Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. november 2013 stillet følgende spørgsmålnr. 84 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraJørgen Arbo-Bæhr (EL).
11. december 2013J.nr. 20130084102
”ILO angiver, at ca. 3000 personer dør årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark. Derforeligger oplysninger om 1300 døde af arbejdsbetinget kræft fra Kræftens Be-kæmpelse og 1400 af følgesygdomme af dårligt psykisk arbejdsmiljø.Derudover er der andre dødsårsager. Ministeren bedes på denne baggrund redegørefor;a) hvor mange der årligt dør af dårligt arbejdsmiljø i Danmark? I svaret ønskes re-degjort for årsagerne med angivelse af antal døde specificeretb) overvejelser om omfanget af mørketal, således at det muligvis kun er muligt atangive et minimumstalc) hvad de tilsvarende tal er for Sverige?d) hvorledes forskelle mellem Danmark og Sverige kan forklares, når tallene erkorrigeret for indbyggertal?e) forklaringen på, hvorfor der med så mange døde på grund af dårligt arbejdsmiljøikke rejses straffesager mod de ansvarlige?”
Det er af helt afgørende vigtighed for mig, at alle, der går på arbejde i Danmark,har et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er ikke acceptabelt, at man kan blive sygaf eller komme til skade på arbejde.Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:"ILO anslår i en opgørelse på deres hjemmeside, at den samlede arbejdsrelaterededødelighed i Danmark er 2.077 tilfælde om året. ILO’s tal baserer sig på en finskmodel til beregning af bidraget fra forskellige dødsårsager til den samlede arbejds-relaterede dødelighed og inddrager oplysninger om antallet af dødsfald som følgeaf arbejdsulykker, den beregnede dødelighed på grund af arbejdsrelaterede syg-domme, bl.a. kræft og hjerte- karsygdomme, samt den beregnede dødelighed pågrund af farlige kemiske stoffer. Beregningerne baserer sig på data fra 2003.For de enkelte delspørgsmål kan Arbejdstilsynet oplyse, følgende:
a) hvor mange der årligt dør af dårligt arbejdsmiljø i Danmark?
Generelt er beregninger om dødsfald som følge af dårligt arbejdsmiljø behæftetmed stor usikkerhed, og tallene skal tolkes med forsigtighed. Der må derfor skelnesmellem oplysninger om faktiske dødsfald, der er sket i forbindelse med arbejde, ogoplysninger, der er tilvejebragt via statistiske og matematiske modeller til bereg-ning af dødeligheden.Ifølge Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker er der siden 2007anmeldt omkring 40 dødsfald i forbindelse med arbejdsulykker om året. Dødsulyk-kerne i årene fra 2008 til 2012 er mest hyppigt sket ved, at skadelidte er blevet ramtaf en genstand, herunder fx nedfaldent gods (i alt 75 tilfælde), er blevet klemt ellermast (i alt 44 tilfælde), og ved fald (i alt 40 tilfælde).I Arbejdstilsynets register over anmeldte erhvervssygdomme registreres ikke døds-fald som følge af en erhvervssygdom. Registret kan derfor ikke bruges til at belysespørgsmålet om, hvor mange der faktisk dør årligt af sundhedsskadelige påvirknin-ger i deres arbejdsmiljø.Der findes teoretiske estimater af dødeligheden som følge af erhvervssygdomme.Således vurderes det i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2006, udfra samme finske model som nævnt ovenfor, at der hvert år dør ca. 2.000 danskerepå grund af erhvervssygdomme.I samme rapport anslås det, at der årligt kan relateres ca. 1.400 dødsfald til psykiskarbejdsmiljøbelastning. Her kendes den præcise dødsårsag dog ikke.I en rapport fra Kræftens Bekæmpelse fra 2005 anslås det, at 1.300 kræfttilfældeom året kan skyldes arbejdsmiljøet. Der er ingen oplysninger, om alle tilfælde erdødelige. Beregningerne hviler på en antagelse om, at 2-4 pct. af alle kræftsyg-domme kan tilskrives kendte påvirkninger i arbejdsmiljøet som medvirkende årsag.b) overvejelser om omfanget af mørketal
I forbindelse med dødsulykker vurderes der ikke at være mørketal. Det vurderes, atalle dødsulykker, der er omfattet af pligten til at anmelde arbejdsulykker, bliveranmeldt.Omfanget af mørketal kan ikke vurderes for dødeligheden som følge af erhvervs-sygdomme, da der er tale om beregninger.c) hvad de tilsvarende tal er for Sverige?
