PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

J.nr. 2014 – 6261

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. november 2013 stillet følgende spørgsmål

nr. 85 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

27. oktober 2014

Spørgsmål nr. 85:

”Af artikel i Morgenavisen Jyllandsposten den 13. november 2013, s. 10: ”Lykke-

toft: For voldsomt indgreb i efterlønsordningen” fremgår, at antallet af personer på

efterløn nu er nede på godt 98.000 allerede inden lovændringen fra 2011 formelt

træder i kraft. Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger som baggrund for

lovændringen var det forudsat, at antallet af personer på efterløn som følge af lov-

ændringen ville komme under 100.000 i 2019. Ministeren bedes på baggrund heraf

redegøre for følgende:

a) Hvor stort et antal af personer på efterløn forventer ministeriet nu for årene

2014,2015, 2016, 2017, 2018 og 2019?

b) Hvor meget vil staten årligt spare på, at 2019-målet allerede er nået inden loven

træder i kraft?

c) Har ministeren tænkt sig at rulle efterlønsforringelserne, der træder i kraft i

2014, tilbage i lyset af, at de erklærede forudsætninger for ændringerne viser sig at

være forkerte, idet langt færre end beregnet benytter sig af ordningen?

d) Hvilke initiativer vil ministeren i benægtende fald tage for at sikre, at reelt ned-

slidte personer kan forlade arbejdsmarkedet som 60-årige?”

Endeligt svar:

Indledningsvist ønsker jeg at beklage den lange svartid.

I forlængelse af foreløbigt svar til Beskæftigelsesudvalget af 2. december 2013 kan

jeg oplyse følgende:

Det bemærkes, at det ikke er korrekt, at det ”som baggrund for lovændringen var

[…] forudsat, at antallet af personer på efterløn

som følge

af lovændringen ville

komme under 100.000 i 2019”. Det var derimod forudsat, at antallet af efterløns-

modtagere

uden

lovændringer ville være under 100.000 i 2019 og svare til ca.

91.000 personer i 2020,

jf. Reformpakke 2020 - kontant sikring af Danmarks Vel-

færd, Finansministeriet april 2011, afsnit 5.6,

samt

Danmarks Konvergensprogram

2011, maj 2011, s. 109.

Svar på delspørgsmål A

Nedenstående tabel 1 viser det forventede antal personer på efterløn i perioden

2014-2019 inkl. de vedtagne lovændringer. Ifølge de mellemfristede fremskrivnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger vil der være 93.000 fuldtidspersoner i 2014 faldende til 44.000 fuldtidspersoner

i 2019. Det skal bemærkes, at tilbagetrækningsreformen begynder at påvirke antal-

let af efterlønsmodtagere fra og med 2014.

Tabel 1

Skønnet antal efterlønsmodtagere. 2014-2019

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Antal efterlønsmodtage-

re, fuldtidspersoner

(1.000)

Kilde: 2014:Udgiftsopfølgning 2 2014, 2015-2018: FFL2015, 2019: Finansministeriet.

Anm.: Som følge af forskellig opgørelsesmetode er Finansministeriets aktivitetsskøn for 2019 justeret, så de er sam-

menlignelig med de foregående år.

Svar på delspørgsmål B

Ifølge de mellemfristede fremskrivninger forventes der at være 44.000 personer på

efterløn i 2020 (opgjort på finanslovniveau), hvilket er 10.000 færre end det, der

blev forventet i forbindelse med Aftale om senere tilbagetrækning.

Reduktionen i det forventede antal efterlønsmodtagere i 2020 kan primært tilskri-

ves en lavere udnyttelsesgrad – dvs. at personer, som indbetaler til efterlønsordnin-

gen og dermed optjener ret til efterløn, i mindre grad end tidligere skønnet udnytter

denne ret til faktisk at få udbetalt efterløn, men i større omfang udnytter efterløns-

retten til at optjene skattefri præmie.

Det lavere antal efterlønsmodtagere forventes isoleret set at indebære en forbedring

af den primære saldo frem mod 2020 som anført nedenfor (2014-niveau).

Tabel 2

Skønnet effekt af færre efterlønsmodtagere

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Forbedring af strukturel primær saldo (mia. kr., 2014-niveau) 4,2 4,1 4,3 3,9 2,5 1,7 1,8 2,1

Kilde: Finansministeriets beregninger og Danmarks Statistik.

Anm.: Effekten på strukturel primær saldo af færre efterlønsmodtagere er i 2013-2015 udregnet på baggrund af den

gennemsnitlige nettoudgift for en person på efterløn i 2016. Beregningerne baserer sig på FIU 78 (alm. del) af 7. marts

2014 justeret i forhold til Finansministeriets seneste efterlønsfremskrivning, som indgik i det opdaterede 2020-forløb til

fastlæggelse af udgiftslofterne for 2018.”

Svar på delspørgsmål C

Lovændringen af efterlønsordningen udmøntede Aftale om senere tilbagetrækning

af 13. maj 2011. Lovændringen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og jeg

har ikke planer om at foreslå ændringer af ordningen i forligskredsen (regeringen,

V, K og DF).

Svar på delspørgsmål D

Hvis man er nedslidt og dermed helt eller delvist har mistet arbejdsevnen, har man

efter en konkret vurdering mulighed for at blive visiteret til et fleksjob eller før-

tidspension. Med tilbagetrækningsreformen indførtes tillige en seniorførtidspension

til nedslidte seniorer med ikrafttrædelse 1. januar 2014.

Venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henrik Dam Kristensen