Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Sagsnr.2013-11426Doknr.171224Dato20-11-2013
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11. november 2013 stillet følgende spørgs-mål nr. 79 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).Spørgsmål:”Vil ministeren oplyse, idet der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmålS 252:1) Hvor mange af de nævnte 330.000, der er i arbejde trods det "begrænsedeincitament"?2) Hvorfor tror ministeren, at mange arbejder trods dette "begrænsede incitament"?3) Finder ministeren ikke, at kravet om rådighed og risiko for karantæne harnogen betydning for, om det kan betale sig at arbejde?4) Finder ministeren ikke, at den begrænsede dagpengeperiode og forhøjedeperiode har nogen betydning for, om det kan betale sig at arbejde?5) Finder ministeren ikke, at den sociale status, der er i at tjene sin egen løn,har nogen betydning for, om det kan betale sig at arbejde?6) Finder ministeren ikke, at det sociale samvær med kolleger har nogen betydningfor, om det kan betale sig at arbejde?7) Vil ministeren redegøre for, hvordan udviklingen for dækningsgraden harværet de sidste 15 år set i lyset af, at det oprindelig var hensigten, at dagpengeneskulle udgøre 90 pct. af lønnen - dog max. xxx kr., set som:– dækningsgraden de enkelte år?– antallet af ledige, der har fået max. beløbet i tal og i pct. af ledige?8) Vil ministeren redegøre for, hvordan dagpengemaksimum har udviklet sig ikr. og i realværdi, dvs. i forhold lønudviklingen?9) Hvad er ministerens mening om denne udvikling?”Svar:Svar på spørgsmål 1:Det fremgår af minbesvarelse af spørgsmål S 252, at ca. 330.000 personer i dag haren nettokompensationsgrad over 80 pct. Dette tal falder til ca. 250.000 personer, i taktmed at skattereformen fra 2012 bliver fuldt indfaset.En nettokompensationsgrad på over80 pct. vil sige, at den disponible indkomst som fxdagpengemodtager udgørmere end 80 pct. af den disponible indkomst, man har sombeskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighed til husleje, mad, tøjosv., når skatten er betalt.Personer med ennettokompensationsgrad på mere end80 pct. kan siges at have enforholdsvis svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Man skal dog være opmærk-som på, at der ikke findes et eksakt mål for denøkonomiske tilskyndelse til at arbejde,og at en svag økonomisk tilskyndelse kan defineres på flere forskellige måder.
Langt hovedparten af de ca. 330.000 personer, der i dag har en nettokompensations-grad over 80 pct. og dermed kan siges at have en forholdsvis svag økonomisk tilskyn-delse til at være i arbejde, erbeskæftigede.Som det fremgår af tabel 1, er ca.200.000 af personerne fuldt beskæftigede, svarendetilknap60 pct. af gruppen. Til sammenligning er knap 80 pct. af gruppen med en netto-kompensationsgrad på 80 pct. eller derunder fuldt beskæftigede.Tabel 1. Personer fordeltefternettokompensationsgrad og arbejdsmarkeds-tilknytning, 2013Nettokompensationsgradover 80 pct.1.000personerFuldt beskæftigedeDelårsbeskæftigedeFuldt ledige m.fl.EfterlønAlle19987407333Andel,pct.59,826,012,02,2100Nettokompensationsgradpå 80 pct. eller derunder1.000personer1.562192152811.986Andel,pct.78,69,77,64,1100
Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen og totalen. Beregninger af netto-kompensationsgrader baserer sig på detaljerede oplysninger om 18-64-årige i befolkningen, som opdelesefter deres arbejdsmarkedstilknytning. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldtledige m.fl. og efterlønsmodtagere (selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke iberegningerne).Beregningerne erforetaget på registeroplysninger for 2011, der er fremskrevet til pris- oglønniveauet i 2013. Der henvises i øvrigt tilFordeling og incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigsmini-steriet, juli 2013, for en dokumentation af beregningerne af nettokompensationsgrader.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.