Det svenske Arbejdstilsyn oplyser, at der i Sverige ikke findes faktiske opgørelseraf arbejdsrelateret dødelighed. Der findes kun – ligesom for Danmarks vedkom-mende – teoretiske beregninger, som forsøger at anslå, hvor mange tilfælde, derkan være tale om. Sverige er ligesom Danmark nævnt i ILO’s opgørelse, der angi-ver, at 3.200 årligt dør af dårligt arbejdsmiljø i Sverige. I Sverige er der siden 2009sket knapt 60 dødsulykker om året.d) hvorledes forskelle mellem Danmark og Sverige kan forklares, når tallene er kor-rigeret for indbyggertal?
Ifølge ILO’s beregninger af den samlede årlige dødelighed på grund af dårligt ar-bejdsmiljø ligger Sverige noget lavere (ca. 7 pct.) end Danmark, når der tages høj-2
de for indbyggertallet i de to lande i 2003; henholdsvis 5,4 mio. i Danmark og 8,9mio. i Sverige.Arbejdstilsynet har ikke data eller oplysninger i øvrigt, der gør det muligt at oplyseårsagerne til de relative forskelle mellem de beregnede tal for Sverige og Danmark.Sammenlignes forekomsten af dødsulykker i 2012, ligger Sverige ca. 12 pct. lavereend Danmark. Det bemærkes i den sammenhæng, at i 2003 var forekomsten afdødsulykker i forhold til befolkningens størrelse ca. 51 pct. lavere i Sverige end iDanmark. Forskellen mellem Sverige og Danmark for så vidt angår dødsulykker ersåledes reduceret betydeligt fra 2003 til 2012.e) forklaringen på, hvorfor der med så mange døde på grund af dårligt arbejdsmiljøikke rejses straffesager mod de ansvarlige?”
Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomhederne med henblik på at forebygge ar-bejdsmiljøproblemer, og et af formålene med straffesager for overtrædelse af ar-bejdsmiljøloven er at forebygge, at ansatte fremover udsættes for en sundhedsska-delig påvirkning.Arbejdstilsynet rejser ca. 500-600 straffesager om året for arbejdsmiljølovovertræ-delser. Antallet har ligget nogenlunde konstant de seneste seks år. Straffesagernerejses både ved arbejdsulykker, der har medført personskade eller dødsfald og i til-fælde hvor der er fremkaldt fare for liv eller helbred. Det betyder, at Arbejdstilsy-net også rejser straffesager, hvis det af den konkrete sag fremgår, at der er frem-kaldt fare for liv eller helbred f.eks. ved arbejde med asbest, opløsningsmidler ellerudsættelse for svejserøg. Det gælder selvom der ikke er indtrådt en ulykke eller ensygdom eller tilkendt erstatning herfor.For at Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag, er det en betingelse, at der er begåeten arbejdsmiljølovsovertrædelse. Endvidere skal det være muligt at fastslå, hvemder er ansvarlig for overtrædelsen. I arbejdsmiljøsager vil det typisk være en virk-somhed, da det er arbejdsgiveren, der har det primære ansvar for arbejdsmiljøet.Overtrædelsen skal være resultatet af en bevidst handling eller af grov uagtsomhed.Alle ovenstående betingelser skal kunne bevises.Der er ikke nødvendigvis begået en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljøloven,selvom en person får tilkendt erstatning efter arbejdsskadeloven.Arbejdstilsynet rejser ikke straffesager ved dødsfald på arbejdspladsen, som følgeaf fx blodprop eller ved overtrædelse af anden lovgivning (fx færdselsloven)."Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
3
