Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
17. december 2013
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. november 2013 stillet følgende spørgsmålnr. 91 som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Lennart Damsbo-Andersenpå udvalgets vegne.
J.nr. 2013-8628
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. november 2013 fra Unges Ud-dannelsescenter om projekt ”Klar til start” (opkvalificeringstilbud til unge med au-tisme spektrum forstyrrelser), jf. BEU alm. Del – bilag 66 og særligt punkterne påside 3-4 og redegøre for, hvordan det sikres, at afklaringsforløbet for unge med au-tisme er forsvarligt i forhold til de unges mulighed for at komme i varig beskæfti-gelse.”
Efter lovgivningen er det kommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsat-sen. Det vil sige, at kommunerne tilrettelægger og varetager den aktive indsats pådet grundlag og efter de kriterier, som er fastlagt i lovgivningen, herunder også be-skæftigelsesindsatsen for unge med autisme.Sigtet med reformen af førtidspension og fleksjob er, at borgeren skal have en hel-hedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt indsats, som sikrer, atborgeren får hjælp til at udvikle sin arbejdsevne. Dette gælder også unge med au-tisme. Der skal gøres op med de såkaldte arbejdsprøvninger, hvor borgere testes ifunktioner, som de har svært ved, alene for at skabe dokumentation for mangelfuldarbejdsevne. Bl.a. derfor bliver arbejdsevnemetoden med ressourceprofilen afløstaf en ny model med rehabiliteringsteam i alle kommuner, rehabiliteringsplan ogressourceforløb.Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en samtidig afklaringaf den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, ogat der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fællesmål i forhold til arbejdsmarkedet. Dette mener jeg også, at unge med autisme vilkunne have gavn af.Den nuværende lovgivning giver kommunerne fleksibilitet i tilrettelæggelsen ogorganiseringen af arbejdet med rehabiliteringsteam, herunder hvilke personer, derskal arbejde med rehabiliteringsteam. Der er således ikke noget til hinder for, atkommunen kan etablere tværfaglige team, hvor personer med erfaring med menne-sker med svære og permanente handicap deltager. Der er dog ikke fastsat krav her-
om, men i bemærkningerne til lovforslaget er det præciseret, at kommunerne efterbehov kan inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabilite-ringsteamets arbejde og anbefaling.Det er helt centralt for arbejdet i rehabiliteringsteamet, at borgeren bliver hørt ogdeltager i mødet i rehabiliteringsteamet. Det skaber ejerskab og kan for borgerenbidrage til afklaring af egen sag samt give medindflydelse på teamets indstilling.Borgerens deltagelse i mødet er præciseret nærmere i bemærkningerne til lovfors-laget. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen skal gøre bor-geren opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen,som kan hjælpe borgeren i kontakten med kommunen.Til at sikre at det tværfaglige rehabiliteringsteam i alle kommuner virker efter hen-sigten, er der som led i implementeringen af reformen iværksat initiativer, der kansikre opkvalificering af medarbejdere, der skal arbejde med rehabiliteringsteam.Ankestyrelsen har efter lovgivningen til opgave at følge praksis i kommunerne ogvejlede om praksis. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen indhente sager tilgennemsyn, eller Beskæftigelsesministeriet kan anmode Ankestyrelsen herom. Iforbindelse med implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob ord-ningerne har Arbejdsmarkedsstyrelsen anmodet Ankestyrelsen om at gennemføreforløbsundersøgelser. Formålet hermed er dels at følge op på rehabiliteringsteametsarbejde og indstillinger dels at give Ankestyrelsen mulighed for at vejlede kommu-nerne om fortolkning af regelsættet og tidligt sikre, at der dannes en ensartet prak-sis på tværs af landet.Hvad angår ressourceforløb, tilbydes det til personer, der har komplekse problemerud over ledighed, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særligindsats vil ende på førtidspension. Ordningen er således tiltænkt en målgruppe,som i dag ikke tilbydes en indsats, fordi kommunen har vurderet, at der ikke findesrelevante foranstaltninger, der kan iværksættes. Ressourceforløb kan vare fra et tilfem år ad gangen. Fokus for ressourceforløbet er, at arbejdsevnen skal udviklesgennem en konkret aktiv indsats, hvor borgerens mål i forhold til arbejde og ud-dannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Kommunens visitationtil ressourceforløb er en afgørelse, som kan indbringes for Ankestyrelsen.Der er i de nugældende regler en række muligheder for at iværksætte en indsatsover for personer, der har andre problemer end ledighed, og det er forudsat, atkommunen i første omgang må vurdere, om disse muligheder er relevante i forholdtil at få personen tættere på job eller uddannelse. Det kunne være en kombinationaf beskæftigelsesrettede tilbud om fx opkvalificeringskurser og løntilskudsjob, re-validering eller fleksjob.
2
Det er ikke et krav, at kommunen rent faktisk har anvendt den pågældende indsatsforud for visitation til ressourceforløb. Hvis kommunen således vurderer, at perso-nen har så komplekse problemer, at fx revalidering ikke kan finde anvendelse, skalkommunen blot konstatere dette. Vurderer kommunen, at der heller ikke er andreforanstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne for udtømte.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
3
