Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 471 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karin Nødgaard (DF).
17. oktober 2014
J.nr. . 20140079821
Spørgsmål nr. 471:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren har afholdt det møde i forligskredsen
bag 2020-arbejdsmiljøstrategien, som ministeren i sit svar af 4. december 2013 på
spørgsmål S 527 stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens § 20 meddelte
skulle finde sted i begyndelsen af det nye år, altså primo 2014, og i givet fald
hvad der kom ud af mødet.”
Endeligt svar:
Arbejdstilsynet har oplyst, at man på baggrund af den konkrete sag, hvor en
landmand fik en bøde for at overtræde arbejdsmiljølovgivningen, da han rensede
tagrender på en af sine bedriftsbygninger fra frontskovlen på en traktor, har ændret
praksis.
Arbejdstilsynet fører ikke tilsyn med private, men fører derimod fuldt tilsyn med
selvstændige erhvervsdrivende. Sådan vil det også være fremadrettet.
Ved overtrædelse, der er begået af en selvstændig i gråzonen mellem privatsfæren
og en persons erhverv, vil Arbejdstilsynet efter en ny praksis kun give påbud, når
der er tale om grove overtrædelser. Fx hvis der er en konkret fare for liv eller
helbred.
Herudover indstiller Arbejdstilsynet ikke til straf, medmindre der er tale om, at den
selvstændige helt konsekvent undlader at efterkomme de påbud, som
Arbejdstilsynet har udstedt.
Det er vigtigt for mig, at vi ikke fremover ser urimelige sager som den konkrete sag
med landmanden, hvor Arbejdstilsynet greb ind med en bøde.
Arbejdstilsynets praksis på området har været på dagsordenen til møder i
arbejdsmiljøforligskredsen i januar og i september 2014. Punktet blev dog ikke
drøftet indgående på møderne.