Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 472 (BEU alm. del), som hermed besvares.
8. oktober 2014
Sagsnr. 2014 - 6217
Spørgsmål nr. 472:
Vil ministeren redegøre for initiativerne i rapporten fra det tyske embedsmandsud-
valg vedr. den fri bevægelighed, jf.
(http://www.bmi.bund.de/SharedDocs/Downloads/DE/Broschueren/2014/
abschlussbericht-armutsmigration.pdf;jsessionid=
1B35319AFB4102A147DBAC80DCB06F99.2_cid287?__blob=publicationFile),
samt give sin vurdering af, hvorvidt de tyske forslag er i overensstemmelse med
EU-retten?
Endeligt svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at regeringen er meget opmærksom på, hvad der
sker i andre lande på dette område, og vi har på flere niveauer en løbende dialog
med en række lande. Statsministeren har på et samråd i Folketingets Europaudvalg
d. 24. juni orienteret om kontakter med andre lande.
Regeringen har i den forbindelse også fulgt arbejdet med rapporten i Tyskland.
Udvalget fremlagde d. 26. marts en midtvejsrapport med mulige forslag, og rege-
ringen holdt sig orienteret herom. Der var tale om forslag, der i høj grad vedrørte
bedre kontrolmuligheder til at bekæmpe svig mv., og det var vurderingen, at vi i
Danmark allerede har en kontrol og tilgang svarende til det, man lagde op til i
Tyskland, eller at forslagene ikke var relevante i en dansk kontekst. Regeringen
havde selv forinden annonceret fem tiltag til bl.a. bedre kontrol af kontanthjælps-
modtagende EU/EØS-borgeres arbejdstagerstatus, øget fokus på EU/EØS-borgeres
bopæl ved ledighed på dagpenge og målrettet indsats for EU/EØS-modtagere af
kontanthjælp eller dagpenge med kort tilknytning til det danske arbejdsmarked og
dårlige danskkundskaber.
De endelige anbefalinger i slutrapporten svarer i vidt omgang til de foreløbige for-
slag i midtvejsrapporten. Der er tale om forslag til en række initiativer, der primært
vedrører bedre kontrol samt økonomisk støtte til særligt belastede kommuner. Her-
udover lægges der på enkelte områder op til at ændre opholdsreglerne i overens-
stemmelse med EU-retten. Som det indikeres i linket til rapporten, der er gengivet i
spørgsmålet, vedrører initiativerne i høj grad såkaldt fattigdomsindvandring (”ar-
mutsmigration”), og ikke reglerne vedrørende vandrende arbejdstagere. Visse initi-
ativer gælder dog generelt for alle tilrejsende EU-borgere, særligt bekæmpelse af
snyd vedr. børnepenge.