PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

25. september 2014

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementerin-

gen af kontanthjælpsreformen

J.nr. 2014-0029417

AFA/ABH/MNI

(Det talte ord gælder)

Samrådsspørgsmål:

AI.

Ministeren bedes redegøre for, hvor langt man er

kommet med opfyldelsen af målene for kontanthjælps-

reformen.

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener,

at kommunerne har implementeret kontanthjælpsre-

formen tilfredsstillende.

AJ.

AK. Ministeren bedes redegøre for, i hvilken udstrækning

kommunerne bruger de nye sanktionsmuligheder for at

sikre, at flest mulige ledige kommer videre i uddannel-

se eller arbejde og herunder om brugen er tilstrække-

lig.

AL. Ministeren udtaler i Jyllands-Posten den 24. august

2014 i artiklen: ”Reform har fået 6.000 unge ud af

kontanthjælpen”, at man har ”knækket kurven” for un-

ge. Ministeren bedes redegøre for, om kurven er

knækket på andre områder som eksempelvis antallet af

par på kontanthjælp, personer på kontanthjælp over 30

år og herunder danskere med indvandrerbaggrund over

30 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontanthjælpsreformen var en nødvendig og rigtig re-

form



Over 135.000 var på kontanthjælp. Over 50.000 unge, og

mere end ni ud af ti uden uddannelse. Tre ud af fire af de

unge har højst gennemført folkeskolen. Knap hver femte

på kontanthjælp er enlig forsørger, typisk unge med et

lavt uddannelsesniveau. Godt hver femte kontanthjælps-

modtager blev overladt til sig selv uden indsats og fik be-

tegnelse midlertidigt passiv i matchkategori tre.



Kontanthjælpsreformen var derfor en reform, som jeg la-

vede, fordi den var rigtig, og fordi der var massive pro-

blemer i kontanthjælpssystemet.



Vi var nødt til at gå nye veje og ikke bare lade stå til. Der-

for afskaffede vi kontanthjælpen for unge uden uddannel-

se og indførte uddannelseshjælp. På uddannelseshjælp

stiller vi krav til de uddannelsesparate unge om at tage en

uddannelse, og vi yder bedre hjælp til de udsatte unge.



Vi ændrede hele indsatsen for alle de unge, så det bliver

entydigt, at målet er at få sig en uddannelse og derigen-

nem varig beskæftigelse.



Vi gjorde samtidig op med passivkulturen – det såkaldte

match 3 – og vi sikrede, at alle får hjælp og støtte til at

komme videre. De mest udsatte, der endnu ikke kan del-

tage i en aktivitet, får ret til mentor, der kan hjælpe med at

holde styr på hverdagen.



Der er ingen tvivl om, at vi var ambitiøse – og det er en

svær reform, fordi vi har at gøre med nogle af de mest ud-

satte borgere i samfundet. Men desto vigtigere er det og-

så, at vi rent faktisk kommer i mål med reformens intenti-

oner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Som en del af reformen aftalte jeg med aftalepartierne, at

der løbende skal følges op på intentionerne i reformen

om, at flere unge skal i uddannelse og flere voksne i job.

Status på implementeringen af kontanthjælpsreformen



Kontanthjælpsreformen er fortsat i fuld gang med at blive

implementeret, og derfor kan vi også først forvente, at de

større positive ændringer af reformen slår fuldt igennem

på den lange bane.



Målet med kontanthjælpsreformen er at få unge og voks-

ne væk fra kontanthjælpssystemet og i uddannelse eller

arbejde.



Derfor er jeg glad for at fortælle, at vi allerede nu kan be-

gynde at se de første tegn på, at reformen har medført en

betydning for afgang af unge mennesker fra uddannelses-

hjælp til uddannelse.



En første analyse viser, at flere unge kommer i uddannel-

se, og at vi har fået vendt udviklingen. Efter flere år med

stødt stigende antal unge på kontanthjælp, er antallet nu

begyndt at falde. Der er flere unge, som starter på en ud-

dannelse. Vi har fået knækket kurven.



Vi kan se af analysen, at det faktisk kan lade sig gøre at

flytte mennesker, endda ret hurtigt.



Fortsætter udviklingen vil vi på sigt nå vores mål.



Der foreligger endnu ikke en evaluering af reformeffek-

terne for de øvrige aldersgrupper i reformen, men det vil

vi som aftalt lave.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status på reformimplementeringen – hvad går godt



Kontanthjælpsreformen er en gennemgribende reform –

ikke kun for borgerne, men i høj grad også for kommu-

nerne, som har en stor opgave med at få implementeret re-

formen. Det er mit indtryk, at mange kommuner er godt i

gang.