Det kan indikere, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem en persons øko-nomiske incitament til at være i beskæftigelse, og om personen rent faktisk er i be-skæftigelse.Dette bekræftes også af en række studier på danske såvel som uden-landske data.Svar på spørgsmål 2-6:Den økonomiske tilskyndelseer ikke det eneste, der afgør, om en person er i beskæf-tigelse eller ej.Det skal blandt andet ses i lyset af, at fx dagpenge eller kontanthjælp ikke uden viderekan vælges som alternativ til beskæftigelse som følge af rådighedsforpligtelsen i dag-penge- og kontanthjælpssystemet. Det samme gælderreglerne om karantæne i dag-pengesystemet, hvor man fx ikke kan modtage dagpenge de første 3 uger, hvis manselvforskyldt er blevet ledig.En række andre forhold vil også have betydning for, at nogle er i beskæftigelse, selvom de økonomisk set har meget lidt ud af det. Det gælder fx tilfredsstillelsen ved atbidrage aktivt på arbejdsmarkedet, betydningen af at kunne forsørge sig selv, herun-der den sociale status, dette kan være forbundet med, ogdet sociale samværmedarbejdskollegaer. Samtidig kan det at være i arbejde bane vejen for et bedre lønnetjob over tid.
2
Dagpengereformen fra foråret 2011 styrkerden økonomiske tilskyndelse til at være ibeskæftigelse. MedAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelsemellem regeringen ogEnhedslisten fra maj 2013 sikres enmere glidende og nænsom indfasning af dagpen-gereformen. Med aftalen undgår man også, at en stor gruppe mennesker opbrugerdagpengeretten nogenlunde samtidigt.Nårdagpengereformen er fuldt indfaset, vilretten til dagpengevære opbrugtefter to år istedet for fire år. Det betyder, at alternativet til beskæftigelse efter to års ledighedvilvære kontanthjælp. Da kontanthjælpen typisk er lavere end dagpengene – og desu-1den afhænger af formue og ægtefælles indkomst – vil det styrke den økonomisketilskyndelse til at være i beskæftigelse.Svar på spørgsmål 7-8:Ifølge dagpengereglerne udbetales dagpenge med 90 pct. af den hidtidige indkomst,dog højst med et maksimumbeløb på ca. 208.000 (2013-niveau). De 90 pct. er opgjortbrutto, dvs. før skat (dog efter arbejdsmarkedsbidrag af lønnen). Ved opgørelser afdagpengenes reelle dækning og ved opgørelser af incitamenter til arbejde er det rele-vante en sammenligning af den disponible indkomst ved beskæftigelse med den di-sponible indkomst som modtager af overførselsindkomst. Derfor er dækningsgradennedenfor defineret som forholdet mellem den disponible indkomst for en dagpenge-modtager og den disponible indkomstfor en fuldtidsbeskæftiget LO-arbejder med gen-nemsnitlig indkomst.Dækningsgradenfor en LO-arbejder med gennemsnitlig løn var i 1998 knap 74 pct. oger i 2013 ca. 70 pct., jf. tabel 2.Dækningsgraden faldt gennemgående frem mod 2008,men er steget lidt siden.Niveauet skal ses i lyset af, at der ved dette lønniveau udbeta-les dagpenge med maksimumbeløbet, dvs. med mindre end 90 pct. af hidtidig ind-komst.
1
Med virkning fra 1. januar 2014 udvides den gensidige forsørgerpligt for ægtefæller til også at gælde vissesamlevende/samboende par.
