Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
27. oktober 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 485 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jakob Engel-Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 485:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange af kontrolsagerne i 2011, 2012 og
2013 som har medvirket til, at kontanthjælpsmodtageren har mistet ydelsen?
Der henvises til svar på BEU alm. del spørgsmål 420.”
Endeligt svar:
Kommunerne tilser, at betingelserne for at modtage uddannelses- og kontanthjælp
er opfyldt og træffer afgørelse om ophør af uddannelses- og kontanthjælp, når be-
tingelserne herfor ikke længere er til stede.
I det kommunale sagsbehandlingssystem findes ikke en bestemt afgørelseskode for
kommunens afgørelse om ophør af uddannelses- eller kontanthjælp baseret på
Statsforvaltningens afgørelse om ophør af opholdsstatus efter EU-opholds-
bekendtgørelsen.
På den baggrund er det ikke muligt i dag at opgøre, hvor mange af kontrolsagerne i
2011, 2012 og 2013 som har medvirket til, at kontanthjælpsmodtageren har mistet
ydelsen.
Som den tidligere beskæftigelsesminister oplyste ved besvarelse af § 20 spørgsmål
nr. S 12 den 10. oktober 2014, lancerede regeringen den 11. marts 2014 fem tiltag,
som skal øge kontrollen med og indsatsen for EU/EØS-borgere, der modtager dag-
penge eller kontanthjælp.
Med afsæt i initiativet om øget kontrol med EU/EØS-borgere, der modtager kon-
tanthjælp, er der endvidere - som tidligere oplyst - etableret et dialogforum mellem
de involverede myndigheder i indsatsen, hvor aktuelle og fremtidige problemstil-
linger på området løbende drøftes, og hvor der følges op på elektroniske udfordrin-
ger på sagsgangene mellem myndighederne.