Uddannelsesperspektivet for unge er slået igennem i

kommunerne. Mange kommuner har etableret uddannel-

sesmiljøer på uddannelsesinstitutionerne, så de unge skal

møde op på en uddannelsesinstitution frem for i jobcente-

ret. Det synes jeg, er meget positivt, da unge mennesker

uden uddannelse bør opholde sig blandt andre unge i et

miljø, hvor uddannelse er i centrum.



Mentorerne udfylder en positiv og væsentlig rolle. Et ek-

sempel er mentorerne i brobygningsprojekterne, hvor de

hjælper og støtter de unge i deres overgang til uddannelse.



Ligeledes fortæller kommunerne, at brobygningsforløbe-

ne, hvor mentoren har en central rolle, er en succes. Bro-

bygningsforløb til unge uddannelseshjælpsmodtagere

fungerer som en god, samlet uddannelsesrettet indsats, der

både opkvalificerer, motiverer og afklarer de unge til or-

dinær uddannelse.

Status på reformimplementering – udfordringer



Implementeringen af en så omfattende reform er aldrig

helt uden udfordringer.



Jeg vil i den forbindelse gerne kvittere for, at aftaleparti-

erne har været hurtige til at reagere og bidrage, når der

har været behov for at få gennemført nødvendige juste-

ringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det gælder for eksempel, da vi i starten af året fik tilpas-

set reglerne, og sikret de unge ret til et barselstillæg og

præciseret, hvornår en ung skal betragtes som uddannel-

sesparat.

[Visitationen af unge]



De første tal for kommunernes visitation af uddannelses-

hjælpsmodtagere viste, at der var store forskelle på, hvor

mange unge kommunerne visiterede henholdsvis uddan-

nelsesparate og aktivitetsparate.



For at sikre en hensigtsmæssig og mere ensartet visitati-

onspraksis i landets kommuner igangsatte jeg forskellige

initiativer, herunder en kuglegravning af kommunernes

visitation, som følges op af en Task Force i de kommuner,

hvor der er behov. Derudover er der igangsat en praksis-

undersøgelse, som skal afdække visitationspraksis.



Der er fortsat forskelle mellem kommunerne, men der er

taget store skridt og udviklingen bevæger sig nu i den rig-

tige retning. Hvor der før var over 50 procent på lands-

plan, der blev visiteret uddannelsesparate, er det tal nu

faldet til ca. 40 procent.



Der er noget, der tyder på, at kommunerne er blevet bedre

til at visitere den enkelte unge. Men der er stadig store lo-

kale forskelle, og det vil vi følge op på.

[Udsatte voksne]



I forhold til de udsatte voksne har vi hele tiden vidst, at vi

stod over for en væsentlig udfordring. Mere end to ud af

tre af vores voksne kontanthjælpsmodtagere har sociale

eller sundhedsmæssige problemer og er såkaldte aktivi-

tetsparate.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Mange af disse mennesker har massive udfordringer, som

kræver en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Der

findes ingen let og hurtig løsning på denne udfordring.



Når vi ser på tallene, har der ikke været en stigning i an-

tallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar 2014 til juni

2014, efter flere år med stigninger. Der er begyndende

tegn på, at det går bedre, men vi er langt fra i mål.



Vi har desuden til gode at se virkningerne af de mange

implementeringsunderstøttende projekter, som der i re-

formen er afsat midler til, og som først er ved at blive lø-

bet i gang.



Der er netop igangsat et stort Empowermentprojekt for

blandt andet udsatte kontanthjælps- og uddannelses-

hjælpsmodtagere, som har til formål at styrke borgernes

indflydelse og ejerskab til indsatsen.



Desuden er der afsat knap 100 mio. kr. til forsøg med en

helt ny tilgang til, hvordan man bedst hjælper de mest ud-

satte familier.

Kommunernes brug af de nye sanktionsmuligheder



Kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og

pligter. For at modtage kontanthjælp er det en grundlæg-

gende betingelse, at man står til rådighed.



I forhold til arbejde og uddannelse er det min holdning, at

dem, der kan, de skal og dem, der ikke kan, skal have

hjælp, der bringer dem tættere på selv at kunne.