3
Tabel 2. Dagpengemaksimum, realudvikling i dagpengemaksimum, dæk-ningsgrader for dagpengemodtagere og andel af dagpengemodtagere, dermodtager dagpenge under maksimum 1998-20131998
Dagpengemaksimum (1.000 kr.)Dagpengemaks (indeks 1998 = 100)Realudvikling i dagpengemaks,løndeflator (indeks 1998 = 100)Realudvikling i dagpengemaks,forbrugerprisdeflator(indeks 1998 = 100)Dækningsgrad, pct.1)Andel af dagpengemodtagere,der fårdagpenge med maksimal sats2)140100,0100,01999
144102,699,72000
148105,999,42001
153109,399,12002
157112,398,82003
162115,898,52004
167119,198,22005
170121,698,0
100,073,672
100,172,374
100,472,474
101,272,274
101,571,475
102,671,975
104,368,573
104,569,672
2006
Dagpengemaksimum (1.000 kr.)Dagpengemaks (indeks 1998 = 100)Realudvikling i dagpengemaks,løndeflator (indeks 1998 = 100)Realudvikling i dagpengemaks,forbrugerprisdeflator(indeks 1998 = 100)Dækningsgrad, pct.1)173,0124,097,7
104,669,272
105,468,374
104,966,878
106,867,380
108,269,378
107,370,274
107,871,271
108,470,3
Andel af dagpengemodtagere, der fårdagpenge med maksimal sats2)
Noter: 1)Dækningsgrader er beregnet på basis af familietypeberegninger og opgjort efter-skat. Indkomsten for dag-pengemodtageren er beregnet på basis af lovgivningssatsen (maksimale dagpenge).Indkomsten, der sammen-lignes med, er den disponible indkomst for en gennemsnitlig LO-arbejder. Lønindkomsten for en LO-arbejderi 2013 er baseret på en fremskrivning af den gennemsnitlige løn i 2012.2) Dagpengemodtagere under dagpengemaksimum inkluderer dimittender og deltidsforsikrede. Opgørelserneer behæftet med en vis usikkerhed, da datagrundlaget i nogle tilfælde kan være ufuldstændigt. Der findes ikkesammenhængende statistik for hele perioden for både antal fuldtidsledige og antal modtagere af arbejdsløs-hedsdagpenge i løbet af et kalenderår opdelt på, om der er udbetalt dagpenge efter maksimumsatsen eller ej.Kilde: Beregninger på familietypemodellen, Danmarks Statistik samt lovmodelberegninger.
Andelen af dagpengemodtagere, der har modtaget maksimale dagpenge, har liggetforholdsvis stabilt på 70-75 pct. over hele perioden undtagen i årene 2009-2010, hvorandelen var lidt højere, højest i 2009 med ca. 80 pct.Udviklingen i dækningsgraden og andelen af dagpengemodtagere, der modtager dag-penge under maksimum, skal fortolkes med forsigtighed, da udviklingen blandt andeter konjunkturfølsom.For så vidt angår dækningsgraden, spiller det også en rolle, at reguleringen af over-førslerne sker på baggrund af lønstigningerne to år tidligere, og at der over periodener sket en lempelse i beskatningen af arbejdsindkomst. Opgørelsen af andelen, dermodtager maksimale dagpenge, vil desuden være følsom overfor ændret dimittendle-dighed.Dagpengemaksimum var ca. 140.000 kr.i 1998 og ca. 208.000 kr. i 2013.Beløbet er således steget med ca. 49 pct. Realt – dvs. opgjort i faste priser – er dag-pengemaksimum steget med ca. 8 pct. over perioden, svarende til ca.½ pct. årligt.
4
Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige lønudvikling for en LO-arbejder har været lidtstørre end udviklingen i dagpengemaksimum. Denne udvikling afspejler, at den årligeregulering af satserne for overførselsindkomster typisk ligger 0,3 pct.point under løn-stigningstakten, jf. satspuljeforliget.Svar på spørgsmål 9:Jeg hæfter mig ved, at der over perioden har været en stigning i de disponible ind-komster for dagpengemodtagere, og at fremgangen i de disponible indkomster forbeskæftigede har været højere, bl.a. som følge af lempelserne i beskatningen af ar-bejdsindkomst, jf. også kapitel 3 iFordeling og incitamenter 2013.Udviklingen bety-der, at den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse er øget, hvilket er glædeligt.
Med venlig hilsenMargrethe Vestager
5
