Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1407648_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 477 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
10. oktober 2014
J.nr. 2014-0030010
Spørgsmål nr. 477:
Hvad har ministeren gjort for at sikre, at kommunerne iværksætter tiltag med hen-
blik på at sikre, at de unge, som får et uddannelsespålæg, også følger et reelt og ak-
tivt uddannelsesforløb? Hvor mange unge har indtil nu fået et uddannelsespålæg
siden det blev en mulighed for kommunerne?
Endeligt svar:
Alle unge, der modtager uddannelseshjælp, skal have et uddannelsespålæg. Det
gælder, uanset om den unge visiteres uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Unge,
som har fået et uddannelsespålæg, skal fra starten have en individuelt tilrettelagt
uddannelsesrettet indsats, som sigter mod, at de både påbegynder og gennemfører
en uddannelse på ordinære vilkår.
Derfor er der regler om, at der skal foretages en tidlig og grundig visitation af de
unge, som danner udgangspunkt for den videre uddannelsesrettede indsats.
Kommunen skal iværksætte en uddannelsesrettet indsats for den unge senest en
måned efter, at vedkommende første gang har henvendt sig til kommunen. Unge,
der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-,
skrive- og regnetest.
Derudover kan den uddannelsesrettede indsats bestå af forskellige uddannelsesun-
derstøttende tiltag. Det kan fx være brobygning på en uddannelsesinstitution, virk-
somhedspraktik eller undervisning i at læse, skrive og regne, hvis testen har vist, at
der er behov for det.
For at understøtte, at de unge, der påbegynder en uddannelse, også gennemfører
den, har vi iværksat en række initiativer. Vi har afsat midler til kommunernes ar-
bejde med brobygning til uddannelse, og vi har afsat midler til, at kommunerne lo-
kalt kan skabe uddannelsesmiljøer for de unge, midler til de såkaldte studiestarts-
netværk og studiestartspakker til unge forsørgere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der findes på nuværende tidspunkt ikke centrale data for, hvor mange unge der
hidtil har fået et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget bliver digitaliseret fra ja-
nuar 2015, hvorfra det vil være muligt at følge, hvor mange der får et uddannelses-
pålæg.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2