Derfor er sanktioner ved manglende rådighed en central

del af kontanthjælpsreformen, som skal understøtte, at

særligt jobparate kontanthjælpsmodtagere får en indsats,

som bringer dem tættere på job, og uddannelsesparate ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dannelseshjælpsmodtagere får en uddannelsesrettet ind-

sats, som bringer dem tættere på uddannelse.



Sanktioner skal anvendes effektivt og på en måde, så det

er tydeligt for den enkelte, at der er et klart rådighedskrav

forbundet med at modtage hjælp fra det offentlige.



Sanktioner skal samtidig være fair, og gives til mennesker

som kan reagere på dem. Kommunen skal derfor forud for

sanktionering af vores ikke jobparate og udsatte kontant-

hjælpsmodtagere foretage en vurdering af, om der fore-

ligger socialfaglige grunde til, at den pågældende ikke

skal have en sanktion.



De nyeste tal for andet kvartal 2014 viser overordnet, at

der i det nye sanktionssystem fortsat gives mange sankti-

oner til de jobparate, og at det omtrent ligger på samme

niveau som i slutningen af 2013.



De nyeste tal for andet kvartal 2014 viser desuden, at der

gives færre sanktioner til de ikke jobparate og udsatte

kontanthjælpsmodtagere.



Det ser således ud til, at sanktionssystemet er blevet mere

fair, og at kommunerne foretager en socialfaglig vurde-

ring af, hvorvidt ikke-jobparate og udsatte kontant-

hjælpsmodtagere vil kunne reagere på en sanktion – og

dermed om de skal have en sanktion.



Hvis udvalget ønsker det, oversender jeg gerne et notat

med de nærmere tal for antallet af sanktioner i første

halvår 2014.



Da vi fortsat kun har tal for første halvår af 2014, hvor det

nye kontanthjælpssystemet implementeres, så er der tale

om for en overgangsperiode. Det er dermed for tidligt at

konkludere noget meget håndfast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Vi ved mere, når ankestyrelsen har gennemført den prak-

sisundersøgelse, som aftalepartierne bag kontanthjælpsre-

formen aftalte. Undersøgelsen er igangsat og forventes at

være færdig i foråret 2015.



Desuden vil der, som det ligeledes blev aftalt med aftale-

partierne, blive lavet en evaluering af det nye sanktions-

system, så vi får et grundlag at vurdere det nye system på.

Opfølgning på kommunernes implementering



Jeg er meget optaget af, at vi skal i mål med reformen, og

der er sat mange initiativer i gang for at støtte og hjælpe

kommunerne.



Jeg har tillid til, at kommunerne gør, hvad de kan – men

det er klart, at jeg følger udviklingen tæt.



Hvis det på et konkret område viser sig, at kommunerne

er usikre på reglerne, så skal de have den hjælp de behø-

ver med fortolkningen, og vi skal sikre de rigtige rammer

for reformen.

Afrunding: Er kurven knækket for andre end de unge?



Som nævnt indledningsvist viser en første analyse, at flere

unge kommer i uddannelse, og at vi har fået vendt udvik-

lingen. Efter flere år med stødt stigende antal unge på

kontanthjælp, er antallet nu begyndt at falde. Der er flere

unge som starter på en uddannelse. Vi har fået knækket

kurven.



Ser vi på udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtage-

re, og dermed ikke på de unge på uddannelseshjælp, så

viser tallene, at mange år med stigende antal kontant-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjælpsmodtagere nu er afløst af et stabilt antal på godt

105.000 fuldtidspersoner.



Vi har fået stoppet den negative spiral, som kontant-

hjælpsområdet var inde i. Jeg vil følge udviklingen tæt i

den kommende tid, og det er selvfølgelig målet, at vi på

sigt skal have færre på kontanthjælp.



Der foreligger endnu ikke en evaluering af reformeffek-

terne for de øvrige aldersgrupper i reformen, men det vil

vi som aftalt lave.



Til sidst vil jeg gerne fremhæve, at ekspertgruppen under

ledelse af Carsten Koch udover deres rapport fra foråret

om de arbejdsmarkedsparate også er sat til at undersøge

indsatsen for vores udsatte ydelsesmodtagere – og ikke

mindst komme med anbefalinger til, hvordan vi kan gøre

indsatsen bedre.



Når udvalget kommer med deres rapport for denne del af

deres arbejde, håber jeg, at I vil tage godt imod den, og at

vi kan få en god diskussion om, hvad der skal til for at

hjælpe vores udsatte til et bedre liv. Det skylder vi ikke

mindst vores udsatte.