne, at skoleledelse hører under medlemsstaternes kom-petenceområde, og at der skal tages hensyn til de forskellige modeller forinstitutionel og lokal autonomi, som eksisterer i de enkelte lande.Inden for disse rammer indeholder rådskonklusionerne en række opfor-dringer til medlemsstaterne om at styrke skoleledelse, ligesom der ogsånævnes en række indsatser, som Kommissionen vil iværksætte i samar-bejde med medlemsstaterne.Medlemsstaterne bør arbejde for at sikre, at der udvikles nye måder,hvorpå effektiv og ansvarlig skoleledelse kan understøttes. Det indebærertilstrækkelig autonomi lokalt og på de enkelte institutioner til at prioriterepædagogiske tilgange og allokering af lokale ressourcer. Medlemsstaterne

2opfordres også til at arbejde for, at det gøres mere attraktivt for lærere atforfølge en ledelsesmæssig karriere.Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne anvende den åbnekoordinationsmetode til at fremme udbredelsen af god praksis inden forskoleledelse og sikre, at relevant praksis også når det politiske niveau.Samtidig vil Kommissionen anvende tilgængelige EU-midler underErasmus+ og Socialfonden til at fremme samarbejde og partnerskaberom skoleledelse og innovative tilgange.Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, der er i god over-ensstemmelse med regeringens egne prioriteter på skoleområdet. Leder-skab i folkeskolen, herunder ledernes råderum til også at fokusere påpædagogisk ledelse, er et væsentligt element i aftalen ’Et fagligt løft affolkeskolen’ af 7. juni 2013, ligesom aftalen også skal sikre kvalificeretefter- og videreuddannelse samt øvrig kapacitetsopbygning via lærings-konsulenter mv. Det er derfor positivt, at der også på EU-niveau er fo-kus på værdien af skoleledelse, så længe indsatserne sker under hensynta-gen til medlemsstaternes forskellige nationale og lokale forhold.Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelseVed rådsmødet skal der vedtages et sæt rådskonklusioner om den globaledimension af videregående uddannelse. Rådskonklusionerne har fokus påEuropas videregående uddannelser i forhold til tredjelande og formåleter at fremme internationaliseringen af de europæiske videregående ud-dannelser.Medlemsstaterne opfordres til at udvikle strategier for internationalise-ring af deres videregående uddannelser med vægt på mobilitet, internati-onalisering af undervisningen og fremme af strategisk samarbejde ogkapacitetsopbygning. I rådskonklusionerne anerkendes mobilitet for stu-derende og undervisere som en vigtig komponent i internationaliseringenaf uddannelserne, men det understreges samtidig, at internationaliseringpå ’hjemmebane’ er mindst ligeså vigtigt, idet størstedelen af studerendeog undervisere ikke har mulighed for at være mobile. Derfor opfordresmedlemsstaterne til at gøre brug af bl.a. styrket sprogundervisning og ittil at styrke uddannelsernes internationalisering.Kommissionen vil understøtte medlemsstaternes og uddannelsesinstitu-tionernes internationaliseringstiltag blandt andet gennem brug af EU-programmerne Erasmus+ og Horizon 2020. Derudover vil Kommissio-nen også arbejde for at øge de europæiske videregående uddannelsersattraktivitet i forhold til resten af verden.

3Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er positivt, atudkastet fremhæver en række indsatsområder, som regeringen også selvhar prioriteret i handlingsplanen for internationalisering af de videregå-ende uddannelser ’Øget indsigt gennem globalt udsyn’.Punkt 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læringVed rådsmødet skal være en politisk debat om åbne uddannelsesressour-cer og digital læring. Det litauiske formandskab for ministerrådet harudarbejdet et debatoplæg om de muligheder og udfordringer, som udvik-lingen inden for informations- og kommunikationsteknologi giver i for-hold til uddannelse og undervisning.I debatoplægget inviteres ministrene til at fortælle om deres nationaletilgang til og erfaring med åbne uddannelsesressourcer og herunder berø-re kvalitetssikring og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnå-et via åbne uddannelsesressourcer.Regeringen vil deltage aktivt i debatten og fremhæve danske indsatser forat udbrede åbne uddannelsesressourcer af høj kvalitet.

Ungdom

Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse oguddannelse (NEETs)Ved rådsmødet skal der vedtages et sæt rådskonklusioner om øget socialintegration af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse– de såkaldte NEETs (”Not in Employment, Education or Training”).I rådskonklusionerne slås det fast, at unge europæiske NEETs udgør ensærlig risikogruppe i den nuværende stramme økonomiske situation.Derfor er en målrettet og koordineret indsats møntet på dem nødvendig.Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, der på en rækkeområder ligger i forlængelse af nationale indsatser. Således har regeringenselv iværksat en række initiativer på området, fx det nylige udspil til re-form af vores erhvervsuddannelser.Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdetVed rådsmødet skal der være en politisk debat om indførelse af særligearbejdsplaner som instrument i europæisk politik på ungdomsområdet.Formålet med arbejdsplanerne er at sikre en mere effektiv indsats påungdomsområdet inden for de 18 måneders trio-samarbejder. Det skalmedvirke til, at medlemsstaterne igangsætter flere initiativer særligt rettetmod de unge, der er uden uddannelse og beskæftigelse.

4På den baggrund inviteres ministrene til at diskutere følgende spørgsmål:Hvad er de største udfordringer for unge, som de enkelte med-lemslande står over for?Hvilke af disse udfordringer bør være tema for et europæisksamarbejde inden for rammerne af en kommende arbejdsplan?Hvordan kan en kommende arbejdsplan bidrage til et øget euro-pæisk samarbejde på tværs af sektorer og på den måde styrkeungdomspolitikkens rolle?Regeringen vil deltage aktivt i debatten og fremhæve relevante nationaletiltag som for eksempel de danske tværsektorelle ’unge-pakker’ og ”ghet-to-planer.” Regeringen finder, at ungdomsarbejdsløsheden og faren forsocial marginalisering og eksklusion af unge fortsat er en stor udfordringi mange europæiske lande. Vi er på den baggrund enige med formand-skabet i det nyttige i at drøfte muligheden for at indføre arbejdsplanersom et nyt fleksibelt og målrettet instrument for det europæiske samar-bejde på ungdomsområdet under forudsætning af, at planerne er konkre-te, gennemførlige og ikke fører til et øget bureaukrati, samt at medlems-landenes nationale kompetence på området ikke anfægtes.